Lolland-Falsters Folketidende, grundlagt 1873, er et dansk dagblad, der redaktionelt dækker Guldborgsund og Lolland kommuner. Hovedsædet er i Nykøbing Falster, mens de to andre redaktioner findes i henholdsvis Maribo og Nakskov.
Avisen er en af meget få tilbageværende selvstændige lokale dagblade i Danmark.
Historie Avisen blev grundlagt af politikeren og bladmanden Rasmus Claussen i 1873 og var fra starten tilknyttet partiet Venstre. Da bladet blev grundlagt, havde det eksisterende konservative Lolland-Falsters Stiftstidende, en betydelig udbredelse, men Folketidende fik omkring århundredskiftet overtaget i kerneområdet Falster og Østlolland.Lolland-Falsters Folketidende. Afsnit i Niels Thomsen og Jette D. Søllinge: De danske aviser 1634-1991. Bind 3: 1818-1991, s. 350-352. Udgivet af Dagspressens Fond, 1991. Den hårde konkurrencesituation gjorde dog, at fremgangen på det øvrige Lolland skete langsomt.
Fra 1911 til 1945 var journalisten Holger Bork chefredaktør. Under ham var avisen "et hårdt blad med stærk antisocialdemokratisk tendens". Under besættelsen gik bladet kraftigt ind for at samarbejde med den tyske besættelsesmagt og ønskede også en revision af parlamentarismen. Det tyskvenlige image kostede bladet ret meget goodwill i befolkningen, og ved befrielsen i 1945 sørgede aktionærerne for at udskifte Holger Bork med hans 33-årige datter, journalist Gunhild Bork, på chefredaktørposten. Hun beholdt denne post indtil 1982. Med den ny ledelse efter krigen blev avisens position stabiliseret.
Den konservative Vestlollands Avis gik ind i 1960, og Folketidende overtog en af de andre konkurrenter, Venstre-avisen Lollands Tidende, i 1971, mens den sidste, Ny Dag med hovedsæde i Nakskov, lukkede i oktober 1994.Nakskov Ny Dag | lex.dk – Den Store Danske Siden da har Lolland-Falsters Folketidende haft monopol på hele Lolland-Falster.Søllinge, Jette Drachmann; Den Store Danske: artiklen "Lolland-Falsters Folketidende" i Lex på lex.dk. Hentet 14. december 2024.
Avisen var ejet af grundlæggeren Rasmus Claussens familie indtil 1975, hvor den kom ud i en stor økonomisk krise. Medarbejderne løste krisen ved at købe en aktiepost, hvormed de sammen med de lovbestemte medarbejderrepræsentanter fik flertal i bestyrelsen.Krarup, Anders: artiklen "Medier i Lolland Kommune" i Trap Danmark på lex.dk. Hentet 14. december 2024. Tilknytningen til partiet Venstre ophørte i 1980, og bladet betegner sig nu blot som liberalt.Vedtægter for Lolland-Falsters Folketidende A/S
Lolland-Falsters Folketidende har siden 1986 drevet Radio SydhavsØerne, ligesom selskabet også udgiver ugeaviserne Saxkjøbing Avis, Ugeavisen Lolland og Ugeavisen Nykøbing F.
I 1991 tildelte avisen Middelaldercentret sin initiativpris som "belønning for ekstraordinære indsatser og ekstraordinære initiativer, som kan være til gavn for landsdelen Lolland-Falster".
I 2020 fusionerede Folketidende Gruppen de lollandske ugeaviser til kun én med forventet oplag på 30.000 stk.
I januar 2025 etablerede Folketidende Gruppe det elektroniske medie FemernBusiness, der skulle være et digitalt erhvervsmedie fokuseret på Femernregionen både nord og syd for den kommende Femernforbindelse. Mediet afløste Folketidendes tidligere forehavende FemernReport og leverede artikler på både dansk, engelsk og tysk.Folketidende går i luften med nyt digitalt medie for Femernregionen. Artikel på folketidende.dk 8. januar 2025.
Avisen tilhører i 2020'erne et af meget få tilbageværende selvstændige lokale bladhuse i Danmark, efter at de fleste andre lokale dagblade enten er lukket eller blevet fusioneret ind i større enheder.
Oplag Siden 2007 er oplaget faldet: År hhv. halvårOplag på hverdageNoter1. halvår 200721.061 stk.Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 20072. halvår 201215.473 stk.Kontakt , folketidende.dk, hentet 26/6-2013201315.068 stk.https://denstoredanske.lex.dk/Lolland-Falsters_Folketidende2. halvår 201910.963 stk.https://danskemedier.dk/branchefakta/medieforbrug/oplagstal/
Avisen havde i 2020 et læsertal på 47.000.
Ledelse og nævneværdige medarbejdere Lolland-Falsters Folketidendes direktør er Jan Holmboe.Lolland-Falsters Folketidende vil skære 10 procent i medarbejdernes løn - Journalisten Bestyrelsesformanden er Lars Hvidtfeldt.Lolland-Falsters Folketidende fyrer fire chefer - Journalisten Chefredaktør er Lars Hovgaard. Siden 2009 har Bjarne ArildsenSparekniven rammer seks regionale aviser - Journalisten været tillidsrepræsentant for Dansk Journalistforbunds medlemmer.Fyringsrunde rammer Folketidende - Journalisten
Forfatteren og DR-journalisten Leif Davidsen var journalistpraktikant på Lolland-Falsters Folketidende 1973-1976.Davidsen, Leif | Forfatterweb.
Referencer
Eksterne henvisninger Digitaliserede udgaver af Lolland-Falsters Folketidende i Mediestream
Kategori:Aviser fra Danmark Kategori:Etableret i 1873 Folketidende Kategori:Virksomheder i Nykøbing Falster