thumb|Boëthius i fængslet Fra et manuskript af Filosofiens trøst - De consolatione philosophiae fra 1385 thumb|Dialectica, 1547
Anicius Manlius Severinus Boëthius ca. 480 i Rom – 524/525 var en kristen filosof. Han tilhørte en fornem gammel familie med kejser Olybrius og mange konsuler. Hans far, Flavius Manlius Boëthius, var konsul i 487 efter at Odoaker afsatte den sidste vestromerske kejser. Boëthius var konsul i 510 i ostrogoternes kongedømme. I 522 blev hans to sønner konsuler. Boëthius blev henrettet af kong Theoderik den Store for at stå i ledtog med Det byzantinske rige.
Boëthius er helgen i den katolske kirke med festdag 23. oktober.
Påvirkning fra nyplatonismen Boethius var stærkt påvirket af nyplatonismen, som han søgte at overføre til Romerriget. Det var hans plan at oversætte og bearbejde Platons og Aristoteles' værker og i et særligt skrift at påvise overensstemmelsen mellem de to store græske tænkere, men kun en mindre del af dette mægtige arbejde nåede han at udføre.
Aristoteles' logiske værker tillige med Porphyrios’ (PorfyrPorphyrios, Porphyrius eller Porfyr. Leif Grane skriver i Kirken i den europæiske middelalder s. 136 at den teologiske metode i skolastikkens begyndelse fornyedes gennem studiet af Porfyr (ca. 232-304) og Boethius, men at der senere i skolastikken måtte ryddes op i tolkningen af Aristoteles' logik. Resultatet af forvirringen var, at man opfattede logiske problemer som metafysiske, og at man diskuterede metafysiske spørgsmål under former der var lånt fra logikken. Ifølge Grane side 64 i "Ockhamismen" (i Kristendommen i historien, 1997) var denne oprydning William af Ockhams fortjeneste – i den såkaldte universaliestrid.) indledning til disse har han behandlet udførligt, og han fik derved vidtrækkende betydning for vestens filosofi i hele den ældre skolastiske periode.
De consolatione philosophiae – Filosofiens trøst
Meget benyttede og højt vurderede i middelalderen var også hans kompendier af forskellige videnskaber, hvoraf nogle er bevarede, men hans store ry i kristenheden beror først og fremmest på skriftet De consolatione philosophiae, som han udarbejdede i fængslet.
Det er et efter tidens smag i afvekslende prosa og vers affattet trøsteskrift over for livets omskiftelighed og døden. Lidet originaltDen norske side 'Filosofiens trøst' har en mere positiv vurdering end Salmonsen: "... Det er en prosametrisk tekst, det vil sige at den er skrevet i alternerende afsnit af prosa og vers. I løbet af teksten viser Boëthius en virtuositet i anvendelsen af latinsk poesi. Den er klassificeret som menippiansk satire, en sammensmelting af allegoriske fortælling, platonsk dialog og lyrisk poesi. ...", som det er, idet dets tanker væsentligt er hentet fra ældre græske filosoffers værker, og skønt det kun i meget ringe grad røber forfatterens kristne tro, blev det dog en af den kristne middelalders mest skattede bøger, hvortil også den omstændighed bidrog, at Teoderik den Store var arianer, og Boethius således kunne opfattes som en slags martyr for sin ortodokse tro.
De betænkeligheder, skriftets mange antikke tanker måtte vække hos de egentlige skriftkloge, kunne ikke forringe dets anseelse; det oversattes meget tidligt til folkesprogene, således til angelsaksisk af kong Alfred den Store. Under Boëthius's navn er endelig bevaret nogle mindre betydelige teologiske skrifter, af hvilke dog kun en del er utvivlsomt ægte.
Filosofiens trøst udkom på dansk i 2008 på Forlaget Multivers, oversat af Torben Damsholt,
Noter
Se også Filosofi i middelalderen – Skolastik
Eksterne henvisninger Om Filosofiens trøst, "De consolatione philosophiae" Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon
Kategori:Filosoffer fra Romerriget Kategori:Romerskkatolske kirke Kategori:Helgener Kategori:Filosoffer fra middelalderen Kategori:Latinske forfattere Kategori:Nyplatonisme