Fleetwood Mac er en britisk-amerikansk blues rock-gruppe dannet i 1967 af blandt andre tre forhenværende medlemmer af John Mayall & the Bluesbreakers, Mick Fleetwood (f. 1947), trommer, John McVie (f. 1945), bas, og Peter Green (f. 1946), guitar. Gruppen etablerede sig snart som et af de førende bluesorkestre i England med en stærk inspiration fra den amerikansk rhythm and blues-stilart. Gruppen fik stor succes med blandt andre nummeret "Albatross" (1968).

I løbet af karrieren har gruppen optrådt i mange forskellige konstellationer. Allerede i 1970 forlod Peter Green gruppen, og nye medlemmer som bl.a. Christine McVie (f. 1943), keyboard, sang, Lindsey Buckingham (f. 1949), guitar, sang, og Stevie Nicks (f. 1948), sang, førte Fleetwood Mac fra bluesbaseret, eksperimentel rock over i den melodiøse rockgenre. Lp'en Rumours (1977) blev rockhistoriens indtil da største succes med et salg på over 25 millioner solgte eksemplarer. Populariteten blev videreført med lp'erne Tusk (1979) og Live (1980).

Fleetwood Mac blev opløst i 1982, hvorefter de enkelte medlemmer arbejdede med soloprojekter. Gruppen gjorde comeback i 1987 med Tango in the Night, men var kun sporadisk aktiv i 1990'erne.

I 1998 blev Fleetwood Mac optaget i Rock and Roll Hall of Fame. De oprindelige medlemmer Mick Fleetwood, John McVie, Peter Green, Jeremy Spencer og Danny Kirwan, samt Rumours-era medlemmerne Christine McVie, Stevie Nicks og Lindsey Buckingham blev hædret, mens andre tidligere medlemmer ikke blev inkluderet.

I 2003 genforenedes gruppen; den udsendte albummet Say You Will og tog på verdensturné. Selv om den ikke har udgivet studiealbums siden da, har den turneret af og til med forskellige besætninger.

Studiealbums Fleetwood Mac (1968) Mr. Wonderful (1968) Then Play On (1969) Kiln House (1970) Future Games (1971) Bare Trees (1972) Penguin (1973) Mystery to Me (1973) Heroes Are Hard to Find (1974) Fleetwood Mac (1975) Rumours (1977) Tusk (1979) Mirage (1982) Tango in the Night (1987) Behind the Mask (1990) Time (1995) Say You Will (2003)

Medlemmer Nuværende BilledeNavnAktive årInstrumenterMedvirker påMick Fleetwoodalle Fleetwood Mac albumsJohn McViebassalle Fleetwood Mac albums bortset fra Live at the Marquee 1967 (1992)Stevie NicksMike Campbell2018–presentlead guitarnoneNeil Finn

Tidligere BilledeNavnaktive årInstrumenterMedvirker påBob Brunning1967 bassPeter Green Jeremy Spencer1967–1971Danny Kirwan1968–1972 Bob Welch1971–1974 alle Fleetwood Mac udgivelser fra Future Games (1971) to Heroes Are Hard to Find (1974)Christine McVieBob Weston1972–1973 Dave Walker1972–1973Penguin (1973)Lindsey BuckinghamBilly BurnetteRick VitoBehind the Mask (1990)Bekka Bramlett1993–1995lead and backing vocalsTime (1995)Dave Mason

thumb|300px|Stevie Nicks (til venstre) og Lindsey Buckingham under Fleetwood Macs turné i 2003

Eksterne henvisninger

Kategori:Rockgrupper fra USA Kategori:Rockgrupper fra Storbritannien Kategori:Hollywood Walk of Fame Kategori:Musikgrupper fra 1967 Kategori:Musikgrupper opløst i 2022