Regionshospitalet Holstebro var et hospital i Region Midtjylland med ca. 300 sengepladser og omtrent 1800 ansatte. Hospitalet varetog sammen med Regionshospitalet Herning akutmodtagelsen for 250.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland geografisk svarende til det tidligere Ringkøbing Amt, indtil det i 2022 sammen med hospitalet i Herning blev en del af Regionshospitalet Gødstrup.
Regionshospitalet Holstebro rummede indtil nedlæggelsen en afdeling af Hospitalsapoteket Herning. Hospitalsapotekets tekniske personale producerer lægemidler til Regionshospitalet Holstebro, mens det farmaceutiske personale udførte klinisk farmaci på hospitalets afdelinger og afsnit.
Organisation Hospitalet omfattede følgende afdelinger og specialer:
Anæstesiologisk Afdeling Holstebro-Lemvig Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Gynækologisk/obstetrisk Afdeling Jordemodervæsenet Kirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Klinisk Biokemisk Afdeling Klinisk Immunologisk Afdeling Medicinsk Afdeling, Holstebro Neurologisk Afdeling Nuklearmedicinsk Afdeling Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Patologisk Institut Reumatologisk Afdeling Røntgenafdelingen Urinvejskirurgisk Afdeling Øjenafdelingen Øre-, næse- og halsafdelingen samt: Klinisk Neurofysiologisk Sektion Medicinsk Forskningsafsnit
Historie thumb|Første bygning opført i 1894. Regionshospitalet Holstebro blev grundlagt som Ringkjøbing Amtssygehus i Holstebro i 1894. Hospitalet blev tegnet af den højt anerkendte arkitekt Claudius August Wiinholt (1855-1905), som i hans virketid har stået for bl.a. opførsel af næsten 20 kirker i Ringkøbing Amt. Amtssygehuset blev opført i overensstemmelse med datidens mode med variationer over tidligere stilarter, især renæssancen. Der blev foretaget en mindre udvidelse af den oprindelige bygning i 1913 og en regelret udvidelse med en stor tilbygning i 1928. Udvidelserne skete i takt med den hurtige befolkningstilvækst, der forekom omkring århundredeskiftet. Ligeledes nødvendiggjorde større epidemier (som f.eks. den spanske syge) mulighed for hospitalisering af flere og flere patienter. Arkitekten for udvidelsen i 1928 var Helge Bojsen-Møller. I takt med omstrukturering af det danske sundhedsvæsen med etablering af Centralsygehuse med højt specialiserede afdelinger, blev der også i Holstebro foretaget en yderligere udvidelse af det bestående bygningskompleks. Nybyggeriet stod færdig i 1939 og det gamle Amtssygehus blev omdøbt i Centralsygehus. I 1958 og 1971 blev der gennemført yderligere tilbygninger, som dels var en forlængelse af de i 1939 etablerede bygninger, dels en fuldstændig nybygning – et højhus med 9 etager.
I forbindelse med strukturreformen i 2007, hvor Holstebro sammen med resten af Ringkøbing Amt blev en del af Region Midtjylland, blev Holstebro en del af Hospitalsenhed Vest. I 2022 blev regionshospitalet Holstebro sammen med de øvrige enheder under hospitalsenhed Vest lagt ind under regionshospitalet Gødstrup ved Herning.
Se også Hospitalsenheder i Region Midtjylland
Referencer
Eksterne henvisninger Hjemmeside for Regionshospitalet Holstebro Region Midtjylland Medicinhistorisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro
Kategori:Hospitaler i Region Midtjylland Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Holstebro Kategori:Etableret i 1894 Kategori:Ophørt i 2022