"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang med tekst af Jeppe Aakjær i 1905 og melodi af Carl Nielsen i 1907. Som digt indgår den i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 1905.Jens Vejmand. Det Kongelige Bibliotek Hentet 5/12-2018
Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning",Forløb 1 (5.-6. kl.) . Kulturkanonen. Hentet 3/12-2018 og i 2006 kom det med i Danmarks Kulturkanon.
Tekst Inspiration Jeppe Aakjær var på en tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode, og kom i snak med vejmand Thomas Petersen. Denne fortalte om sin forgænger i Ringkøbing Amt, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård lige over for, hvor samtalen fandt sted. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning.
Det var Ove Rode, som opfordrede Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen, og det blev trykt i Politiken den 26. juni 1905.
thumb|Jens Vejmands arbejdsplads på Glud Museum.Foto: Børge Askholm, 1958
Jeppe Aakjær har måske nok fået ideen til sangen ved at høre om Jens Nielsen fra Herning, men hans barndoms bekendte Gammel Iver spillede en afgørende rolle for sangen. Han havde været vejmand ved anlæggelsen af Hovedvej A 16 mellem Viborg og Holstebro og holdt sig i alderdommen fri af fattiggården ved at lappe veje for omegnens gårdejere. Historien, om at Jens Nielsen er den rigtige Jens Vejmand, er ikke korrekt ifølge Jeppe Aakjær.
Citat fra Jeppe Åkjærs erindringer: "Gammel Iver er prototypen på Jens Vejmand".
Jens Vejmands navn var Jens Nielsen (født 17. november 1832 i Herning,Kirkebog for Herning Sogn 1826-1844 FKVDJTA opslag 11 død 3. februar 1901 i TjørringKirkebog for Tjørring Sogn 1892-1910 FKVD opslag 139). Han var søn af husmand Niels Hansen fra Herning og hans hustru (Ane Ka)Trine Andreasdatter og blev 21. juli 1854 gift med Johanne Marie Pedersdatter i Herning.Kirkebog for Herning Sogn 1845-1862 FKVD opslag 132 De fik ti børn, hvoraf seks overlevede barndommen. I 1866 flyttede de til Tjørring,Kirkebog for Herning Sogn 1863-1870 TA opslag 28 og i 1873 blev Jens Nielsen ansat som vejmand i Ringkøbing Amt. Det var en stilling til fast løn som en tjenestekarls. Efter 25 års arbejde fik Nielsen et gratiale på 25 kr svarende til en månedsløn.
Jens Nielsen døde 68 år gammel i februar 1901. Ifølge kirkebogen døde han i "Hvilehuset"Billede af “Hvilehuset” på arkiv.dk i Tjørring. Her boede han, ifølge folketællingsskemaet fra 1. februar 1901, hos en enke og hendes søn, til hvem han er anført som "slægtning". Der er endvidere anført i kolonnen til Anmærkninger "Sygdom nær Døden".Folketælling i Ringkøbing Amt, Ringkøbing amt, Hammerum, Tjørring, 1901 opslag 81 Aakjærs ord i digtet om den "kolde decembernat" passer således ikke helt med historisk fakta. Der var på den tid heller ingen købstad på Herning-egnen, da Herning først blev købstad i 1913, så "Staden" må henvise til Skive.
Digtet Jeppe Aakjær har selv dateret digtet til 19. juni 1905. Han boede da i Jebjerg.
Digtet er på seks strofer med hver otte verselinjer. Hver anden linje har enderim efter skemaet abcbdefe. Gennemgående er femte verselinjes "Det er såmænd Jens vejmand" der varieres lidt i de to sidste strofer.
August F. Schmidt har påpeget at frasen "Det er såmænd Jens vejmand" forekom i lidt anderledes form i Valdemar Rørdams Gudrun Dyre, der var en versfortælling udgivet i 1902. "Jens Vejmand" nævnes i afsnittet "Badet og Brevet". Midtvejs, i Tjørnedalen, hvor Droslen, Nattergalen og Tornskaden bygger, og hvor nylig Generalen har givet Jens Vejmand fri Græsning til hans Ko, dær deler denne Markvej, dette Spor sig i to. og senere i afsnittet "Maj" Dær gik såmænd Jens Vejmand og flyttede sin Ko.
Aakjærs digt blev angrebet af Mads Jepsen der i 1910 udgav en bog om "Jens Vejmand". Jepsen mente at digtet var skadeligt da det nedbrød agtelsen for arbejdet.
Musik thumb|Carl Nielsen, fotograferet året efter sangens komposition. Om tilblivelsen af musikken fortalte Carl Nielsen i et avisinterview til Nationaltidende i 1918:
På trykkerens manuskript findes datoen 25. juni 1907. Også i Carl Nielsens dagbog står der for denne dag noteret "Skrev Melodi til Aakjærs 'Jens Vejmand'".
