thumb|upright|Tegning fra originalmanuskriptet til Sir Gawain and the Green Knight. Den Grønne Ridder sidder til hest og holder sit afhuggede hoved op med højre hånd.
Den Grønne Ridder er en person i det engelske digt Sir Gawain and the Green Knight fra det 14. århundrede og det beslægtede værk The Greene Knight. Desuden optræder han i folkevisen King Arthur and King Cornwall. Hans rigtige navn er Bercilak eller Bredbeddle (se afsnittet Navn).
I digtet Sir Gawain and the Green Knight bliver Bercilak forvandlet til Den Grønne Ridder af troldkvinden Morgan le Fay, en af Kong Arthurs fjender, så ridderen kan sætte kongens riddere på prøve. I The Greene Knight bliver Bercilak forvandlet af en anden kvinde af den samme grund. I begge historier sender Den Grønne Ridder ligeledes sin kone til Gawain for – som endnu en prøvelse – at forføre ham. King Arthur and King Cornwall beskriver ham som en eksorcist og en af de mægtigste riddere i Arthurs hof.
I Sir Gawain and the Green Knight bærer Den Grønne Ridder sit navn, fordi hans hud er grøn. Betydningen af hans grønne farve har undret forskere lige siden opdagelsen af digtet og affødt mange forskellige synspunkter: at Den Grønne Ridder er et billede på Den Grønne Mand (en frugtbarhedsfigur i middelalderens kunst); at han er en skikkelse fra keltisk mytologi; at han er et kristent symbol, eller Djævelen selv. C.S. Lewis har skrevet, at Den Grønne Ridder er ”så levende og konkret som nogen figur i litteraturen.” I indledningen til sin version af Sir Gawain and the Green Knight kalder J.R.R. Tolkien Den Grønne Ridder den ”vanskeligste figur” at fortolke. I Arthurdigtningen er Den Grønne Ridders opgave at prøve og bedømme riddere, hvilket får de andre riddere til at anse ham for retfærdig, men samtidig skræmmende og gådefuld.
Historisk kontekst Den Grønne Ridder optræder første gang i digtet Sir Gawain and the Green Knight (ca. 1360). Digtet menes at være skrevet af den såkaldte Pearl-digter,Scattergood, Vincent J. 'Sir Gawain and the Green Knight'. I Lacy, Norris J. (ed.). The New Arthurian Encyclopedia, s. 419–421. som også tilskrives digtene Pearl (deraf navnet), Patience og Cleanness. Denne digter var samtidig med forfatteren Geoffrey Chaucer, der skrev Canterbury-fortællingerne. De to digtere arbejdede dog i hver sin egn af England. Det senere digt The Greene Knight er en senmiddelalderlig romance. Kun en kopi i det såkaldte Percy Folio fra det 17. århundrede er bevaret.Hahn, Thomas. 'The Green Knight'. I Sir Gawain: Eleven Romances and Tales, s. 309–312. Det tredje værk, som Den Grønne Ridder figurerer i, folkevisen King Arthur and King Cornwall, er ligeledes kun bevaret i kopi i Percy Folio-manuskriptet. Datering af folkevisen er bygget på gisninger; den er muligvis en udgave af en tidligere historie, men kan også være blevet digtet i det 17. århundrede.Hahn, Thomas. 'King Arthur and King Cornwall'. I Sir Gawain: Eleven Romances and Tales, s. 419–421.
Navn Den Grønne Ridders rigtige navn viser sig i Sir Gawain and the Green Knight at være Bercilak (eller Berkilak) de Hautdesert (i nogle oversættelser bruges de alternative stavemåder Bertilak og Bernlak), mens han i The Greene Knight kaldes Bredbeddle.Hahn, Thomas. 'The Greene Knight'. I Sir Gawain: Eleven Romances and Tales, s. 314. I folkevisen King Arthur and King Cornwall kaldes han ligeledes Bredbeddle.Hahn, Thomas. 'King Arthur and King Cornwall'. I Sir Gawain: Eleven Romances and Tales, s. 427.
