Båtsfjord kommune (samisk Báhcavuona gielda) ligger i Øst-Troms og Finnmark fylke i Norge. Kommunen ligger på Varangerhalvøya ved Barentshavet, og grænser i sydøst til Vardø, i syd til Vadsø og i vest til Berlevåg.

Navnet Båtsfjord kommer formentlig af botn (= bund) i betydningen "inderste del af en fjord".Båtsfjord – kommune i Finnmark – Store norske leksikon thumb|left|Båtsfjord. Al bosættelse er samlet i kommunecenteret ved fiskerihavnen inderst i den 13 km lange Båtsfjorden. Ishavsvejen, rigsvej 891 over Båtsfjordfjeldet (400 moh), giver byen helårs vejforbindelse. Båtsfjord anløbes af Hurtigruten: Nordgående kl 20.00 og sydgående 01.00. Der er flyveplads (IATA: BJF, ICAO: ENBS) med 4 daglige ruteflyafgange.

Båtsfjord er en av Finnmarks største fiskehavne med rundt 10.000 bådanløb om året og har en række anlæg for fiskeforædling. Der har været tre hvalfangststationer i Båtsfjord, den ene anlagt af Svend Foyn.Svend Foyns annlegg i Båtsfjord. Bildet er tatt på Storholmen i Båtsfjord. Huset i bakgrunnen tilhørte Fiskefangst-selskapet Moldvik til utpå 60-tallet. På bildet ser man en... Den første blev bygget i 1884 af skibsreder O.B. Sørensen fra Sandefjord. Fuglefjeldet Stauran er verdenskendt for sin store mangfoldighed af ynglende søfugle og havørne.https://www.visitvaranger.no/bestill/se-gjore/1438789/opplevelsestur-til-stauran-fuglefjell/showdetails

I Båtsfjord kommune ligger også mange gamle nedlagte fiskelejer. Fem af dem bruges stadig, men kun til ferie- og fritidsformål.

Geologisk er landskabet ældre end istiderne; men isen har efterladt flere tusinde særegne, ringformede formationer. |thumb|Båtsfjord i 1944, reddet fra tyskernes rasering. Til minde om befrielsen 8. maj 1945 er opstillet propellen fra det tyske forsyningsskib "Margareta", der grundstødte ud for Båtsfjord havn den 22. oktober 1944.

Mens resten af Finnmark blev nedbrændt ved den tyske hærs tilbagetrækning foran den fremrykkende Røde hær i efteråret 1944, blev Båtsfjord stående nærmest uskadt. En falsk alarm fik tyskerne til at tro, at fjenden var lige ved, så de flygtede uden at give sig tid til andet end at sprænge kajen i luften og sætte ild til olielageret.Kjell Fjørtoft: Vi fikk vår frihet: Finnmark høsten 1944 (s. 31), forlaget Gyldendal, Oslo 1984, Boligerne blev stående, og en del af Båtsfjords befolkning, der havde nået at gemme sig i håb om at undslippe tvangsevakueringen sydpå, kunne flytte hjem igen. Hjemløse fra andre steder i det raserede Nordnorgetvangsevakueringen av Finnmark og Nord-Troms – Store norske leksikon søgte tilflugt i Båtsfjord.

Noter

Eksterne henvisninger

Kultur i Båtsfjord på kort fra Kulturnett.no Billeder af infrastruktur, natur og dyreliv i Båtsfjord Hamningberg Information Hamningberg billeder og info Den norske turguide: Båtsfjord "Vi talte ikke om, at onkel Fritjof var nazist"

Kategori:Kommuner i Finnmark Kategori:Kommuner i Troms og Finnmark