Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år.
er firedobbelte forsvarende mestre, da de vandt turneringen i 2019, 2021, 2023 og 2025.
Den mest vindende nation er, med seks sejre, (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) efterfulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999), (1961, 1964, 1970 og 1974) og Danmark (2019, 2021,2023 og 2025) der alle har vundet turneringen fire gange. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og er det eneste ikke-europæiske land (pr. 2026), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje, er opnået af (nr. 4 i 2001) og (nr. 4 i 2005).
Slutrunderne er primært blevet afholdt i Europa, herunder afholdt eller planlagt flest gange i Tyskland (7) og Sverige (5). Danmark har været eller skal være vært 4 gange. Første gang en slutrunde blev afholdt udenfor Europa var i Japan i 1997. Siden da har slutrunden også fundet sted andre steder udenfor Europa, herunder Egypten, Tunesien og Qatar. Fra 2019 har det været normen at 2 eller 3 lande deles om slutrunden.
Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 27 deltagelser hver (pr. 2025). Frem til 2005 havde som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 26 deltagelser.
I perioden 1976-1992 afholdtes desuden B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. Fra 1938-1966 afholdtes ydermere VM i markhåndbold.
Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder til og med 1986, med en ottendeplads som dårligste resultat. Den gode periode medførte dog kun en enkelt medalje i form af sølvmedaljer i 1967. Fra midten af 1980'erne kom holdet ind i en bølgedal, hvor der var flere VM det ikke deltog i og den bedste placering var en niendeplads, inden holdet fra 2007 og frem vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedaljer i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019, 2021, 2023 og 2025 med en række af verdens bedste spillere som Mikkel Hansen, Niklas Landin og Mathias Gidsel.
Historie Det første VM Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Danmarks hold bestod af 8 spillere fra klubben Ajax København (der havde vundet DM året før) suppleret af to spillere fra HG København. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege à 10 min, til gengæld var banen større med 25×50 m.www.todor66.com/handball/World/Men_1938Erik Eggers: Handball, Goettingen 2004, pg. 82ff
1954-1974: Rumænsk og svensk dominans thumb|Tyskland-Holland fra indledende runde ved VM i 1961. Fra venstre mod højre ses Horselenberg (H), Hans Haberhauffe (T) og Rinkel (H) Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden ventede man 16 år med at arrangere det næste VM i indendørs håndbold. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2×25 min. i stedet for de 2×10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land.Men Handball 7 II World Championship 1954 Sweden 13.01-17.01 - 2x25min. Champion Sweden Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.
Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Også Tjekkoslovakiet var succesfulde og tilsammen vandt de tre nationer 14 ud af 21 medaljer i perioden.
Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet tysk hold. Tysklands første kamp, som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje, som blev landets eneste medalje frem til bronzemedaljen i 2007.
1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes thumb|Officiel plakat til VM 1986 i Schweiz. Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to i 1982 og 1993. Sverige og Tyskland oplevede ligeledes fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år i 1978 og 1990. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.
I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op- og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer, kaldet B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var med 75-81% af deltagerne fortsat primært europæiske hold, der deltog i slutrunden i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold havde og har stadig, dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.
1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og nye deltagere Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Der blev ligeledes fra VM 1995 lavet om i kvalifikationen, så den meritbaserede op- og nedrykning mellem A, B og C-VM blev erstattet af kontinentale kvalifikationsturneringer. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.
Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddene af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kunne deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvidedes i 1995 fra 16 til 24. Syv ud af de otte nye pladser gik til andre kontinenter end Europa, hvorfor Europas andel af slutrundedeltagere gik fra at have ligget på 75-81% i årene op til 1993, til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der var 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien var den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. VM i 1995 var ligeledes den første slutrunde hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste i det Egypten blev nummer 6. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.
Sverige, Frankrig og Sovjetunionen/Rusland delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.
2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat havde været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez.
For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland var perioden til gengæld meget mindre succesfuld. Periodens første VM var det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.
2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer thumb|Danmark-Frankrig 2009. Nikola Karabatić og Thierry Omeyer ses på den franske side. Jesper Jensen ses på stregen og Michael V. Knudsen med nr. 14 for den danske side. De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande da turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.
I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i 2007.
2011-2025: Dansk og fransk dominans thumb|Multiarenæn Spodek i Katowice i Polen under VM 2023 Fra 2011-2025 vandt Danmark fire guldmedaljer "back to back" fra 2019 til 2025, som den første nation nogensinde + to sølvmedaljer i årene 2011 og 2013. Alle år, hvor Mikkel Hansen og Niklas Landin var blandt holdets nøglespillere og grundstamme.Danmarks håndboldlandshold (herrer)
I perioden 2011-2023 vandt Frankrig tre guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 4 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Danmark og Frankrig syv ud af otte guldmedaljer i perioden.
Norge havde ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder og aldrig have sluttet højere end nummer 6, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkræfterne var Sander Sagosen.
Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar. Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2024) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.
thumb|Danmark-Egypten 2023.