Oberösterreich er en delstat i Østrig. Mod nord grænser den til Bayern i Tyskland og Sydbøhmen i Tjekkiet, mod øst til Niederösterreich, mod syd til Steiermark og mod vest til Salzburg. Arealmæssigt er Oberösterreich Østrigs fjerdestørste delstat, og med en befolkning på 1,4 mio. er den landets tredjestørste.
Topografisk er Oberösterreich mod nord præget af granit- og gnejsplateau med bjerghøjder op til 1.000 m., mens den sydlige del består af bjergkæder i de nordlige kalkalper med bjerghøjder op til 3.000 m. Knap 40% af delstaten er dækket skov.
To af Østrigs største søer Attersee og Traunsee er beliggende i Oberösterreich, og delstatens største floder er Donau, Inn, Salzach, Enns og Traun.
Landdagens to største partier er ÖVP og SPÖ med hhv. 28 og 14 mandater.
Geografi Navnet Oberösterreich betyder på dansk Øvre Østrig, modsat Niederösterreich, der betyder Nedre Østrig. I middelalderen var Bayern den dominerende magt i området, og set fra Bayern omtaltes området vest for ("oven for") floden Enns som Oberösterreich. Oberösterreichs oprindelige navn er Erzherzogtum Österreich ob der Enns. Enns er i dag grænseflod mellem Ober- og Niederösterreich.Niederösterreichs websted, Topics in English; Niederösterreich - Facts and Figures. (Besøgt 02.11.2012)
Oberösterreich er med et areal på 11.987 km² Østrigs fjerdestørste delstat. 39,3% er dækket af skov, 0,3% er bjergområde og 46,8% anvendes til landbrugsformål. Oberösterreich har den tredjestørste andel landbrugsareal af de 9 delstater efter Niederösterreich og Burgenland.Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 36-37. Længden af statsgrænsen mod Tyskland er 189 km og mod Tjekkiet 130 km. Floderne Donau og Enns udgør en del af grænsen til Tyskland.
Geografisk er Oberösterreich af historiske årsager inddelt i fire regioner: Hausruckviertel, Innviertel, Mühlviertel og Traunviertel. Den regionale inddeling har ingen administrativ eller politisk betydning.
Delstaten falder landskabsmæssigt i 3 områder:
Den nordlige del af delstaten mod Passau i Tyskland og nord for Donau, der er formet af et granit- og gnejsplateau med maksimale bjerghøjder omkring 1.300 m.o.h., som mod nord fortsætter i Böhmerwald. Området syd for Donau består af alpeforland tildels med fladt landbrugsland og bakket landskab. Mod vest ligger den lave bjergryg Hausruck. Det sydlige område langs grænsen til Salzburg og Steiermark med de nordlige kalkalper med bjerghøjder op til knap 3.000 m.Land Oberösterreich, Naturräumliche Gliederung, Besøgt 17.11.2012
Bjerge thumb|right|250px|Hoher Dachstein, 2.995 m Oberösterreich har sammen med Salzburg og Steiermark andel i Dachstein, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Selve bjerget Hoher Dachstein i delstatens sydvestlige hjørne med en højde på 2.995 m er Oberösterreichs højeste. Mod øst går Dachstein over i Totes Gebirge med bl.a. bjergene Großer Priel og Spitzmauer, der begge har en højde omkring 2.500 m. Disse bjergkæder udgør Oberösterreichs sydgrænse mod Steiermark.
Nord for disse bjerge mod delstatens sydøstlige grænse mod Niederösterreich ligger Oberösterreichische Voralpen med bl.a. bjergmassiverne Reichraminger Hintergebirge og Sengsengebirge. I Sengsengebirge ligger Hoher Nock, der med en højde på 1.964 m. er det højeste i Oberösterreichische Voralpen.
Ved Oberösterreichs nordvestgrænse til Tyskland og Tjekkiet har delstaten andel i Böhmerwald med det 1.378 m. høje Plöckenstein.
Søer Flere af Østrigs største søer ligger i Oberösterreich, og de fleste er beliggende i Salzkammergut i delstatens sydvestlige del. Den største sø er Attersee, der med en størrelse på 45,9 km² samtidig er Østrigs største sø (når der bortses fra Bodensøen og Neusiedler See, som kun ligger delvist i Østrig). Næststørste sø i såvel Oberösterreich og Østrig er Traunsee (24,5 km²), der med en dybde på 191 m. også er Østrigs dybeste sø. Dernæst følger i størrelsesorden Mondsee og Hallstätter See.Land Oberösterreich, Gewässer, Besøgt 17.11.2012
Floder thumb|right|250px|Enns-floden i Steyr De største floder i Oberösterreich er (med længde gennem Oberösterreich) Donau (111 km), Inn (68 km), Salzach (40 km), Enns (90 km), Traun (132 km) og Steyr (67 km).
