thumb|Det rød-hvide våbenskjold har historisk været knyttet til Østrig Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
I ældre jernalder opstår Hallstattkulturen, hvor bl.a. de store saltforekomster i Salzkammergut og kontakt med andre kulturer skabte basis for handel og kulturudveksling.Vocelka, s. 23 I den yngre jernalder bosatte Kelterne sig i samme område og skabte fornyet udvikling, bl.a. gennem udvikling af en avanceret forarbejdningsteknologi af jern.Vocelka, s. 28-29 Dette skabte senere tæt kontakt mellem romerne og kelterne, inden romerne besatte det meste af det nuværende østrigske område i år 15 f.Kr.Vocelka, s. 15
Folkevandringstiden skabte nye bosættelser i det østrigske område, og i det 8. århundrede etablerede den frankiske hersker Karl den Store en grænsemark i området, der senere udviklede sig til et selvstændigt østfrankisk rige.Görlich, s. 23-24 Dette var den spæde begyndelse for dannelsen af Østrig, der fra omkring år 1000 og 250 år frem opnåede stor fremgang under huset Babenberg.Vocelka, s. 56 Med denne families uddøen i 1246, overtog Habsburgerne kontrollen med området. Frem til 1918 blev de den dominerende faktor i Østrigs historie.Görlich, s. 50-51
Habsburgerne udvidede riget mod Ungarn, Tjekkiet og Polen samt Spanien frem til 1700. Den spanske Habsburger-linje uddøde på dette tidspunkt, og med den Spanske Arvefølgekrig mistede Habsburgerne store dele af de spanske områder,Vocelka, s. 145 men vandt i de kommende årtier nye besiddelser i Bosnien, Serbien, Banat og Italien, hvorefter det habsburgske rige nåede sin største udstrækning i Europa.Görlich, s. 136
Med Maria Theresia af Østrig som regent fra 1740 gennemgik Østrig en række grundlæggende samfundsreformer, såsom indførelse af magtdelingen, skolepligt og regulering af retsvæsenet gennem straffelove.
I årene før opløsningen af det Tysk-Romerske rige dannedes i 1804 Kejserriget Østrig, der fra 1815 indgik i det Tyske Forbund. I den følgende periode forstærkedes de nationalistiske bevægelser i Habsburgriget, hvilket styrkede Ungarns kamp for at løsrive sig. Resultatet blev kejser Franz Joseph 1.'s etablering af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn.Vocelka, s. 233-234 De indre nationalistiske spændinger fortsatte imidlertid – særligt i Balkan-landene. Da den serbiske nationalist Gavrilo Princip myrdede den østrigske tronfølger i Sarajevo i 1914, blev det anledningen til 1. verdenskrig.Behár, s. 117
Med afslutningen af verdenskrigen kollapsede det østrigske rige, og der blev udråbt en republik, hvis grænser blev fastsat af ententemagterne.Behár, s. 122 Republikken led dog under en svag økonomi efter krigen og depressionen i 1929 skabte massearbejdsløshed.Görlich, a. 290-295 Det skabte grobund for nationalistiske bevægelser, der resulterede i den såkaldte Austrofascisme, hvor Engelbert Dollfuß satte demokratiet ud af kraft gennem en gammel krigslov.
I 1938 blev Østrig presset af Nazi-Tyskland, hvilket resulterede i Østrigs Anschluss til Hitlers diktatur.Vocelka, 297 Efter 2. verdenskrig blev den Anden Republik udråbt, og Østrig genopstod med en forfatning baseret på den oprindelige fra den Første Republik. Østrig blev inddelt i fire besættelseszoner af De Allierede, som først forlod landet i 1955, da Østrig vedtog en statstraktat med en ny forfatning. Samtidig blev vedtaget en lov om landets evige neutralitet, hvilket har præget østrigsk politik op til nutiden.Vocelka, s. 325 I 1995 blev Østrig medlem af EU.
