thumb|250px|Hollands Tweede Kamer. Pladser fra 2006I alt 150 pladser Parlamentsvalget i Holland 2006 (Tweede Kamerverkiezingen) fandt sted 22. november 2006. Oprindeligt skulle valget være holdt ved valgperiodens slutning og var fastsat til onsdag den 16. maj 2007, men rykket en dag frem til 15. maj, da den følgende torsdag var en feriedag. Imidlertid blev et fremskudt valg i november nødvendigt, da regeringen Balkenende II i slutningen af juni mistede sit parlamentariske flertal, fordi det mindste parti, D66, trak sig ud af i koalitionsregeringen. Statsminister Balkenende tilbød derpå at træde tilbage, men blev af dronningen opfordret til at lede en mindretalsregering, regeringen Balkenende III. Selvom denne regering kunne skaffe flertal fra sag til sag sammen med små partier, ville den ikke fortsætte hele valgperioden ud og udskrev derfor valg.

Der er 150 pladser i det hollandske parlaments andetkammer (Tweede Kamer). Valget gik forholdsvis godt for det førende regeringsparti, Christen-Democratisch Appèl (CDA), som fortsat blev det største parti med 41 pladser, hvilket var et tab på tre mandater. Den største mandatgevinst fik socialistpartiet (SP), som gik fra ni til 25 mandater. Det største oppositionsparti, det socialdemokratiske arbejderparti PdvA tabte ni af sine 42 pladser, men også det højre-liberale Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD) og det progressive liberale Democraten 66 (D66) led væsentlige tab af mandater, henholdsvis seks af 28 og tre ud af seks. Nye partier som det højreorienterede frihedsparti Partij voor de Vrijheid (PVV) under det tidligere parlamentsmedlem for VVD Geert Wilders og dyreretspartiet Partij voor de Dieren (PvdD) havde succes, idet PVV fik ni mandater, mens PvdD opnåede to mandater og derved blev den første dyreretsgruppe, som fik plads i et europæisk parlament.Hollands dyreretsparti vinder to pladser ved valget, Reuters, 23. november 2006

Langvarige forhandlinger i 2006-2007 om regeringsdannelsen mundede 22. februar 2007 ud i dannelse af en kristelig-social regering, regeringen Balkenende IV, der er en koalitionsregering bestående af partierne CDA, PvdA og ChristenUnie. 350 px|thumb|Valgkort til parlamentsvalget 2006. Fra Amsterdam.

Valgtemaer Hovedspørgsmålet i valget gjaldt den økonomiske politik, som var ført af centrum-højre regeringen Balkenende II bestående af kristendemokraterne CDA, det liberalt-konservative VVD og det progressive liberale D66, og naturligvis også den fremtidige økonomiske politik og sammensætningen af den kommende regering Andre vigtige emner var integration af indvandrere og miljøspørgsmål.

Magtspørgsmålet Det blev hurtigt et vigtigt spørgsmål, hvilket parti der ville blive det største – det kristeligt-demokratiske CDA eller det største oppositionsparti, det socialdemokratiske PvdA. Det mindede om situationen ved valget i 2003. Det største parti har dels initiativet i forhandlingerne om regeringsdannelsen, og dels vil det normalt besætte statsministerposten, hvis det kommer i regering. I medier omtaltes valget derfor som en 'titanernes kamp' mellem statsminister Jan Peter Balkenende (CDA) og skyggestatsministeren Wouter Bos (PvdA).

Socialøkonomiske emner Debatterne under valgkampen domineredes af socialøkonomiske spørgsmål og herunder især den politik, de tre Balkenende-regeringer havde ført. De foregående fire år havde de implementeret et ambitiøst reformprogram, der involverede skattenedsættelser, reformer af socialpolitikken og investeringer i uddannelse. Målet havde været at give den hollandske økonomi et skub fremad, men foranstaltningerne mødte stor modstand, bl.a. i form af store demonstrationer i 2003, 2004 og 2005, organiseret af den største fagforening, FNV, og de tre vigtigste oppositionspartier. De kritiserede regeringen for at gennemføre disse foranstaltninger på det forkerte tidspunkt, fordi det skete under en recession, og påstod, at regeringen lod de fattige og socialt svage betale for et økonomisk opsving. I den forbindelse blev der fokuseret på en påstand om, at 10% af befolkningen levede i fattigdom, og henviste som eksempel til det stigende antal 'voedselbanken' (gratis bespisningssteder). Da økonomiens tilstand bedredes i 2006, dæmpedes imidlertid den offentlige utilfredshed.

Der fremstod nogenlunde tre hovedholdninger til den fremtidige hollandske økonomiske politik: CDA påstod, at reformerne allerede var gennemført, og at den kommende regering ikke behøvede at tage yderligere, alvorlige skridt. VVD ønskede fortsatte reformer for yderligere at forbedre den hollandske økonomi. Det skulle omfatte skattenedsættelser og reduktion af bureaukratiet. Oppositionspartierne PvdA, SP og GL ønskede i lighed med ChristianUnion at tilbageføre nogle af foranstaltningerne og styrke den offentlige sektor, særlig sundhedssektoren og indsatsen for de fattige. PvdA og det grønne venstre meddelte yderligere, at de ønskede at reformere dele af økonomien og velfærdssystemet. For eksempel annoncerede Wouter Bos, lederen af PvdA, at han ønskede at beskatte pensioner, så rige ældre kom til at betale mere skat af deres pensioner end de fattige pensionister. Det hollandske pensionssystem er en kombination af en statslig pension (AOW) og en obligatorisk egen pensionsopsparing. Den sidstnævnte ønskede Bos at beskatte progressivt. Forslaget medførte betragtelig diskussion, både i og udenfor Bos' eget parti. Marcel van Dam, forhenværende minister og nu kommentator i avisen de Volkskrant, skrev 22. juni et kritisk indlæg om forslaget,Van Dam, M. De bejaardenbelasting van Bos , De Volkskrant, 22. juni 2006 og CDA's nr. 2 på listen, Maxime Verhagen afspillede gentagne gange under valgkampen lydoptagelser af forslaget for at fremhæve, at PvdA ville være et upålideligt parti for de ældre.Van ‘bejaardenbelasting’ tot ‘regelrutter’ , De Volkskrant, 29. september 2006 Bos nedtonede senere sin plan: Kun kommende pensionister skulle betale den foreslåede pensionsskat.‘Opportunisme domineert het debat’ , De Volkskrant, 1. september 2006