Donau og Enns danner grænse til Niederösterreich. Fra grænsen til Tyskland flyder Donau mod øst, hvor den deler Oberösterreich i to dele. I Mauthausen, hvor Enns munder ud i Donau, udgør Donau Oberösterreichs sydgrænse til Niederösterreich. Enns-floden udgør fra Donau mod nord til Steyr i syd en del af Oberösterreichs østlige grænse til Niederösterreich.
Donau udgør den nordlige grænse til Tyskland, mens Inn og Salzach udgør vestgrænsen til Tyskland.
Øvrige floder i Oberösterreich er Ager, Alm, Aschach, Krems, Mattig, Große Mühl, Kleine Mühl, Naarn, Rodl, Aist, Antiesen, og Vöckla.
Klima Vejrmæssigt er Oberösterreich præget af de store landskabsmæssige forskelle mellem den nordlige og sydlige del af landet. De nordlige og centrale dele af delstaten er præget af nordvestenvind med de laveste nedbørsmængder under 1.000 mm årligt, mens den sydlige del med højt bjerglandskab har langt højere nedbørsmængder over 2.000 mm årligt. I Dachsteinområdet når nedbørsmængderne omkring 3.000 mm årligt.
+ Klimadata for udvalgte steder 1971 - 2000Zentralanstalt für Meteorologie und Geodynamik, Klimadaten von Österreaich, Kärnten Lokalitet Højde moh. Årsnedbør (mm) Middeltemperatur (°C) År Januar Juli Linz 263 832,4 9,4 -0,7 19,1 Freistadt 548 699,5 6,9 -3,0 16,9 Kollerschlag 725 1018,7 6,8 -2,8 16,4 Mondsee 491 1545,1 8,7 -0,5 17,8 St. Wolfgang 539 1429,2 8,3 -1,0 17,5 Krippenstein 2050 1852,8 0,9 -5,4 8,4 Weyer 428 1395,0 8,1 -1,8 17,3
Det varmeste område i Oberösterreich er bækkenet omkring Linz, der har en årlig gennemsnitstemperatur på 9 °C. Bjergegnene mod nord i Böhmerwald og Alperne mod syd har en gennemsnitstemperatur mellem 1 til 6 °C. I 2.000 m højde ligger gennemsnitstemperaturen omkring 1 °C.Land Oberösterreich, Klima, Besøgt 18.11.2012
Befolkning Oberösterreich havde i 2011 1.412.640 indbyggere og er befolkningsmæssigt Østrigs tredjestørste delstat efter Wien og Niederösterreich. Oberösterreich har oplevet et kontinuerligt stigende befolkningstal, men sammensætningen af befolkningsbalancen har ændret sig markant siden 1960'erne. I 1961 skete befolkningsvæksten udelukkende ved et stort fødselsoverskud men herefter har fødselstallet været kraftigt faldende, og befolkningstilvæksten skyldes i højere grad tilvandring. + BefolkningsbalanceStatistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 77 og Statistik Austria, Wanderungen 2002-2011 nach Bundesländern og Statistik Austria, Lebendgeborene seit 2001 nach Ereignismonaten und Bundesländern og Statistik Austria, Gestorbene sait 2001 nach Ereignismonaten und Bundesländern 1961 2002 2010 Levendefødte 24.538 13.880 13.752 Dødsfald 12.005 12.489 12.427 Fødselsbalance 12.622 1.391 1.325 Udvandret, indland - 8.918 12.003 Udvandret, udland - 8.938 9.281 Indvandret, indland - 7.506 9.201 Indvandret, udland - 13.103 12.204 Vandringsbalance -2.024 2.753 121 Befolkningsbalance (fødselsbalance + vandringsbalance) 10.598 4.144 1.446
Frem til 2050 forventes en befolkningstilvækst på 8,4%, og Oberösterreich ligger som nr. 6 blandt de 9 delstater og under landsgennemsnittet på 11,6%.Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 54-55
+ Befolkning efter statsborgerskab, 2011Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 51 Statsborgerskab Antal) Østrig 1.297.731 EU-lande (før 2004) 22.521 EU-lande (indtrådt 2004) 8.760 EU-lande (indtrådt 2007) 6.593 Schweiz/EFTA 619 Tidl. Jugoslavien ekskl. Slovenien 44.955 Tyrkiet 14.026 Øvrig Europa inkl. Rusland 4.653 Afrika 2.415 Nord-, mellem- og sydamerika 1.859 Asien 6.844 Oceanien 142 Andet 1.522 I alt 1.412.640
I følge folketællingen fra 2001 er 79,4% af Niederösterreichs befolkning tilhængere af den romerskkatolske kirke, 4,4% bekender sig til den protestantiske kirke, 4,0% bekender sig til islamisme og 8,8% bekender sig ikke til en trosretning.Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 56-57
Historie
Oberösterreich regnes sammen med Niederösterreich som Østrigs oprindelige kernelande. Det var her kejser Otto III. skænkede et landstykke omkring Neuhofen an der Ybbs til biskoppen af Freising i 996, hvor navnet Ostarrîchi, som senere blev til Österreich, første gang nævnes i en skriftlig kilde.