Afgrænsning af Østrigs historiske område Der er stor forskel på det område, der i dag udgør nationalstaten Østrig, og det område, hvor Østrig under én eller anden form har udgjort kernen i et lands styre. Til dette kerneområde henregnes sædvanligvis området omkring Donau og det nuværende Oberösterreich. Det var her, at kejser Otto III. skænkede et landstykke omkring Neuhofen an der Ybbs til biskoppen af Freising i 996, hvor navnet Ostarrîchi, som senere blev til Österreich, første gang nævnes i en skriftlig kilde. Historikere har gennem tiden valgt forskellige udgangspunkter til at beskrive Østrigs historie. På den ene side kan Østrig ses med udgangspunkt i det nuværende statsområde, og på den anden side kan man tage udgangspunkt i Habsburg-monarkiet og definere Østrig ud fra dette monarkis grænser. Hvis man tager det sidste som udgangspunkt, så bliver det Tysk-romerske rige og de slaviske, romanske og ungarske sprogområder også en del af den østrigske historie.Vocelka, s. 9-11
For at forstå de mange nationale konflikter, der hører til resultatet af den nuværende republik, beskrives her Østrigs historie med udgangspunkt i både Habsburg-monarkiet og udviklingen i det "kerne-østrigske" område (og den heraf afledte urhistorie). Østrigs nuværende 9 delstater har vidt forskellig historie, og er alle blevet en del af Østrig på forskellige tidspunkter og har indgået forskelligt i den indre østrigske styreform. Det er bl.a. derfor svært at sætte en præcis grænse for, hvad man historisk forstår ved Østrig. Hertil kommer, at Habsburg-monarkiets delområder ikke var bundet sammen gennem en fælles national forståelse og identitet, men snarere gennem en række statssymboler som dynasti, embedsmænd og en fælles hær. Hertil kommer fælles kejserhymne, nationalvåben og -fane og et sammensat østrigsk køkken, hvor regionale retter i dag skaber en national identitet. Da Østrig-Ungarn som nation faldt fra hinanden i 1918, havde østrigerne ikke en fælles identitet. De så sig i stedet som et tysk folk, hvilket umiddelbart efter 1. verdenskrig afstedkom etableringen af Tysk-Østrig, som dog af krigens sejrsherrer blev forbudt.Vocelka, s. 13-14 Det er i dette lys, at Østrigs historie er belyst.
Urhistorie thumb|upright|Venus fra Willendorf. Under istiden var Alperne dækket af gletsjere og var stort set ikke tilgængelige. De ældste spor af menneskers tilstedeværelse i Østrig findes fra palæolitikum (ældste stenalder) for omkring 200.000 år siden. Flere fundsteder ligger i Niederösterreich, hvor det kendteste er i Wachau.Vocelka, s. 18 I Niederösterreich har man også fundet de to ældste østrigske kunstværker: Venus fra Galgenberg (den såkaldte Dansende Fanny) fundet i Stratzing er verdens ældste antropomorfe figur. Det er en 7,2 cm. høj kvindelignende figur, der er omkring 30.000 år gammel og fremstillet af amfibolitskifer, samt den 27.000 år gamle Venus fra Willendorf, der er 11 cm. høj og fremstillet af kalksten.
Under neolitikum (yngre stenalder) bliver Østrigs regioner efterhånden beboet, og man ser en begyndende landbrugskultur samt udnyttelse af råstoffer. Hornsteinbergwerk i Mauer-Antonshöhe ved Wien er et stenbrud fra denne tid, hvor der blev fremstillet forskellige typer værktøj, og regnes til Østrigs ældste industri.Forschungsgesellschaft Wiener Stadarchäologie, Mauer – Antonshöhe (Besøgt den 08.06.2008)
De ældste kobberfund er koncentreret omkring karpater-bækkenet. Mennesket begynder at opdrætte dyr,Vocelka, s. 19 og i løbet af kobberalderen bliver de indre alpine områder også gjort tilgængeligt i søgningen efter råstoffer, særligt kobber. De vigtigste fund fra denne tid er gletsjermumien Ötzi, der levede omkring 3300 f.Kr. Fra denne tid stammer også pælebyggeri omkring Mondsee fra den såkaldte Mondseekultur. I bronzealderen begynder udbredelsen af murbefæstede byer, som var magt- og handelscentre, hvor man udvandt, forarbejdede og handlede med kobber og tin. Murene har tjent som overvågning og beskyttelse. Den florerende handel med råmaterialer og halvfabrikata afspejler sig i udsmykningen af gravene, hvor der blandt andet er gjort betydelige fund i Franzhausen i nærheden af St. Pölten i Niederösterreich med over 400 store gravsteder. I urnemarkskulturen begynder saltudvindingen i den nordlige del af saltbjergværket ved Hallstatt.Vocelka, s. 22
