Centralinstitution var en type af opholds- og aktivitets- og undervisningsforanstaltninger for åndssvage/udviklingshæmmede i Danmark som med udspring i De Kellerske Anstalter rummede op til 6000 mennesker frem til Særforsorgens udlægning fra staten til amterne i 1980. Statens Åndssvageforsorg var organiseret i forsorgscentre, som hver havde en centralinstitution. Udover beboelse på afdelinger (opdelt efter køn, alder og handicapgrad) rummede forsorgscentret beskyttede beskæftigelsesværksteder og en centerskole. Forsorgcentrets sideordnede ledelse, kaldet centerledelsen, udgjordes af en overlæge, sociallederen, undervisningslederen og økonomiinspektøren, som udover centralinstutionen administrerede forsorgscentrets decentrale skoler, børnehaver, pensionater beskyttede værksteder og lokalinstitutioner.
Centralinstitutioner Forsorgscenter I Københavnsområdet: Vangede/Irlandsvej Forsorgscenter II Nordsjælland: Ebberødgård Forsorgscenter VII Vestsjælland: Andersvænge Forsorgscenter VI Sydsjælland og Lolland-Falster: Rødbygård/Næstved Forsorgscenter VIII Fyn: Strandhøj i Nyborg. Navnet senere ændret til Strandvænget Forsorgscenter IV Sønderjylland: Ribelund Forsorgscenter III Sydjylland: Brejning Forsorgscenter X Østjylland: Sølund Forsorgscenter IX Midtjylland: Hald Ege Forsorgscenter V Nordjylland: Vodskov
Efter amternes overtagelse af ansvaret ved byrdefordelingsreformen i 1980 blev beboerne gradvist flyttet ud til boenheder og bofællesskaber og administrationen integreret i amternes eksisterende forvaltningsområder.
Kilder og henvisninger
Historiske nedslag om centralinstitutionen i Vodskov
Kategori:Institutioner i Danmark Kategori:Socialpolitik