Urhistorie thumb|right|225px|Eksempel på pælehytter fra Bodensøen De ældste vidnesbyrd på mennesker i Oberösterreich er fra ældste stenalder, hvor der er gjort fundet af stenværktøj efter neandertalere i en bjerghule i Totes Gebirge i den såkaldte Ramesch-Bärenhöhle i 2.000 meteres højde. Fundene kan dateres til tidrummet mellem 65.000 og 30.000 f.kr.Land Oberösterreich, Ur- und Frühgeschichte, Besøgt 20.11.2012
I ældre stenalder førte et mildere klima til, at gletsjere smeltede, og der skabtes et tundralandskab, hvilket skabte gode muligheder for en jægerkultur. I den yngre stenalder sker en opblomstring af landbrug, hvor mennesker dyrker jord og holder husdyr.
Mondseekulturen var en betydende kultur for Oberösterreichs område frem til omkring 1800 f.kr. med bl.a. karakteristiske pælehytter ved søer, floder og enge. 111 af disse er optaget op UNESCOs Verdensarvsliste, hvoraf 4 ligger i Oberösterreich: 3 fundsteder ved Attersee og 1 ved Mondsee.
Med bronzealderen udvikles en mere specialiseret kultur, hvor landbruget udvikledes med vogne og plove, og der opstår håndværk og handel, og minedriften udvikles.Zölner, s. 19
Ved overgangen til jernalderen (800 - 400 f.kr.) er det Hallstattkulturen, som har den dominerende indflydelse. Her får udvinding og handel med salt stor betydning, og der opstår handel med andre kulturer. Prangende smykker og fremstilling af kunstgenstande vidner om en social struktur i kulturen.Zöllner, s. 20 - 21.
Antikken thumb|right|250px|Det keltiske kongerige Regnum Noricum I det 2. århundrede f.kr. levede kelterne i den sydlige del af Oberösterreich. Kelterne dannede kongeriget Noricum gennem en sammenslutning af flere keltiske stammer under ledelse af norikerne, og det udgjorde den første statsdannelse på østrigsk jord. Dette indbefattede udover det nuværende Kärnten og Steiermark dele af Niederösterreich og Oberösterreich; sandsynligvis området mellem Donau og Alperne.Zöllner, s. 22
Kelterne udviklede en avanceret forarbejdningsteknologi,Vocelka, s. 28-29 og det keltiske jern var højt værdsat af romerne. Kelterne blev efterhånden fortrængt og omkring 15 f.kr. erobrede kejser Augustus store del af det nuværende Østrig til Donau. Kejser Claudius dannede den romerske provins Noricum, som indbefattede Oberösterreich til Donau. Langs Donau anlagde romerne en limes som forsvar mod nord. I den nuværende delstatshovedstad Linz anlagde romerne et kastel, som kaldtes Lentia. Her lå allerede en kelterby ved navn Lentos. I 191 e.kr. etablerede romerne en legionslejr i Lauriacum (nuværende Lorch). Denne fik i 212 sammen Ovilava (nuværende Wels) stadsret.Land Oberösterreich, Römerzeit, Besøgt 20.11.2012
Middelalder thumb|right|250px|Bayern i 900-tallet med Marchia Orientalis Med Odoakers sejr over romerne i Noricum i 476 begyndte herefter en kontinuerlig bosættelse af bajuvarer i Noricum.Zöllner, s. 36-37; 40-41 Efter Romerrigets endelige fald i det 6. århundrede, trængte avarerne fra Asien ind i karpaterbækkenet og Pannonien og fortrængte derfra slaverne, der bevægede sig mod sydøst til Balkan og mod vest langs med Drau, Mur og Mürz uden at støde på modstand fra den keltoromanske befolkning. Slaviske befolkningsgrupper bosatte sig i den østlige og sydøstlige del af Oberösterreich.
Bayriske hertuger udbredte kristendommen bl.a. gennem klosterbyggerier, f.eks. Mondsee Kloster (748) og Kremsmünster Kloster (777), der blev bygget af Bayerns sidste hertug Tassilo III.