I avisinterviewet fremgår det ikke hvad Nielsen skulle i Klampenborg. Carl Nielsen var med digteren L.C. Nielsen, Johannes V. Jensen og hans kone Else Marie Jensen, Ludvig Holstein og hans kone i Dyrehaven hvor de spiste middag på Eremitageslottet. Et par fotografier blev taget ved lejligheden. Ifølge dateringen på et af fotografierne og Carl Nielsens dagbog er det dog et par dage efter Jens Vejmand-kompositionen, den 28. juni 1907, at udflugten var. På denne dag fik Carl Nielsen komponeret Godnat, et digt fra Johannes V. Jensens roman Kongens Fald.
Det er af flere forskellige biografer blevet påstået, at Carl Nielsen skrev melodien nødtørftigt ned på en manchet i en sporvogn. Myten synes at begynde med Torben Meyers biografi fra 1947. Den bliver gengivet i Steen Chr. Steensens biografi fra 1999 og af Georg Metz og DR. Metz skriver i sin bog fra 2008 at komponisten "ved et sporvognsstoppested pludselig var blevet blevet inspireret og skyndsomst havde noteret temaet på sin manchet" og DR: "Men en dag var han ude og køre med sporvogn, og vips kom melodien pludselig flyvende til ham. For at den ikke skulle fordufte med det samme, skrev han den på sin skjortemanchet!" I avisinterviewet i Nationaltidende er det dog et andet tema der blev noteret ned på denne måde ("Jens Vejmand" regnes blandt "de smaa Arbejder"):
Ove Steen Smidt mener, at der med "Hovedtemaet til et af mine større Arbejder" er tale om motivet til strygekvartetten i F-Moll fra 1890. Mens det fra anden side hævdes at det refererer til hovedtemaet i første sats af Sinfonia Espansiva der er skrevet i 1910.
Om Nielsens melodi har Anita Brask Rasmussen skrevet at den "er ligetil og respektfuld over for den historie, der fortælles, og man fornemmer endog i tonernes stilfærdige melankoli".
I hvilken grad Carl Nielsen havde intention om at skrive en folkelig sang er et spørgsmål. Nielsen-kendere har foreslået at den i stedet kan anses som en lied og som en pastiche over en skillingsvise, — "en iscenesat vise".
H. Grüner-Nielsen har hævdet af Carl Nielsens melodi er baseret på en gammel fynsk almuemelodi.
Charles Kjerulfs version Charles Kjerulf komponerede en version. Den blev udgivet i 1909.http://img.kb.dk/ma/dankam/tryk/kjerulf_charles/kjerulf_aakjaer_rugens.pdf Første linje lyder
Udgivelser Carl Nielsens komposition blev udgivet i 1907 i Strofiske Sange, hvor seks andre Carl Nielsen-sange også blev udgivet. Den findes i det første hæfte. "Jens Vejmand" var den eneste af de syv sange der havde en gennemført form som folkelig sang, mens de andre havde et vist præg af kunstsang over sig. Den er anset som "nok den første rigtigt folkelige sang" Nielsen slog igennem med. For at nå det tyske marked havde musikforlaget også oversat sangteksterne til tysk. Den tyske titel er "Der alte Steinklopfer". En indskanning af udgivelsen er tilgængelig fra International Music Score Library Project.
Det Kongelige Bibliotek er i besiddelse af nodeark, hvor melodiens skitse findes. Der er sangen sat i C-dur. Biblioteket har også det 8-siders renskrevne manuskript. Her er sangen i D-dur og med melodistemme og klaverarrangement. Begge manuskripter er indskannet og gjort tilgængeligt fra bibliotekets hjemmeside.
En af de første sangbøger hvor Jens Vejmand kom med var teologen Johan Borups Dansk Sangbog fra 1914. Her findes digtet i afsnittet "Hverdagens Sange" og uden noder, blot med angivelsen "Melodi af Carl Nielsen". Carl Nielsen var tilknyttet arbejdet med denne sangbog. I Højskolesangbogens 19. udgave er sangen nummer 91. Den findes også i 555 sange. Her er den i D-dur med melodi og becifring og i afsnittet "Nyere viser". I Edition Wilhelm Hansens blå Sangbogen findes den i afsnittet "nyere dansk" og ligeledes i D-dur med melodi og becifring.
Michael Bojesen står for et -arrangement af sangen.
