Kroatien () er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien. Landets areal udgør 56.542 km². Kroatien omfatter den dalmatiske kyst, øerne i Adriaterhavet og Slavonien (Slavonija) – en del af den nordlige lavslette i det tidligere Jugoslavien. Mod nord grænser Kroatien op til Slovenien og Ungarn, mod syd til Bosnien og Hercegovina og Montenegro, mod vest til Adriaterhavet, og mod øst til Serbien.
Kroatien kan spore sin dannelse tilbage til det. 9. århundrede hvor et fyrsterige dannedes. I 1918 dannedes Jugoslavien hvor Kroatien var en af republikkerne. Den nuværende uafhængige stat blev udråbt i 1991 efterfulgt af Krigene i Jugoslavien. I 2013 blev landet optaget i EU.
Kroatien er en stor turistdestination, hvor Adriaterhavets kyst, herunder halvøen Istrien er meget populær. Derudover findes populære nationalparker som Plitvice-søerne og Paklenica.
Etymologi På gammelslavisk betød churvatinu "bjergboer", hvor chur- var af samme ordstamme som russisk gorá og tjekkisk hora (= bjerg), beslægtet med græsk boreas (= nordenvinden, oprindeligt "bjergvind"). Ordet blev til serbokroatisk hrvat, dansk "kroat", hvoraf "Kroatien".Johan Hammond Rosbach: Polydoras bok (s. 64), forlaget Pax, Oslo 1997, Det gav også ophav til ordet "krabat",krabat — Ordbog — Den Danske Ordbog og til at "slips" er kommet til at hedde cravatte på fransk.
Geografi thumb|400px|left|Topografisk kort over Kroatien.
Kroatien grænser til Slovenien, Ungarn, Serbien, Bosnien og Hercegovina, Montenegro samt over Adriaterhavet til Italien. Landet har en hesteskolignende form. Landet er delt i to af Bosnien og Hercegovinas lille kyststrækning ved Neum. Dette indebærer, at størstedelen af landets sydligste del Dubrovnik-Neretva udgør en eksklave.
Landet omfatter selve området Kroatien, Slavonien, Dalmatien og det sydlige Istrien. Den nordøstlige del af landet er fladt og frugtbart, og områderne i nordvest og vest tilhører de Dinariske Alper. Den smalle adriatiske kyst i Istrien og Dalmatien er forholdsvis bjergrig. Det er flere karstområder i Kroatien. Det største af disse områder er Ličko polje (465 km²).
Kroatien ligger i grænselandet mellem Syd-, Central- og Østeuropa, hvilket gør det svært at henføre det til en specifik region. Kroatien regnes i visse kilder til Centraleuropa på grund af sin geografiske og lange kulturelle og historiske tilknytning til de centraleuropæiske lande.Croatia.eu Kroatiske ambassade i USA Visit-croatia.co.uk I andre kilder regnes landet til Balkanhalvøen, hvilket beror på landets geografiske beliggenhed og fordi, at landet 1918-1991 indgik i den tidligere stat Jugoslavien, hvis største del havde et stærkere balkansk islæt. Yderligere andre kilder placerer landet i Østeuropa, især grundet den socialistiske fortid, regner det til middelhavslandeneUnesco.org Unesco eller placerer det mellem Østeuropa og Centraleuropa.Amerikanska utrikesdepartementet
I landets nordlige og nordøstlige del (Zagorje) domineres terrænet af flader, søer og bakker. I den østligste del (Slavonien) præges landskabet af lavland med frodig landbrugsland. Regionerne Likas og Gorski Kotars landskaber præges af tæt skovbeklædte bjerge, mens den smalle adriatiske kystrækning (Istrien, Kvarnerbugten og Dalmatien) mestendels er bjergrig, og topografien præges af karst.
Ifølge det kroatiske statistiske centralbureaus (Državni zavod za statistiku) definition har Kroatien 1 185 øer, holme og rev. Kroatien er dermed det land, som har flest landformer i Det Adriatiske Hav og næstflest i Middelhavet efter Grækenland.Geografija.hr Af hensyn til turismen kaldes landet undertiden "de tusinde øers land".US National Library of Medicine - National Institutes of Health
Det højeste bjerg er Dinara på 1.830 m over havet, og den største sø er Kozje.
Den længste flod er Sava, som er 945 km lang.