Rolle i Arthurdigtningen I Sir Gawain and the Green Knight spiller Den Grønne Ridder rollen som udfordrer af Kong Arthurs hof. Han viser sig for hoffet ved et julegilde og beskrives som værende fuldstændig grøn: hud, hår, klædning, alt ved ham er grønt. I sin ene hånd holder han grenen af en kristtorn, i sin anden en stor og frygtindgydende stridsøkse. Han er klædt i gevandter, som viser, at han ikke ønsker vold, men ikke desto mindre leverer han en udfordring: Han vil lade én mand slå ham med sin økse én gang, på den betingelse at han må gengælde slaget ved nytår. Først tager Kong Arthur imod udfordringen, men Gawain trækker ham til side og anmoder ham om at lade ham tage udfordringen. Arthur indvilliger, og Gawain tager imod udfordringen. I ét hug rammer han kæmpens blottede hals og kløver den; Den Grønne Ridder samler dog roligt sit afhuggede hoved op og beder Gawain møde ham igen ved Det Grønne Kapel til den aftalte tid.Wilhelm, James J. 'Sir Gawain and the Green Knight.' I The Romance of Arthur, s. 399-465.
No, I seek no battle, I assure you truly: Those about me in this hall are but beardless children. If I were locked in my armor on a great horse, No one here could match me with their feeble powers. Therefore I ask of the court a Christmas game… Nej, jeg søger ej kamp, det sværger jeg på: Omkring mig i salen her er kun skægløse børn. Var jeg iført min rustning og sad højt til hest, Ville ingen her kunne måle sig med mig. Jeg beder kun hoffet om en juleleg … - Den Grønne Ridder hilser Kong Arthurs hof i Sir Gawain and the Green Knight.Black, Joseph, et al. (red.). 'Sir Gawain and the Green Knight'. I The Broadview Anthology of British Literature: The Medieval Period, 1. bind. Broadview Press, Toronto, . Introduktion s. 235. thumb|upright|Lud's Church, en klippespalte i Staffordshire, England, som menes at være Det Grønne Kapel, hvor Gawain havde aftalt at mødes med Den Grønne Ridder. Se også afsnittet Det Grønne Kapel. Næste gang optræder Den Grønne Ridder som Bercilak de Hautdesert, der er herre til et stort slot. Han tilbyder Gawain logi, da han er på vej til Det Grønne Kapel, og Gawain, der ikke kender hans sande identitet, takker ja. Efterfølgende udsættes han for en række prøver, der skal bevise hans loyalitet og kyskhed (Bercilak sender endda sin kone hen for at forføre Gawain). Bercilak indgår et væddemål med den uvidende Gawain om at give alt, hvad de modtager i løbet af en dag, til den anden part; dernæst skåler de på deres aftale. Da tiden for Gawains møde med Den Grønne Ridder nærmer sig, beder han om tilladelse til at forlade Bercilak, men Bercilak beder ham blive lidt endnu. Bercilak, der frygter at komme for sent, spørger sin vært, om han kender Det Grønne Kapels beliggenhed. Bercilak svarer, at det ligger knap to mil borte; Gawain indvilliger derfor i at blive et par dage til, og i den tid udsættes han for flere prøver. Gawain tager derpå af sted til Det Grønne Kapel, som viser sig at være en græsdækket høj. Da Gawain ankommer, er Den Grønne Ridder i færd med at hvæsse sin økse. Gawain bukker sig ned for at modtage hugget; men Den Grønne Ridder forspilder to forsøg og laver knap nok skår i Gawains hals i tredje forsøg. Han afslører derefter sig selv som Bercilak og forklarer, at han med vilje sendte sin kone for at prøve Gawain, og at troldkvinden Morgan le Fay havde givet ham evnen til at forvandle sig til Den Grønne Ridder, så han kunne prøve Arthurs hof. Han og Gawain tager afsked i godt humør.