Immigration og integration Immigrations- og integrationsspørgsmål, som havde domineret valgene i 2002 og 2003, var tydeligt mindre vigtige denne gang.

Fokus var mest på Rita Verdonk, minister for immigration og integration, hvis politik havde omfattet reduktion af antal indvandrere og som havde indført obligatoriske integrationskurser for flygtninge og indvandrere. Verdonks holdninger omkring indvandrere var især i søgelyset efter at hendes håndtering af krisen omkring statsborgerskabet for det hollandske parlamentsmedlem Ayaan Hirsi Ali havde medført regeringens fald.

Debatterne handlede især om behandlingen af de 26.000 asylansøgere, hvis sager havde været under behandling i fem år. Venstre-oppositionen (partierne PvdA, SP, GL og CU), ønskede med tilslutning fra den tidligere koalitionspartner D66 en generel opholdstilladelse for denne gruppe. CDA, VVD og de mindre højre-partier under Geert Wilders og Marco Pastors var modstandere af et sådant skridt, som de mente ville tiltrække flere illegale immigranter. Minister Verdonk hævdede, at hun allerede havde klaret problemet med de pågældende 26.000 ansøgere ved at sende mange tilbage til deres hjemlande og udstede opholdstilladelse til mange af de øvrige.

Et andet og mindre emne var et forbud mod burkaer og anden beklædning, som dækker ansigtet, og som minister Verdonk annoncerede den 17. november 2006.Seeking re-election, incumbent Dutch government promises to ban burqa, International Herald Tribune, 17. november 2006 Oppositionspartiet PvdA kaldte loven et "valgkneb", og en muslimsk talsmand kaldte det "en stor lov om et lille problem."

Flere højreorienterede partier, som One NL og PVV gjorde immigrations- og integrationsspørgsmål til mærkesager. Wilders fra PVV ønskede et totalt stop for indvandring fra ikke-vestlige lande, forbud mod dobbelt statsborgerskab og stop for bygning af nye moskeer. Wilders sagde, at "Islamiseringen af Holland" er en "tsunami" som må stoppes, "fordi den truer vor kultur."

Miljø Også miljøspørgsmål kom frem som tema under valgkampen, men forblev et mindre emne.

Miljøemnet vakte første gang opmærksomhed ved en aktion af Greenpeace under CDA's partikongres den 3. september 2006. Under en tale af parlamentsformanden Maxime Verhagen rullede aktivister fra Greenpeace et langt banner ud med teksten: "CDA går ind for 240.000 år med atomaffald", idet dette refererede til den foregående dags nyhed om, at CDA's juniorminister for miljø, Pieter van Geel var åben for nye muligheder for brug af kerneenergi i Holland.Van Geel: 'Kerncentrale kan, onder voorwaarden', Regering.nl, 29. september 2006 Fire aktivister arresteredes i forbindelse med episodenGreenpeace verstoort CDA-congres met spandoekTrouw, 30. september 2006 Greenpeace verstoort toespraak VerhagenTrouw, 30. september 2006

Andre begivenheder som bragte miljøemnet frem i debatten var udgivelsen af Stern rapporten fra den engelske regering samt et besøg af Al Gore i Amsterdam som led i promoveringen af hans film An Inconvenient Truth.

Partiet GroenLinks fokuserede på dette emne i hele valgkampen og stod bag annoncer med teksten: "Hvem stemmer strategisk, når polarkalotterne smelter?"Reproduction of the ad GreenLeft på deres valghjemmeside Dyreretspartiet "Partij voor de Dieren" førte valgkamp på et emne, der havde relation til miljøet i bredere forstand: Behandlingen af dyr i Holland og især i hollandsk landbrug.

Begivenheder op til valgdagen Partivalg I måneden før regeringens tilbagetræden stemte to partier om deres spidskandidat til næste valg, som var forudset at skulle ske i 2007. Hos det konservativt-liberale VVD vandt den mere liberalt orienterede statssekretær for videnskab og højere uddannelse Mark Rutte over den mere konservative minister uden portefølje for immigration og integration Rita Verdonk. Hos det progressivt liberale parti D66 vandt den mere radikalt-demokratisk indstillede minister uden portefølje for reform af regeringen Alexander Pechtold over den mere social-liberalt indstillede Lousewies van der Laan.

Regeringens afgang Den direkte årsag til, at der den 20. juni 2006 blev udskrevet valg til afholdelse 22. november 2006 var, at D66 dagen forinden trak sin støtte til regeringen tilbage på grund af uenighed om Rita Verdonks behandling af Ayaan Hirsi Ali-sagen. En ny regering (Balkende III) fortsatte som forretningsministerium frem til valget. Oppositionen havde presset på for at få et hurtigt valg, fordi den mente at have et forspring, og den sene afholdelse af valget var muligvis også en fordel for CDA, fordi økonomien bedrede sig i løbet af de fem måneder. Det blev en fremherskende diskussion i valgkampen, om bedringen skete på grund af – eller på trods af – den højreorienterede regering.

Sprængning af "Fortuynisterne"