Michael Hemmingsen (født 2. oktober 1967) er en dansk fodboldtræner, der er cheftræner for den danske 1. divisionsklub Fremad Amager. Hemmingsen har tidligere været sportsdirektør og cheftræner i Odense Boldklub samt cheftræner i bl.a. FC Vestsjælland og Næstved Boldklub.

Karriere som træner Han er tidligere assistenttræner for Lars Olsen i superligaklubben Odense Boldklub. I foråret 2007 overtog han midlertidigt rollen som cheftræner, da den tidligere træner Bruce Rioch med kort varsel forlod klubben. Michael Hemmingsen spillede i det meste af sin karriere i OB, hvor han spillede i midterforsvaret og derudover var anfører. Michael Hemmingsen er storebror til den tidligere landsholdsspiller Carsten Hemmingsen.

I sommer 2009 blev han udset som efterfølger for Carsten Broe på cheftrænerposten i SønderjyskE. Hemmingsen fik først en kort dispensation fra DBU's regel om, at en cheftræner skal være i besiddelse af UEFA Pro Licens. Da dispensationen var udløbet, måtte Hemmingsen gå af som cheftræner, mens han tog den nødvendige træneruddannelse. I mellemtiden blev cheftrænerposten varetaget af Frank Andersen.

I maj 2011 blev han udnævnt som cheftræner for nedrykkerne fra Randers FC. Han blev fyret den 5. juli 2012, hvorefter han blev afløst af Colin Todd.Randers fyrer Hemmingsen – Todd afløser bold.dk, 5. juli 2012

I september 2015 blev han udnævnt som cheftræner for FC Vestsjælland, hvilken ansættelse dog ophørte, da klubben gik konkurs. Den 29. marts blev han træner i Næstved Boldklub som erstatning for den fyrede Mogens Krogh.

27. december 2019 blev det offentliggjort at han tiltræder som sportschef i Odense Boldklub. Den 15. marts 2021 overtog Hemmingsen cheftrænerposten i OB, efter at den forhenværende cheftræner Jakob Michelsen blev fyret.

Referencer

Eksterne henvisninger

Career statspå Danmarks Radio

Kategori:Fodboldspillere fra Danmark Kategori:Fodboldspillere fra Assens FC Kategori:Fodboldspillere fra B1909 Kategori:Fodboldspillere fra Odense Boldklub Kategori:Fodboldtrænere fra Odense Boldklub Kategori:Fodboldtrænere fra SønderjyskE Kategori:Fodboldtrænere fra Randers FC Kategori:Fodboldtrænere fra Næstved Boldklub Kategori:Fodboldtrænere fra Fremad Amager