Hallstatt- og La Tène-kulturerne thumb|Den lille by Hallstatt, der har lagt navn til den ældre stenalder Den ældre jernalder er opkaldt efter det berømte fundsted Hallstatt i Oberösterreich og kaldes derfor Hallstattkulturen. Floderne Enns, Ybbs og Inn krydser den vestlige og østlige del af området omkring Hallstatt. Den vestlige del af området stod i kontakt med de græske kolonier ved den liguriske kyst. I Alperne plejede folkene kontakt med etruskerne og regionerne under græsk indflydelse i Italien. Østen har tætte forbindelser til de steppefolk, som boede i et område strækkende fra karpater-bækkenet til de sydrussiske steppeområder.Vocelka, s. 22-23 Hallstatts befolkning opnåede rigdom på grund af de store saltforekomster, og man har i grave i Hallstatt fundet importerede luksusprodukter fra områder gående fra Nordsø- og Østersøområdet til etruskerne i syd. I Steiermark har man i Strettweg fundet tegn på religiøst liv i form af en solvogn.Vocelka, s. 24
La Tène-kulturen i den yngre jernalder er domineret af Kelterne, hvis kultur strækker sig fra det 6. til det 1. århundrede f.Kr.Vocelka, s. 27. Kelterne selv efterlod sig ingen skriftlige kilder, men de er beskrevet af både samtidige og senere kulturer, f.eks. hos Herodot. Kelterne danner kongeriget Regnum Noricum gennem en sammenslutning af flere keltiske stammer under ledelse af norikerne og det udgjorde den første statsdannelse på østrigsk jord.Görlich, s. 14-15 Den afgrænsede sig til den sydlige og østlige del af det nuværende Østrig. Den vestlige del var beboet af forskellige rætiske stammer. Dürnberg og Hallein i Salzburg bliver en keltisk saltmetropol, mens der i den østlige del af Østrig opstår en blomstrende jernindustri i Oberpullendorfer Bucht i Burgenland. Kelterne udviklede en avanceret forarbejdningsteknologi, og det keltiske jern var højt værdsat af romerne. Befæstede bjergbyer (såkaldte Oppida, ental: Oppidum) som f.eks. på Magdalensberg i Kärnten eller Braunsberg i nærheden af Carnuntum bliver til centre for det offentlig-retslige liv.
Det romerske rige thumb|right|De romerske provinser og byer indenfor det nuværende Østrigs område Den største del af det nuværende Østrig blev besat af det romerske rige omkring 15 f.Kr.Vocelka, s. 30 Den romerske kejser Claudius oprettede under sin regeringsperiode (41-54 e.Kr.) den romerske provins Noricum, hvis grænse mod nord gik til Donau og mod nordøst til Wienerwald, mod øst nogenlunde omkring den nuværende steiriske østgrænse samt mod sydøst og syd langs med floderne Eisack og Drau (senere under Diokletian (284-395) blev provinsen delt i to provinser langs med alperyggen i Noricum ripense og Noricum mediterraneumVocelka, s. 35). Området vest for Ziller-floden og Noricum svarende til de nuværende forbundslande Vorarlberg og Tyrol blev til provinsen Raetia, og mod øst grænsede Pannonien med det nuværende Burgenland til Noricum. Donau dannede med Donaulimes grænsen til de nordlige dele af Ober- og Niederösterreich, som var bosat af germanere.Görlich, s. 16-17
Nogle byer i Østrig går helt tilbage til kelternes tid, som f.eks. Linz (Lentos). Talrige andre bosættelser opstod med romerne. Den østligt for Wien beliggende by Carnuntum var den største romerske by. Andre vigtige byer var Virunum (nord for det nuværende Klagenfurt) og Teurnia nær det nuværende Spittal an der Drau.Vocelka, s. 32 Betydende udgravninger fra romertiden er i dag Kleinklein i Steiermark og Zollfeld på Magdalensberg i Kärnten. I det 2. århundrede e.Kr. begyndte udbredelsen af kristendommen;Vocelka, s. 41 landets daværende kirkelige organisation går tilbage til det 4. århundrede e.Kr.
Folkevandringstiden