Større byer i Kroatien er Zagreb, Split, Rijeka, Osijek, Zadar, Slavonski Brod, Pula, Karlovac, Dubrovnik, Varaždin, Sisak, Šibenik, Vinkovci, Vukovar, Đakovo, Knin, Rovinj, Opatija og Sinj.
Klima Kroatiens klima varierer fra at være tempereret af kontinental type i de nordlige og østlige dele af landet til at være subtropisk af middelhavstypen ved kysten. I bjergregionerne i Lika, Dalmatien og Zagora mellem kysten og indlandet råder bjergklima.
Årsnedbøren er relativt lav i store dele af Kroatien takket være beliggenheden ved Middelhavet. Tørrest er det ved den sydlige del af Middelhavskysten med en nedbør på cirka 300 mm per år. Mest nedbør falder i Dinariske alper og regionen Lika, hvor nedbøren når op til cirka 2.000 mm per år.
I Kroatien råder der store temperaturforskelle mellem dag og nat samt sommer og vinter. I indlandet dominerer nordøstlige vinde, som kan medføre sne og kulde, dog oftest med hurtige og ofte forekommende skift mellem tøvejr og kulde, mens Middelhavskysten domineres af milde sydvestvinde fra Middelhavet, som medfører regn og mildt vejr. Om sommeren domineres indlandet af østlige vinde fra Rusland, som giver fugtigt og varmt vejr. Middelhavskysten domineres af sydvinde fra Afrika, som medfører tørke og hede samt solrige dage. I indlandet kan sommernætterne være svale med temperaturer på ned mod 10-15 °C, mens dagtemperaturen kan nå op imod +30-35 °C eller sjældnere +35-40 °C. På grund af havvandet, som udjævner temperaturen, er temperaturforskellene ved kysten ikke lige så udtalte. Der kan dagtemperaturen om sommeren nå +35 °C om dagen for at ved nattetid falde til +25 °C, hvilket i meteorologisk henseende klassificeres som tropisk nat.
Demografi thumb|Demografisk kort som viser byernes og kommunernes etniske sammensætning i 2011. Byer og kommuner med store majoriteter er markerede: thumb|Befolkningsfordeling 1961. thumb|Fordeling af befolkningsgrupper i Jugoslavien inden krigene i 1990'erne. Ifølge folketællingen i 2011 har Kroatien en befolkning på 4.289.889 indbyggere. Den absolutte majoritet, 3.874.321 indbyggere eller 90,42 % af den samlede befolkning, er kroater.Kroatiske statistiske centralbureau - Folketællingen 2011 Af dem er 2.218.554 kvinder og 2.066.335 mænd. Gennemsnitsalderen er 41,2 år (42,9 for kvinder og 39,4 år for mænd). I 2010 var den forventede levetid 76,6 år (79,6 år for kvinder og 73,5 år for mænd) og andelen af læse- og skrivekyndige udgjorde 98,8 % (98,2 % kvinder, 99,5 % mænd).
1991–2010 (dog fraset 1996–1997) havde landet en negativ natalitet, som lå under EU-gennemsnittet. Den store befolkningsmindskning især i 1990'erne kan forklares fra et politisk, økonomisk og socialt perspektiv. Det kroatiske selvstændighedskrig og frigørelsen fra Jugoslavien 1991–1995 førte til store demografiske forandringer. Under krigen forlod et stort antal mennesker (især serbere) landet samtidig, som mennesker døde i kamp. De forringede levevilkår under og efter krigen fremmede videre emigration.
Indvandring og udvandring 2001–2008 havde landet en positiv nettotilvandring, det vil sige at flere personer flyttede til landet end forlod det. 2006–2010 kom de fleste indvandrere fra Bosnien og Hercegovina. 2009–2010 var der flere, som flyttede fra end til Kroatien.
Minoriteter Kroatien har en snes etniske minoriteter. Som den største minoritetsgruppe regnes serberne, som udgør 4,36 % af den samlede befolkning. Landets andre minoriteter udgør hver for sig mindre end 1 % af befolkningen. Næst efter serberne hører bosniakkerne (0,73 %) og italienerne (0,42 %) til de største minoritetsgrupper. I visse dele af landet udgør de etniske minoriteter en langt større andel af befolkningen. Landets største minoritet, serberne, er fortrinsvis bosatte i de østlige dele af landet. I Kroatiens østligste område, Vukovar-Srijems distrikt, udgør den serbiske befolkning 15,50 %. Den italienske minoritet bor fortrinsvis i den nordvestlige del af landet. I Istriens distrikt udgør italienerne 6,03 % af den samlede befolkning.