The Greene Knight skildrer nogenlunde den samme historie som Sir Gawain and the Green Knight, dog med nogle få afvigelser. Væsentligst er det, at Den Grønne Ridder kun beskrives som klædt i grønt, ikke grøn i sig selv. Digtet forklarer også motivet bag hans leg bedre: Den Grønne Ridder er af sin svigermor (der ikke er Morgan i denne version) blevet bedt om at spille Gawain et puds. Han indvilliger, fordi han ved, at hans kone er hemmeligt forelsket i Gawain, og han håber at gøre dem begge til grin ved at inddrage dem i sin leg. Gawain tilsidesætter sin ridderlighed ved at tage imod et bælte fra hende, hvorved Den Grønne Ridders mål er fuldført. I slutningen erkender han dog Gawains evner som ridder og tilbyder at følge ham hjem til Arthurs hof.
I King Arthur and King Cornwall optræder Den Grønne Ridder som Bredbeddle, og han beskrives som en af Arthurs riddere. Han tilbyder at hjælpe Arthur i kampen mod en mystisk fe (der er under troldmanden King Cornwalls kontrol), som er trængt ind i hans kammer. Da fysisk angreb viser sig forgæves, bruger Bredbeddle en hellig formular til at undertvinge feen. Den Grønne Ridder opnår til sidst så stor magt over feen gennem sin formular, at han formår at overtale den til at gribe et sværd og hugge hovedet af sin herre, King Cornwall.
Etymologi Navnet Bercilak stammer måske fra bachlach (keltisk for 'tølper'). Det kan også stamme fra bresalak (stridbar). Det oldfranske ord bertolais oversættes som ’Bercilak’ i eventyret Merlin, der hører til historierne om Lancelot og myten om den hellige gral. Præfikset Bert- betyder ’lys’ eller ’klar’, mens -lak kan betyde enten ’sø’ eller ’leg/spil’. Hautdesert stammer sandsynligvis fra en blanding af oldfranske og keltiske ord med betydningen ’høj ødemark’ eller ’høj eremitage’. Muligvis er der også en forbindelse til ordet desirete, som betyder ’uden arv’ eller ’gjort arveløs’.Besserman, Lawrence. 'The Idea of The Green Knight' . I ELH, 53. årgang, nr. 2 (sommer 1986), s. 219-239.
Litterære paralleller Grønne Riddere i andre historier Den Grønne Ridder har mange paralleller i andre værker. I Thomas Malorys Le Morte d’Arthur besejrer Gawains bror Gareth eksempelvis fire brødre i forskelligfarvede rustninger, heriblandt en ’Grene Knyght’ ved navn Sir Partolope.Malory, Thomas, og Vinaver, Eugène. Malory: Complete Works, s. 185. De tre, som overlever træfningen, slutter sig efterfølgende til ridderne af det runde bord og optræder igen flere steder i historien. Historierne om Saladin fortæller også om en vis ’Grøn Ridder’; han er en siciliansk ridder med et grønt skjold og en hjelm prydet med geviret af en kronhjort. Saladin nærer respekt for ham og forsøger at gøre ham til en del af sin livvagt.Richard, Jean. 'An Account of the Battle of Hattin Referring to the Frankish Mercenaries in Oriental Moslem States'. I Speculum, 27. årgang, nr. 2 (1952), s. 168-177.
Figuren Al-Khidr (arabisk: الخضر) i Koranen kaldes også ’Den Grønne Mand’. Tre gange sætter han Moses på prøve ved at udføre tilsyneladende onde gerninger, som dog senere viser sig at være ædle gerninger, der skal modvirke det onde og tjene det gode. Både Arthurlegendens Grønne Ridder og Al-Khidr fungerer som lærere for hellige og retskafne mænd (Gawain, Moses), som i tre omgange lægger deres skæbne i lærerens hænder. Det er blevet hævdet, at historien om Al-Khidr er blevet bragt til Europa med korsridderne og siden blandet op med keltiske og engelske legender, hvormed historien om Den Grønne Ridder er blevet til.Lasater, Alice E. Spain to England: A Comparative Study of Arabic, European, and English Literature of the Middle Ages.
Personer med tilsvarende roller