John Fitzgerald Kennedy (født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts, død 22. november 1963 i Dallas, Texas), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. John F P.. Kennedy var søn af forretningsmanden og politikeren Joseph P. Kennedy, Sr. Kennedy havde en ældre bror, Joseph Jr. og syv yngre søskende: Rosemary, Kathleen ("Kick"), Eunice, Patricia, Robert ("Bobby"), Jean og Edward M. Kennedy.
Kennedy blev valgt til den amerikanske Kongres (Repræsentanternes Hus) i 1946, samme år som Richard Nixon og sad i Repræsentanternes Hus i perioden frem til 1953. I 1952 blev han valgt til Senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsident, men han tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til senator Estes Kafauver fra Tennessee. Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958, og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat.
Ved det amerikanske præsidentvalg i 1960 vandt han over Eisenhowers vicepræsident Richard Nixon, i en meget tæt valgkamp, hvor Kennedy opnåede 49,7 % af stemmerne mod Nixons 49,5%. Grundet det amerikanske valgsystem opnåede Kennedy imidlertid 303 valgmænd mod Nixons 219, og Kennedy kunne således blive valgt som præsident, selvom 14 demokratiske valgmænd nægtede at støtte Kennedy på grund af hans støtte til Borgerrettighedsbevægelsen. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end Theodore Roosevelt var nogle måneder yngre, da han blev præsident ved William McKinleys død), og han var den første romersk-katolske præsident.
John F. Kennedy blev valgt på et program om fornyelse i amerikansk politik. Kennedy blev præsident under Den kolde krig, og hans embedsperiode var præget af en række internationale konflikter og konfrontationer, herunder Cubakrisen og opførelsen af Berlinmuren. Kennedy gav ordre til invasionen i Svinebugten og intensiverede det amerikanske engagement i Vietnamkrigen. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og få ham sikkert tilbage igen, inden tiåret var omme. Sideløbende med intensiveringen af USA's krigsindsats i Vietnam støttede Kennedy aktivt etableringen af Fredskorpset (The Peace Corps), en organisation, hvor unge mennesker gennem arbejde i udlandet kan yde bistand til udviklingslande.
I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler.
Blandt andet Kennedys modstand mod de amerikanske sydstaters raceadskillelsespolitik og på visse områder liberale politik medførte stærk modstand mod Kennedy i dele af den amerikanske befolkning.
John F. Kennedy blev også kendt for sin tale "Ich bin ein Berliner" fra 1963. Efter attentatet på Kennedy blev vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident.
Kennedy fremstod i medierne som ungdommelig, solbrændt og udgjorde sammen med sin kone "det perfekte par". I virkeligheden var han alvorligt syg af Addisons sygdom og led efter en kollision under Stillehavskrigen af alvorlige rygproblemer, som var meget smertefulde.John F. Kennedy – præsidenten, der passer til enhver lejlighed, Information, 28. oktober 2017
Kennedys opvækst og tidlige ungdom thumb|left|upright=1.05|Kennedys barndomshjem i Brookline, Massachusetts Kennedy blev født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts som søn af Rose Fitzgerald Kennedy og Joseph P. Kennedy Sr.. Han var det andet barn i en søskendeflok, der med tiden skulle vokse til hele ni børn. Kennedy-familien begyndte deres opstigning i det amerikanske samfund, da Patrick Kennedy som tusindvis af andre irere emigrerede til det nye land i 1848.
Kennedy-familiens base og udgangspunkt er New England og i særdeleshed staten Massachusetts. En stat hvorfra det yngste medlem af søskendeflokken, Edward Kennedy, sad som medlem af Senatet indtil sin død i 2009.
Begge JFK’s bedstefædre var kendte skikkelser i partiet i Boston. Bedst kendt var morfaderen kaldet Honey Fitz, der som en meget farverig skikkelse kom til at præge den lokale politiske arena i Boston.
