Sort Sol er et dansk rockband fra København, der startede som punkband i efteråret 1977 under navnet Sods. Gruppen skiftede navn til Sort Sol i 1981, opkaldt efter naturfænomenet af samme navn. I dag består den af Steen Jørgensen, Tomas Ortved og Lars Top-Galia.
Gruppen har vundet ti danske Grammy-priser, heriblandt har albummene Flow My Firetear (1991) og Glamourpuss (1994) modtaget prisen for Årets danske album, og gruppen modtog Æresprisen i 2017. Et af gruppens mest kendt numre er "Let Your Fingers Do the Walking" fra 1993, som blev brugt i filmen Nattevagten. Øvrige numre tæller "Popcorn (1993), "Siggimund Blue" (1991) og "Daughter Of Sad" (1991)
Historie Begyndelsen: Sods Sods blev dannet i København i 1977. Den oprindelige sammensætning bestod af Steen Jørgensen (vokal), Peter "Peter" Schneidermann (guitar), Knud Odde (bas) og Tomas Ortved (trommer).
Bandet udgav deres første studiealbum, Minutes to Go, i februar 1979, hvilket i dag bliver betragtet som det første danske punkalbum. De udgav endnu et album i 1980, Under en sort sol, der var mere eksperimenterende end det først, bl.a. påvirkteet af Joy Division, Pere Ubu and Television.
Gruppen deltog som Sods på punkopsamlingspladen Pære Punk i 1979 og i generations-manifestationen NÅ!!80 i Huset i Magstræde (i dag kaldet Huset-KBH), København i 1980.
Nyt navn: Sort Sol I 1981 udgav gruppen deres første single under navnet Sort Sol; "Marble Station" (me B-siden "Misguided") blev kun udgivet i England via pladeselskabet4AD. I marts 1981 spillede gruppen deres første koncert uden for Danmark. I 1983 udgav gruppen deres første album under navnet Sort Sol, Dagger & Guitar, hvor deres punk-forbillede Lydia Lunch medvirkede på to numre.
I 1985 blev Lars Top-Galia fra punkgruppen ADS en del af gruppen som guitarist. Samme år deltig gruppen i støttekoncerten Rock for Afrika d. 21. september.
I 1988 udgav gruppen Everything That Rises Must Converge der blev beskrevet som deres gennembrud. Albummet indeholdt 10 langsomme numre, hvor Jørgensens stemme var det berænde element. I 1991 udgav de deres første album på CD-format med Flow My Firetear. Dette var den første udgivelse som nåede et berede publikum end deres tidlige mere punk-tunge musik.
I 1993 udgav du albummet Glamourpuss som indeholdt nummeret "Let Your Fingers Do the Walking", som blev gruppens absolut største hit. Sangen blev brugt året efter i den succesfulde film Nattevagten. I 2022 havde albummet solgt over 120.000 eksemplarer i Danmark.
Den 18. maj 1995 forlod Peter Peter gruppen som følge af kunsteriske uoverensstemmelser.Euroman-klassiker: Peter Peter '95. Euroman. Hentet 25/9-2024
Den 1. april 2001 udkom gruppens album Snakecharmer, der blev en stor succes blandt anmeldereSort Sol: Snakecharmer. GAFFA. Hentet 25/9-2024 og fans. Det toppede den danske albumhitliste og blev det 20. bedst sælgende album i Danmark dette år. Gruppen modtog fire nomineringer ved Danish Music Awards, men vandt dog ingen af dem. Odde forlod bandet i slutningen af året grundet uoverensstemmelser for i stedet at blive billedkunstner.Sort Sol-guitarist fylder 50. GAFFA. Hentet 25/9-2024
I 2003 indspillede gruppen soundtracket til Linda Wendels film Baby.Sort Sol: Baby - Det Originale Soundtrack. GAFFA. Hentet 13/8-2017
I 2004 forlod Top-Galia bandet, hvilket pressemeddelelsen blev forklaret ikke var grundet uvenskab.Den 40-årige guitarist stopper efter 19 år i det legendariske punkorkester. GAFFA. Hentet 25/9-2024 Flere mente, at det ville blive gruppens endeligt,Den store feature om Sort Sol: ”Jeg er blevet slået bevidstløs flere gange. Der kom sådan nogle bander rundt i byen og ledte efter folk". Euroman. Hentet 25/9-2024 idet gruppen nu kun talte Jørgensen og Ortved. I november 2004 udkom Sort Sol - 422 dage i dybet, der var en portrætfilm af Wadt Thomsen om bandet.
I 2006 kom gruppens livealbum, Sort Sol Live med optagelser fra koncerter i 1987-1988 med i Kulturkanonen for scenekunst.Kulturkanon. Kulturministeriet. Hentet 7/3-2024
Top-Galia udgav sit soloalbum Sun Pistol i 2008.
