thumb|Nooshi Dadgostar, ordførende for Vänsterpartiet siden 2020 Vänsterpartiet, forkortet (v), er et svensk politisk parti, grundlagt 1917 af en udbrydergruppe fra Socialdemokraterna.

Partiet har haft fire navne: Sveriges Socialdemokratiska Vänsterparti (1917-1921), Sveriges Kommunistiska Parti (1921-1967), Vänsterpartiet Kommunisterna (1967-1990) og det nuværende Vänsterpartiet siden 1990. Partiet var i perioden 1921-1991 et kommunistisk parti, men beskriver sig i sit nuværende partiprogram som et socialistisk, feministisk og miljøtænkende parti.

Ved det Riksdagsvalget 2006 gik partiet tilbage med 8 mandater i forhold til valget i 2002. Partiet blev Sveriges sjettestørste parti med 5,85% af stemmerne. I Europaparlamentet indgår partiet Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre, og det er medlem af Nordic Green Left Alliance.

Som øvrige socialistiske partier er Vänsterpartiet imod privatiseringer, ligesom partiet går ind for øgede offentlige udgifter til velfærdsydelser. Partiet er desuden imod Sveriges medlemskab af EU. I perioden fra 1998 til 2006 udgjorde Vänsterpartiet det parlamentariske grundlag for Göran Perssons socialdemokratiske mindretalsregering, ligesom Vänsterpartiet i mange svenske kommuner støtter en socialdemokratisk borgmester.

Siden 2020 har Nooshi Dadgostar været leder af partiet.

Valghistorie

Valgår Stemmer % Mandater +/– Regering 1924 63,301 3.6 (#6) 3 i opposition 1928 151,567 6.4 (#5) 4 i opposition 1932 74,245 3.0 (#6) 6 i opposition 1936 96,519 3.3 (#6) 3 i opposition 1940 101,424 3.5 (#5) 2 i opposition 1944 318,466 10.3 (#5) 12 i opposition 1948 244,826 6.3 (#5) 7 i opposition 1952 164,194 4.3 (#5) 3 i opposition 1956 194,016 5.0 (#5) 1 i opposition 1958 129,319 3.4 (#5) 1 i opposition 1960 190,560 4.5 (#5) 0 i opposition 1964 221,746 5.2 (#5) 3 i opposition 1968 145,172 3.0 (#5) 5 i opposition 1970 236,659 4.8 (#5) 14 i opposition 1973 274,929 5.3 (#5) 2 i opposition 1976 258,432 4.8 (#5) 2 i opposition 1979 305,420 5.6 (#5) 3 i opposition 1982 308,899 5.6 (#5) 0 i opposition 1985 298,419 5.4 (#5) 1 i opposition 1988 314,031 5.8 (#5) 2 i opposition 1991 246,905 4.5 (#7) 5 i opposition 1994 342,988 6.2 (#5) 6 i opposition 1998 631,011 12.0 (#3) 21 i opposition 2002 444,854 8.4 (#5) 13 i opposition 2006 324,722 5.9 (#6) 8 i opposition 2010 334,053 5.6 (#7) 3 i opposition 2014 356,331 5.7 (#6) 2 i opposition

Europa-Parlamentsvalget Valgår Stemmer % Mandater +/- 1995 346,764 12.9 (#4) 1999 400,073 15.8 (#3) 0 2004 321,344 12.8 (#4) 1 2009 179,222 5.7 (#6) 1 2014 234,272 6.3 (#7) 0

Partiledere Carl Winberg, 1917 Zeth Höglund, 1917, 1919–1924 Ernst Åström, 1918 Karl Kilbom, 1918, 1921–1923 Nils Flyg, 1924–1929 Sven Linderot, 1929–1951 Hilding Hagberg, 1951–1964 C.-H. Hermansson, 1964–1975 Lars Werner, 1975–1993 Gudrun Schyman, 1993–2003 Ulla Hoffmann (fungerende), 2003–2004 Lars Ohly, 2004–2012 Jonas Sjöstedt, 2012–2020 Nooshi Dadgostar, 2020-

Eksterne henvisninger

Vänsterpartiets hjemmeside

Kategori:Politiske partier i Sverige Kategori:Socialistiske partier Kategori:Etableret i 1917