Det var imidlertid faderen Joseph P. Kennedy Sr., der for alvor bragte familien helt frem blandt de fineste familier i New England. I en alder af kun 25 år havde Joseph i 1913 opnået kontrol med en af bankerne i det østlige Boston. Derfra gik det stærkt. Via investeringer i jord og ejendomme, på børsen og i filmindustrien byggede fader Joseph et imperium af økonomisk rigdom og magt, der i forsigtige estimater er blevet anslået til ca. en kvart milliard dollars. Formentlig via sin store kyndighed og erfaring slap faderen udenom det store krak på Wall Street i 1929 uden egentlige skrammer. thumb|left|upright=1.1|Kennedy- familien i Hyannis Port, Massachusetts, med JFK foroven til venstre i hvid skjorte, 1931
I september 1931 påbegyndte Kennedy et studium ved Choate, en prestigefyldt skole i Wallingford i Connecticut, med klassetrinene 9 - 12.
I de år hvor Kennedy studerede ved Choate, havde han helbredsproblemer, som kulminerede, da han blev hasteindlagt på Yale New Haven Hospital i 1934. Der var ifølge lægerne symptomer på leukæmi. I juni 1934 blev han overført til en privatklinik i Rochester (Minnesota), hvor han fik stillet diagnosen colitis. Kennedy blev dog rask nok til at tage sin afgangseksamen ved Choate i juni 1935. Han var på rejse til London sammen med sin søster Kathleen efter aflagt eksamen, og han udtrykte ønske om at studere økonomi der, men måtte vende hjem på grund af helbredsproblemer, som viste sig at skyldes Addisons sygdom. Han forsøgte herefter at studere ved Princeton University, men måtte opgive efter to måneder på grund af sygdommen. Han var i pleje i forældrenes hjem og blev så restitueret, at han i foråret 1936 kunne arbejde på en ranch i Arizona sammen med sin ældste bror Joe.
På trods af sine helbredsproblemer var Kennedy aktiv i en række sportsgrene, herunder tennis, golf og sejlsport. Blandt andet vandt han i 1936 Nantucket Sound Star Championship i starbåd. Samme år startede han på Harvard University, hvorfra han dimitterede i 1940 med laud i international politik. Under 2. verdenskrig gjorde han tjeneste i den amerikanske flåde og deltog i Stillehavskrigen. Efter en kollision med en japansk båd fik han alvorlige rygproblemer, som var meget smertefulde. Efter ulykken blev Kennedy indlagt på Chelsea Naval Hospital i Chelsea i Massachusetts fra maj til december 1944. Den 12 juni 1945 fik han en Navy and Marine Corps Medal for heroisk indsats i slaget 1–2. august 1943, og the Purple Heart Medal for situationen, der førte til hans rygskade, som fører af båden PT-109.
Politisk karriere Medlem af kongressen 1947-1960 Kennedys far Joe havde ambitioner om en politisk karriere for sine sønner og hans store drøm var, at den ældste søn med hans hjælp ville blive præsident i USA. Men Joe blev dræbt i krigen i 1944, så det blev Jack, der skulle realisere drømmen. Kennedys far overtalte James Michael Curley til at træde tilbage fra sin plads i kongressen (Repræsentanternes Hus i et distrikt i Massachusetts, som var en sikker demokratisk valgkreds. Til gengæld støttede Kennedy Curley som borgmesterkandidat i Boston i 1946. Denne byttehandel lykkedes og John F. Kennedy blev valgt med faderen som finansiel støtte og leder af kampagnen under sloganet "THE NEW GENERATION OFFERS A LEADER", Hans far jokede med, at med den kreds, "og de penge, jeg brugte, kunne min chauffør være blevet valgt." Han blev valgt samme år som Richard Nixon og sad i Repræsentanternes Hus i perioden frem til 1953.
Han sad i Repræsentanternes hus i seks år, hvor han på trods af republikansk flertal fik indflydelse på arbejdet i de indflydelsesrige udvalg Education and Labor Committee og Veterans' Affairs Committee. Han arbejdede også koncentreret i arbejdet med international politik, hvor han støttede Trumandoktrinen.