Serbere i Kroatien Inden den kroatiske selvstændighedskrig udgjorde den største minoritetsgruppe etniske serbere næsten 13 % af befolkningen. Under krigsårene forlod mange etniske serbere Kroatien af politiske og/eller økonomiske grunde. Da Kroatien gennem "Operation storm" i 1995 genvandt det af serberne besatte område Krajina, flygtede skønsvis 250.000 til Serbien, Republika Srpska og andre dele af verden fra forfølgelse og tvangsdeportation af de kroatiske styrker.Gotovina - Indictment Haagtribunalen ICTY Den kroatiske regerings officielle standpunkt er, at alle de serbere, som flygtede eller forlod landet under den kroatiske selvstændighedskrig, skal og bør vende tilbage til Kroatien, hvis de ønsker det. Økonomisk støtte har ledt til, at henved 120.000 Kroatienserbere er vendt tilbage de seneste år.Croatia: The continuing problem of property restitution Civilitas Research.
I senere omstødte domme blev den kroatiske general Ante Gotovina i 2011 dømt i Haag til 24 års fængsel for krigsforbrydelser under hans deltagelse i Operation Storm. den tidligere chef for indenrigsministeriets specialpoliti, Mladen Markač, dømtes til 18 års fængsel. Den tredje anklagede ved tribunalet, den tidligere stedfortrædende forsvarsminister Ivan Čermak, som 1995 ledede hærens styrke i byen Knin, frikendtes. Anklagerne havde krævet 17 års fængsel. Både Čermak og Markač overgav sig frivilligt til FN-tribunalet, da de anklagedes i 2004, mens Gotovina blev fanget i Spanien.24 år för kroatisk krigsförbrytare Dommene blev anket af Gotovina og Markač. Den 16. november 2012 fandt retten dem begge uskyldige på samtlige anklagepunkter, og de blev straks sat på fri fod.BBC
Beslutningen ankedes, hvilket førte til, at der gik et år inden både Ante Gotovina og Mladen Markac frigaves den 16. november 2013.
Religion I Kroatien findes de fleste religioner og trosretninger repræsenterede. Den romerskkatolske kirke er landets største trossamfund, og ved folketællingen i 2011 bekendte 86,28 % af befolkningen sig til katolicismen. Den overvejende majoritet af landets katolikker er kroater eller tilhørende de italienske, ungarske, slovenske eller tjekkiske minoriteter.
Den ortodokse kirke er landets næststørste trossamfund. De ortodokse udgør 4,43 % af landets befolkning, og det er fortrinsvis serbere, som tilhører den serbisk-ortodokse kirke. Blandt de ortodokse regnes også landets makedonske, montenegrinske og russiske minoriteter.
Muslimer udgør 1,46 % af Kroatiens befolkning. En overvejende majoritet af dem er bosniakker og sunnier.
Den jødiske minoritet udgør 536 personer.
Sprog Kroatisk er officielt sprog og modersmål for majoriteten af landets befolkning. Det er et slavisk sprog, som anvender det latinske alfabet. Andre sprog (serbisk, italiensk, ungarsk, slovensk, tjekkisk, istrorumænsk, med flere) tales af mindre end 5 % af befolkningen. I Istrien, hvor de italiensktalende udgør en større andel af befolkningen, er også italiensk et officielt sprog. De serbisktalende anvender både det latinske alfabet og det kyrilliske alfabet.
Historie I folkevandringstiden i 500-tallet vandrede slavere ind i det sydøstlige Europa i det område, som skulle blive Kroatien, og blev det folk, som blev kroater. I 620'erne kom kroaterne sammen med serberne til Balkan og det sydøstlige Europa i en anden slavisk indvandringsbølge. Kroaterne havde oprettet et rige i nutidens sydlige Polen, men blev inviteret af Det Østromerske Rige til Balkan for at fordrive avarere, en tyrkisk folkegruppe.Resic, Sanimir (2006): En historia om Balkan. Jugoslaviens uppgång och fall. Lund: Historiska media. . Side 23. Kroaterne slog sig ned i området mellem floderne Drava og Sava og Adriaterhavet. Gennem frankisk mission i slutningen af 600-tallet blev kroaterne kristnede til romersk-katolsk kristendom. Kristningen blev fuldført en gang i 800-tallet.
Kroatien i tidlig middelalder (frem til 925) thumb|right|Moderne statue af hertug Branimir som paven anerkendte.