Honorar Både Aakjær og Nielsen har ytret, at de følte sig snydt over den betaling, som de fik for "Jens Vejmand". Efter sigende modtog Aakjær 20 eller 25 kr af Politiken for digtet, hvilket svarede til omkring 1.700 kr i 2017.Forbrugerindeks. Danmarks Statistik. Hentet 5/12-2018 Nielsen mente ligeledes, at det honorar, som han fik fra Wilhelm Hansen på 50 kr (ca. 2400 kr i 2017) var for lidt for den melodi han havde skrevet. Sammen med seks andre sang og "4 Aars Komponistgage (1500 Kr)" skulle han dog have fået 2.700 kr.
Forlaget Wilhelm Hansen kommenterede selv på honoraret i Politiken i 1955. Her nævnte de at de havde solgt 5.000 eksemplarer af Strofiske Sange hvor udsalgsprisen var to kroner, mens for en særskilt Jens Vejmand-udgave havde de solgt 7.800 eksemplarer hvor udsalgsprisen var 75 øre. Når de fraregnede rabat til forhandlerne og andre omkostninger mente de at have haft en nettofortjeneste på 5.000 kroner. De skrev videre:
Opførsler og indspilninger thumb|Johanne Krarup-Hansen, der uropførte Jens Vejmand. thumb|Saxofonisten Hans Ulrik, der med andre musikere indspillede en jazzudgave af sangen i 1998. thumb|Ole Kibsgaard akkompagnerede Kaya Brüel, da hun sang Jens Vejmand. Uropførelsen var i Odd Fellow Palæet den 30. november 1907 hvor Johanne Krarup-Hansen sang strofiske sange af Carl Nielsen akkompagneret af pianisten Henrik Knudsen. Nogle dage i forvejen havde han skrevet til Robert Henriques: "Paa Lørdag Aften har jeg jo en Concert. [...] blandt Aakjærs Digte har jeg det brede fortællende Digt om ”Jens Vejmand” der sidder og slaar Sten og tilsidst dør af Frost og Kuld en Vinterdag.". To år efter uropførelsen tog tidens førende tenor Vilhelm Herold "Jens Vejmand" på repertoiret og ydermere indspillede sangen til grammofon. Sangen blev transmitteret otte gange fra DR i Carl Nielsens livstid, — første gang den 30. januar 1926.
En indspilning af Poul Reumerts deklamation af digtet blev udgivet i 1939 på 78'er af His Master's Voice.JENS VEJMAND by Poul Reumert; Jeppe Aakjær. His Master's Voice (D.A. 5210)
Flere danske mandlige sanger har indspillet sangen til udgivelse på 78'er. Tenor fra Det Kongelige Teater Rudolf Hartelius udgav sin version i 1914.Jens Vejmand by Rudolf Hartelius, tenor fra Det Kgl. Teater, Kobenhavn; Carl Nielsen; Carl Nielsen. Applaulando-record (No. 1421)] Aksel Schiøtz' indspilning er fra 27. juni 1941. Han var akkompagneret af Holger Lund-Christiansen. Kongelig kammersanger Einar Nørby sang med Gulberg Nørby på flygel,Jens Vejmand by Kgl. Kammersanger Einar Nørby; Carl Nielsen; Jeppe Aakær; Gulberg Nørby. Tono (K 8050-1) mens Hans Meyer Petersen havde ledsagelse af M. Klitgaard.Jens Vejmand by Hans Meyer Petersen; M. Klitgaard; Carl Nielsen; Jeppe Askjær. Tono (T. 1227-2) Marius Jacobsen var akkompagneret af orkester.JENS VEJMAND by MARIUS JACOBSEN; JEPPE AAKJÆR; CARL NIELSEN His Master's Voice (X 3816) Blandt nyere mandlige solister der har indspillet sangen er Poul Bundgaard, Ulrik Cold, Ib Hansen og Sigurd Barrett.Jens Vejmand. Sigurd Barrett
Af kvindelige solister der har indspillet Jens Vejmand er Lene Siel. Den findes på hendes album I Danmark er jeg født fra 1998.Hvem Sidder Der Bag Skærmen (Jens Vejmand). Lene Siel
Bo Holten har dirigeret to kor der har indspillet Jens Vejmand. Ars Novas version blev indspillet i Kastelskirken i slutningen af 1995 og udgivet på deres album Carl Nielsen sange. Det var med et korarrangement af Henrik Metz.Ars Nova, Carl Nielsen sange, EXLCD 20052. Holten dirigerede også et Metz-arrangement med Musica Ficta, der er udgivet i deres albumsrække Den danske Sangskat.Musica Ficta, Den danske Sangskat, III, NAXOS.
De Nattergales version er a cappella og forekommer på albummet Hva' har vi da gjort ... siden vi ska' ha'et så godt.
En videooptagelse fra 2017 findes med sangerinden Oh Land, DR PigeKoret og Phillip Faber.