Ved valget i 1952 blev han valgt til Senatet. Han vandt over den republikanske kandidat, Henry Cabot Lodge Jr., som havde siddet i senatet i tre perioder, med sloganet "KENNEDY WILL DO MORE FOR MASSACHUSETTS". Joseph Kennedy havde også i dette tilfælde finansieret sin søns kandidatur og indsat John Kennedys lillebror Robert F. Kennedy som leder af kampagnen. Deres moder og søstre afholdt en række teselskaber, som med succes fik kvinder til at stemme på Kennedy ved valget. Ved præsidentvalget opnåede republikanernes kandidat Dwight D. Eisenhower sejren i Massachusetts med en margin på 208,000 stemmer, men Kennedy slog Lodge med 70,000 stemmer i kampen om en plads i senatet. Året efter indgik han ægteskab med Jacqueline Bouvier. Hans fader havde den opfattelse, at en ungkarl ikke kunne opnå præsidentposten, og han var meget tilfreds med Jackie, som kunne blive en afgørende faktor i valgkampen. I 1956 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsidentkandidat, idet han holdt talen til fordel for Adlai Stevensons kandidatur som præsidentkandidat, men tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til senator Estes Kafauver fra Tennessee. thumb|upright=0.8|left|Kennedy taler til fordel for Adlai Stevenson II for dennes nominering som demokraternes præsidentkandidat i 1956 ved konventet i Chicago
Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958, og allerede kort tid efter begyndte han at rejse rundt i USA med henblik på at blive nomineret til præsidentvalget i 1960. Trods modstand fra fremtrædende demokrater, blandt andre Harry S. Truman, der mente, at han var for uerfaren, lykkedes det ham på partikonventet ar blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat. thumb|upright=1.4|Resultatet af valget i 1958 til senatet i Massachusetts. Kennedys margin på 874,608 stemmer var den største i statens politiske historie. Medvirkende til Kennedys nominering var hans tilbud til en af konkurrenterne, Lyndon B. Johnson, om at opstille som hans vicepræsidentkandidat.
Præsidentvalget 1960 På konventet kvitterede Kennedy for nomineringen med sin ofte omtalte "New Frontier"-tale, hvor han blandt andet sagde,--"den nye grænse, jeg taler om, er ikke en mængde løfter - det er en mængde udfordringer. Den opsummerer ikke, hvad jeg påtænker at love det amerikanske folk, men hvad jeg har intentioner om at bede det om."
Republikanerne nominerede den siddende vicepræsident Richard Nixon, som i august havde en føring på 6 procentpoints i meningsmålingerne. Kennedys hovepunkter var at genskabe den økonomiske vækst efter en periode med stagnation, den cubanske revolution og spørgsmålet om, hvorvidt Sovjetunionen havde opnået et forspring i våbenkapløbet. Nixons kampagne fremhævede dens kandidats politiske erfaring og antydede, at Kennedy som katolik ikke ville være upartisk. Hertil svarede Kennedy i en tale den 12. september 1960: "Jeg er ikke katolikkernes præsidentkandidat. Jeg er det demokratiske partis kandidat, og tilfældigvis samtidig katolik. Jeg er ikke min kirkes fortaler i offentlige anliggender, og kirken er ikke fortaler for mig."
thumb|upright=1.3|Resultaterne ved det amerikanske præsidentvalg i 1960. Stemmerne på Byrd skyldes, at 15 valgmænd nægtede at stemme for Kennedy
I september og oktober havde amerikanske tv-stationer de første direkte udsendelser i historien med en debat mellem præsidentkandidaterne. Mens Nixon optrådte svedende og virkede nervøs og utilpas, optrådte Kennedy med selvsikkerhed og virkede solbrændt (blandt andet takket være makeup), smilende og imødekommende. TV seerne udtrykte i en meningsmåling, at Kennedy havde vundet debatterne, mens radiolytterne var mere i tvivl. Disse debatter anses nu for at være milepæle i amerikansk politisk historie som indledningen på en æra, hvor TV spillede en afgørende rolle i politik.
Kennedys valgkamp tog en afgørende vending efter tv-debatterne, og på valgdagen vandt Kennedy over Nixon med en af de mindste marginaler i USA's valghistorie, med 49.7% mod 49.5%. I valgmandskollegiet fik han 303 stemmer mod Nixons 219.
Præsident 1961 - 1963