right|262px|thumb|André de Monpezat og hans hustru Renée havde i november 1966 besøg i deres hjem "Cayrou" af den danske dronning Ingrid. André de Laborde de Monpezat (født 6. maj 1907 i Landes, død 23. februar 1998 på Le Cayrou nær Cahors)"André de Laborde de Monpezat" på Geni.com. var en fransk greve og forretningsmand med arvede erhvervsinteresser i Fransk Indokina. Han var far til prins Henrik af Danmark.

Opvækst og uddannelse André de Laborde de Monpezat var søn af Henri de Laborde de Monpezat (1868-1929) og Henriette Hallberg (1880-1973) og havde den to år ældre bror Jacques, der var født i 1905. Han voksede i vid udstrækning op uden sin far, der det meste af tiden opholdt sig i Fransk Indokina. Faderen var kun hjemme i Frankrig sammen med familien i 1913. Forældrene blev skilt i 1917, hvorefter moderen samme år giftede sig med den franske officer Pierre Keller, der fra 1936 havde rang af brigadegeneral.Robert W. Harvest & Helga Tulinius: Europas fyrstehuse. En genealogisk nøgle, København, 1977, s. 45.

Andrés skolegang blev meget omskiftelig. Han begyndte i skole i Mont-de-Marsan, men nåede sammenlagt at gå på omkring ti forskellige skoler, heriblandt den franske skole i Mainz, hvor stedfaderen efter 1. verdenskrig var udstationeret som fransk besættelsesofficer. André tog første del af sin studentereksamen i Cahors i 1925 og anden del i Toulouse i 1926.

Fransk Indokina og familie

Baggrund og familiens tilknytning til Fransk Indokina Familiens formue i Fransk Indokina var blevet opbygget af Andrés far, Henri de Laborde de Monpezat, der oprindelig var magister i fransk. Han rejste i 1892 til Indokina, hvor han først blev embedsmand og siden udviklede sig til en "målbevidst forretningsmand og aggressiv politiker". Han opbyggede et omfattende økonomisk imperium bestående af plantager, godser og omkring 40.000 hektar jord samt kulminer, fabrikker og en rismølle. Han ejede desuden en væddeløbsstald med 150 heste og drev en galopbane.

Henri de Laborde de Monpezat var i lange perioder delegeret til Koloniernes Øverste Råd, der fungerede som et oversøisk parlament for samtlige franske besiddelser. Han var tillige rådgiver for den indokinesiske regering og økonomisk rådgiver for Tonkin, den nordlige del af Vietnam. Samtidig stiftede og ejede han dagbladet La Volonté indochinoise, hvori han skrev politiske artikler præget af sarkasme og vid. Han var en kendt og beundret, men også frygtet mand.

Arbejde og ægteskab André ankom til Vietnam omkring et halvt år før faderens død i juli 1929. Sammen med sin bror Jacques arvede han hele faderens formue og foretagender, herunder en række industrivirksomheder, og han tilbragte derefter nogle år i Fransk Indokina.

To år efter faderens død mødte André Renée-Yvonne Doursenot (26. oktober 1908 – 11. februar 2001). Renée var som 19-årig blevet gift mod sin mors vilje og var derefter rejst til Indokina med sin første mand. Wilkenschildt beskriver, at André "veritabelt stjal hende fra hendes første mand". André og Renée giftede sig i 1931, hvorefter hun blev grevinde Renée de Laborde de Monpezat.Bengt Lindskog & Gerhard Eriksen: Bogen om Henri de Laborde de Monpezat. Horsens, 1966, s. 60.

Parret fik ni børn. Deres andet barn var Henri, den senere prins Henrik, som blev opkaldt efter sin farfar. Tre af børnene døde: Anne-Marie af meningitis som treårig samt Joseph og Thérèse ved ulykkestilfælde i henholdsvis 1957 og 1959. De øvrige seks børn overlevede. De ældste af børnene tilbragte deres første barneår i Vietnam.

På grund af 2. verdenskrig måtte familien flytte tilbage til Frankrig, hvor den bosatte sig på ejendommen Le Cayrou godt 25 kilometer fra Cahors. Efter krigen rejste André igen til Vietnam, og i de følgende år rejste han og Renée hyppigt frem og tilbage mellem Frankrig og Vietnam. Henri opholdt sig på ny i Vietnam fra 1950 til 1952 og tog blandt andet studentereksamen fra det franske gymnasium i Hanoi. Familiens virke i Indokina ophørte i 1954, da kommunisterne nationaliserede samtlige af dens besiddelser.

Le Cayrou og senere år I vinmæssig sammenhæng blev Le Cayrou betegnet som et château og lå omgivet af hektar efter hektar vinmarker. Bygningsmæssigt var ejendommen imidlertid et typisk stort fransk landsted. Navnet "Le Cayrou" betyder "velanlagt stenhøj".

André de Laborde de Monpezat blev boende på Le Cayrou til sine sidste dage. Han var 90 år ved sin død og blev fem dage senere begravet i den nærliggende lille by Albas. Efter hans død blev Renée boende på Le Cayrou.

Indskriften på Fredensborg Slot Ved afslutningen af Erik Norman Svendsens bisættelsestale for prins Henrik i februar 2018 henviste han til et fransk citat, som dronning Margrethe 2. i en tv-udsendelse fra Fredensborg Slot havde fundet indridset i en af slottets ruder: "Les enfants des hommes se séparent, les enfants de Dieu ne se séparent jamais".Kongehuset, 20. februar 2018: "Kongelig konfessionarius' tale ved H.K.H. Prins Henriks bisættelse".TV 2, 20. februar 2018: "Kongelig konfessionarius sendte prins Henrik afsted med ærlige ord om både det gode og det svære. Læs hele talen her". Indskriften var oprindeligt indridset i ruden af André de Laborde de Monpezat.Else Marie Nygaard og Erik Norman Svendsen: "Jeg mærker en vis lettelse, da jeg hører Margit sige, at det hele er gået godt", Kristeligt Dagblad, 22. februar 2018, s. 7.

Referencer

Kategori:Godsejere fra Frankrig Kategori:Franskmænd i 1900-tallet