Generallæge er i Danmark betegnelsen for forsvarets øverste læge og for chefen for Forsvarets Sanitetskommando, mens betegnelsen historisk blev brugt om chefen for Hærens Lægekorps. Vedkommende fungerer som forsvarschefens øverste sundheds- og sanitetsfaglige rådgiver.

Generallægen er ligestillet med generalmajorer og bærer generalmajorsdistinktioner, hvis vedkommende kommer fra Hæren eller Flyvevåbnet, og flotilleadmiral, hvis vedkommende kommer fra Søværnet. Den nuværende generallæge, Susanne Bach Laustsen, tiltrådte i 2023 og kommer fra Flyvevåbnet.

Historie

Chef for Hærens Lægekorps Som chef for Hærens Lægekorps havde generallægen overledelsen af og tilsynet med Hærens Sundhedsvæsen og var ansvarlig for, at bestemmelserne om sundhedstjenestens ordning holdt skridt med Hærens udvikling. Vedkommende vågede over bestemmelsernes overholdelse og inspicerede i den forbindelse sundhedstjenesten, sanitetsmateriellet og de sanitære forhold ved afdelingerne m.fl. Sanitetsdepotet og Sundhedstroppernes Depot var underlagt generallægen, og i alle faganliggender var generalkommandolægerne vedkommende underlagt. Generalmajor er den laveste generalsgrad og kaldes i flere hære brigadegeneral.

Nyere udvikling Udnævnelsen af Susanne Bach Laustsen som generallæge i 2023 skete i forbindelse med en ledelsesjustering i Sanitetskommandoen, hvor generallægens sundheds- og sanitetsfaglige rolle blev adskilt fra myndighedsdriften, der blev varetaget af brigadegeneral Jesper Momme som myndighedschef. Chefen for Forsvarsstaben, generalløjtnant Kenneth Pedersen, udnævnte formelt de to chefer. Laustsen blev dermed Forsvarets første kvindelige generallæge og den første generallæge efter adskillelsen af embedets faglige funktion fra den daglige myndighedsdrift. Embedet fik herefter et stærkere fokus på rollen som forsvarschefens sundheds- og sanitetsfaglige rådgiver, på ansvaret for faglige direktiver for udviklingen af sanitetstjenesten i hele Forsvaret og på styrkelsen af samarbejdet med det civile sundhedsvæsen.

Se også medicinaldirektør. overlæge.

Referencer

Kategori:Militære titler Kategori:Titler i Rangfølgens klasse 2

sl:Generalarzt