Kommunistloven, egentlig Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed var en dansk lov, der blev vedtaget 22. august 1941, som forbød kommunistiske partier og organisationer i Danmark, herunder først og fremmest Danmarks Kommunistiske Parti.Albert Scherfig: "Interneringen af de danske kommunister" (2020)
Loven, der blev vedtaget af en enig Rigsdag, trådte i kraft med tilbagevirkende kraft. Den var en legalisering af politiets arrestation af de godt 300 kommunister, der havde været tilbageholdt siden 22. juni 1941 i Horserød og gjorde det også fremover muligt at internere og arrestere kommunister med henvisning til, at de udgjorde en fare for statens sikkerhed. En af de tre daværende kommunistiske folketingsmedlemmer, Martin Nielsen, var blandt de arresterede - de to øvrige nåede at gå under jorden. 150 af de danske kommunister blev sendt til koncentrationslejren Stutthof i Polen, hvor 22 af dem omkom.
Grundlovsstridighed eller nødret
Det har efter krigen været debatteret, om loven var grundlovsstridig, eller den kunne retfærdiggøres med henvisning til nødretsargumenter.Efterkommere af internerede kommunister: Statsministeren skal give os en undskyldning, Politiken 25. april 2021. Den sidste holdning har været udbredt blandt historikere: Nødretsvirkningerne af undtagelsestilstanden kan følge af skreven ret, grundlov eller lov (såkaldt uegentlig nødret) være hjemlet i en uskreven nødretsgrundsætning, der kan udløse retsvirkninger i strid med den positive ret (såkaldt egentlig nødret). Den sidstnævnte nødret blev fx taget i brug ved kommunistinterneringen.
Da arrestationerne blev foretaget i juni 1941, var der klarhed blandt de danske myndigheder over, at i hvert fald anholdelserne af de tre rigsdagsmedlemmer ville være i strid med Grundloven. Når anholdelserne skulle begrundes, henviste man til såkaldt konstitutionel – det vil sige uskreven – statsretlig nødret.
Lovens vedtagelse i august 1941 var ikke i sig selv et krav fra tysk side, men et selvstændigt dansk ønske om at skabe et legalt grundlag for den foretagne internering. Den daværende højesteretspræsident Troels G. Jørgensen arbejdede ivrigt bag kulisserne for at få vedtaget sådan et lovgrundlag og forsynede justitsministeren med et udkast til loven, som senere blev meget kritiseret. Kontorchef Jens Herfelt i Justitsministeriet opfattede selv loven som grundlovsstridig, men måtte bøje sig for det politiske pres og ty til nødretten som begrundelse. For såvel justitsminister Eigil Thune Jacobsen som de andre regeringsmedlemmer og højesteretspræsidenten var det vigtigt at få gjort Rigsdagens medlemmer medansvarlige, så de ikke efter krigen risikerede at stå alene med ansvaret for grundlovsstridig frihedsberøvelse. Højesteretspræsidenten offentliggjorde desuden en artikel i fagbladet Juristen, hvor han godkendte fremgangsmåden.
Jurister har siden gentagne gange debatteret spørgsmålet. I 1994 argumenterede den senere professor i forfatningsret Henning Koch for, at interneringerne var grundlovsstridige både før og efter kommunistloven, men at de havde hjemmel i den statslige nødret.Henning Koch: Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945 (1994) I 2009 mente Jørgen Albæk Jensen i sin disputats om foreningsfriheden både, at forbuddet mod kommunistiske foreninger havde været grundlovsstridigt, og at det ikke kunne begrundes med nødret. I 2016 argumenterede Jens Peter Christensen for, at fordi der ikke i 1915-grundloven stod, at man ikke kunne frihedsberøve folk på grund af deres politiske overbevisning, kunne det dårligt være grundlovsstridigt, at man gjorde det - en position, som professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard kaldte "noget radikal". Jørn Vestergaard argumenterede selv i en kronik i 2015 for, at i hvert fald ordren om at arrestere de kommunistiske folketingsmedlemmer var klart grundlovsstridig.
Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i et interview i 2005 efter fejringen af 60-års-dagen for Danmarks befrielse, at interneringen af kommunisterne i 1941 havde været grundlovsstridig og en af de meget alvorlige fejl, der blev begået under besættelsen.
Dokumentarfilm
I 1984 instruerede Tommy Flugt og Ib Makwarth dokumentarfilmen Barbarossa og den danske grundlov - om grundlovsbruddet 22. juni 1941. om sagen.
Kilder
Eksterne henvisninger Kommunistloven på Wikisource.
Video: De sidste vidner om en families skæbne
Kategori:Danmarks love Kategori:Jura Kategori:Danmark under 2. verdenskrig Kategori:Danmarks Kommunistiske Parti Kategori:Begivenheder i 1941