I marts 2009 skrev Ekstra Bladet at Jørgensen var i kontakt med tidligere medlemmer af Sort Sol for at arrangere en afskedskoncert. To dage senere afvist Top-Galia at der var planlagt koncerter, men at han havde talt med de gamle bandmedlemmer. Han sagde også at "det er ikke usandsynligt, at vi kunne finde på at gøre det på et tidspunkt, men der er som sagt ingen konkrete planer."
I 2010 blev det annonceret at Sort Sol gendanne med Jørgensen, Ortved og Top-Galia, samt at de ville turnere i 2011.[Opdateret Bandet har fundet sammen igen og tager på turné i 2011]. GAFFA. Hentet 25/9-2024 Her spillede 50 koncerter, og de udgav også bokssættet Sort Sol, der var en samling af deres tidligere albums. De turnerede igen i 2013.
thumb|Sort Sols mangeårige forsanger Steen Jørgensen i 2018.
I 2017 udkom albummet Stor langsom stjerne som deres første nye studiealbum i 16 år,Sort Sol udgiver første plade i 16 år: Vi var selv i granatchok, da vi spillede det første gang. DR. Hentet 7/3-2024 og det fik gode anmeldelser.SORT SOL Stor Langsom Stjerne. GAFFA. Hentet 7/3-2024
I sommeren 2026 blev "Let Your Fingers Do the Walking" stemt ind som nummer 14 på DR's Top100 over de bedste danske sange nogensinde.Top100. DR. Hentet 13/6-2026
Bandmedlemmer thumb|Peter "Peter" Schneidermann var med til at stifte Sort sol som Sods i 1977 og var medlem frem til 1995.
Nuværende Steen Jørgensen (1977–nu) Tomas Ortved (1977–nu) Lars Top-Galia (1985–2004, 2010–nu)
Tidligere Knud Odde (1977–2001) Peter "Peter" Schneidermann (1977–1995) Morten Versner (1980–1982)
Hæder Danish Music Awards
År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 1992 Flow My Firetear Årets Danske Album Sort Sol Årets Danske Gruppe Flow My Firetear Årets Danske Rock Udgivelse 1994 Glamourpuss Årets Danske Album Sort Sol Årets Danske Gruppe Glamourpuss Årets Danske Rock Udgivelse Flemming Rasmussen - Glamourpuss Årets Danske Producer Sort Sol Grøn Pris 1995 "Let Your Fingers Do the Walking" Årets Danske Musikvideo 2002 Snakecharmer Årets danske album Sort Sol Årets danske gruppe "Rhinestone" Årets danske hit Snakecharmer Årets danske rockudgivelse Steen Jørgensen Årets danske sanger 2017Vinderne ved DMA 2017Én kunstner dominerer – se alle de nominerede til 'Danish Music Awards' 2017 her. TV 2: Hentet 25/9-2024 Sort Sol Årets danske Gruppe Stor langsom stjerne Årets danske udgivelse Sort Sol Æresprisen
GAFFA-Prisen
År Modtager/nomineret arbejde Pris ResultatHer er samtlige GAFFA-Prisen-vindere 1991-2014 . GAFFA. Hentet 24/1-2024 1996 Sort Sol Årets Danske Band 1996 Sort Sol Årets Danske Band 1997 Sort Sol Årets Danske Band 2001 Snakecharmer Årets Danske Album Sort Sol Årets Danske Band Årets Danske Livenavn
P3 Guld År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2002 Sort Sol P3 Kunstneren ”Holler High” P3 Lytterhittet
Årets Steppeulv År Modtager/nomineret arbejde Pris Resultat 2016 Sort Sol Pionerprisen
Diskografi
Studiealbum som Sods Minutes to Go (1979) Under en sort sol (1980)
som Sort Sol Dagger & Guitar (1983) Everything That Rises Must Converge (1987) Flow My Firetear (1991) Glamourpuss (1993) Unspoiled Monsters (1996) Snakecharmer (2001) Stor langsom stjerne (2017)
Livealbum Sort Sol Live
Opsamlingsalbum Fog Things (1992) Circle Hits the Flame – Best Off... (2002) De første år (2005)
Bokssæt Black Box (1997) Sort Sol (2011)
Soundtrack Baby - det originale soundtrack (2003)
Litteratur og film Poulsen, Jan; Under en Sort Sol – fra Pisserenden til Statens Museum for Kunst, Aschehoug, 2002. . Sort Sol - 422 dage i dybet - portrætfilm fra 2004
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Har spillet på Roskilde Festival Kategori:Musikere fra 4AD Kategori:Musikgrupper fra 1977