Fænomenalisme er en filosofisk opfattelse, der opstod i 1800-tallet. Ordet er afledt af det græske ord "phainomenon": "det, der viser sig". Ifølge fænomenalismen eksisterer der ikke andet end det, der viser sig for sanserne. Fysiske genstande eksisterer kun som sansede fænomener. Al erkendelse udgøres af sanseindtryk.David Favrholdt: Erkendelse, s. 160. Det menes hermed, at en ting i sig selv (på tysk: Ding an sich) ikke kan kendes gennem erfaringen. Således kan erkendelsen af en genstand kun forholde sig til et bevidst sanseindtryk, ikke til tingen i sig selv.
Videre skal der skelnes mellem, om der overhovedet formodes at være en realitet bag tilsynekomsterne, som det er tilfældet hos Immanuel Kant, eller om tilsynekomsterne skal ses som blotte sanseindtryk eller bevidsthedsgenstande som f.eks. hos Ernst Mach. I det første tilfælde taler man om en objektiv fænomenalisme, i det sidste om en subjektiv fænomenalisme. Som en modstilling til fænomenalismen kan man betragte realismen.
Fænomenalismen har rødder hos den irske filosof George Berkeleys subjektive idealisme, og den ligger i det hele taget tæt op ad den subjektive idealisme. Forskellen mellem de to er, at mens den subjektive idealisme lægger hovedvægten på bevidstheden og bevidsthedens ideer (deraf betegnelsen "idealisme"), lægger fænomenalismen hovedvægten på sansningen og sanseindtrykkene.
Se også Fænomenologi – Transcendental fænomenologi Idealisme George Berkeley
Litteratur Favrholdt, David (2014): Erkendelse. Grundlag og gyldighed. Aarhus Universitetsforlag. Politikens filosofileksikon. Politikens Forlag 2010. Referencer
Kategori:Filosofi Kategori:Videnskabsteori Kategori:Fænomener Kategori:Erkendelsesteori Kategori:Metodologi