thumb|Titelbladet til Goldbergvariationerne, førsteudgaven. Goldbergvariationerne, BWV 988, er et værk for cembalo skrevet af Johann Sebastian Bach, som gav værket titlen „Aria mit verschiedenen Veraenderungen vors Clavicimbal mit 2 Manualen“. Værket består af 30 variationer over den aria, som indleder og afslutter det. Goldbergvariationerne er også senere omskrevet for andre instrumenter, bl.a. for strygekvartet.
Goldbervariationerne blev udgivet første gang i 1741 som Clavierübung IV og menes at have fået navn efter Johann Gottlieb Goldberg.
Baggrund Fortællingen om, hvordan variationerne blev komponeret, stammer fra en tidlig biografi om Bach af Johann Nikolaus Forkel: Ifølge Forkel blev Bachs Aria mit verschiedenen Veränderungen skrevet til den russiske gesandt ved hoffet i Dresden, Hermann Carl von Keyserling. Cembalisten Johann Gottlieb Goldberg, der var elev af Wilhelm Friedemann Bach og Johann Sebastian Bach, skulle stå for uropførelsen.Forkel, Johann Nikolaos (1802). Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst, und Kunstwerke ("On Johann Sebastian Bach's Life, Art and Work"). A recent reprint is by Henschel Verlag, Berlin, 2000; .
Forkel skrev sin biografi i 1802, mere end 60 år efter begivenhederne, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved dens autenticitet. Den manglende dedikation på titelbladet af variationerne gør også fortællingen om bestillingen usandsynlig. Goldberg var kun 14 år ved udgivelsen, hvilket også taler imod Forkels fortælling, selv om det må nævnes, at han var en dygtig pianist og i stand til at spille fra bladet. Som modargument er det blevet fremhævet, at titelbladets formulering Clavier-Übungen (klaverøvelser), indikerer, at variationerne er skrevet for et ungt talent.Williams (2001) I et nyere studie Williams (2001) konkluderer pianisten og Bach-forskeren Peter Williams, at Forkels historie er fuldstændigt opdigtet.
Arnold Schering har foreslået at arien, som variationerne er skrevet over, ikke er skrevet af Bach. Nyere tids litteratur (som udgaven af Christoph Wolff) antyder at der ikke er grundlag for tvivl.
Udgivelse Ganske usædvanligt for Bachs arbejder blev Goldbergvariationerne udgivet endnu i hans levetid. Det nøjagtige udgivelsestidspunkt er ukendt, men kilderne angiver engang i efteråret 1741 i Nürnberg. Christoph Wolff: Johann Sebastian Bach. 2. Auflage, Frankfurt am Main 2007, S. 406 Udgivelsen blev foretaget af Bachs ven Balthasar Schmid fra Nürnberg. Schmid trykte dem som kobberstik. Noderne er i den første version udført med Schmids egen håndskrift og indeholder flere trykfejl.Kirkpatrick 1938
Titelbladet (på tysk): Clavier Ubung / bestehend / in einer ARIA / mit verschiedenen Verænderungen / vors Clavicimbal / mit 2 Manualen. / Denen Liebhabern zur Gemüths- / Ergetzung verfertiget von / Johann Sebastian Bach / Königl. Pohl. u. Churfl. Sæchs. Hoff- / Compositeur, Capellmeister, u. Directore / Chori Musici in Leipzig. / Nürnberg in Verlegung / Balthasar Schmids
19 eksemplarer af førsteudgaven har overlevet. Det mest værdifulde, originaleksemplaret, findes på Bibliothèque nationale de France i Paris. Det indeholder korrektioner og tilføjelser fra komponisten samt et appendiks med 14 kanons baseret på de første otte basnoder fra arien BWV 1087.BWV 1087
Bachs autograf findes ikke længere. Derfor skabte det stor opmærksomhed, da der blev fundet et lydefrit eksemplar af førsteudgaven, hvor Bach med egen hånd havde foretaget korrektur til 14 kanoner.Christoph Wolff: Bach's Handexemplar of the Goldberg-Variations: A New Source. JAMS 29, 1976
Det navn, hvorunder vi i dag kender Goldbergvariationerne, blev først etableret i løbet af det 19. århundrede. Det forekommer i Johann Nikolaus Forkels Über Johann Sebastian Bachs Leben, Kunst und Kunstwerke fra 1802, men kan ikke spores i tidligere omtaler af værket. Tilblivelseshistorien er tilsyneladende stykket sammen af informationer fra de to ældste af Bachs sønner.Rolf Dammann, Mainz 1986, S. 11Bekræftende kilder er imidlertid ikke fundet.
Form 300px|right|baslinjen i Goldbergvariationerne Satsoverskrifter fra originaltrykket (Bachs senere tilføjelser i Håndskrift i parentes) Aria Variatio 1. a 1 Clav. Variatio 2. a 1. Clav. Variatio 3. Canone all Unisuono à 1 Clav. Variatio 4. à 1 Clav. Variatio 5. a 1 ô vero 2 Clav. Variatio 6. Canone alla Seconda a 1 Clav. Variatio 7. à 1. ô vero 2 Clav. (al tempo di Giga) Variatio 8. a 2 Clav. Variatio 9. Canone alla Terza. a 1 Clav. Variatio 10. Fugetta. a 1 Clav. Variatio 11. a 2 Clav. Variatio 12. Canone alla Quarta. Variatio 13. a 2 Clav. Variatio 14. a 2 Clav. Variatio 15. andante. Canone alla Quinta. a 1 Clav. Variatio 16. a 1 Clav. Ouverture Variatio 17. a 2 Clav. Variatio 18. Canone alla Sexta. a 1 Clav. Variatio 19. à 1 Clav. Variatio 20. a 2 Clav. Variatio 21. Canone alla Settima. Variatio 22. a 1 Clav. alla breve Variatio 23. a 2 Clav. Variatio 24. Canone all Ottava a 1 Clav. Variatio 25. a 2 Clav. („adagio“) Variatio 26. a 2 Clav. Variatio 27. Canone alla Nona. a 2 Clav. Variatio 28. a 2 Clav. Variatio 29. a 1 o vero 2 Clav. Variatio 30. a 1 Clav. Quodlibet. Aria da Capo è Fine
Kompositionen er baseret på en arie, der er opbygget som sarabande i 3/4 takt. Efter en variation over arien i begyndelsen af værket, følger 30 variationer over temaet. Disse variationer følger ikke direkte grundtonen i arien, men anvender i stedet baslinjen. Hver tredje variation er en kanon i en ny skala.
Som påvist af Ralph Kirkpatrick er variationer mellem kanonerne arrangerede i et mønster. Hvis man ser bort fra intro og finale, specifikt arien, de to første variationer, Quodlibet, samt arie da capo, er Goldbergvariationerne således konstruerede: Hver variation, der følger en kanon er genrebestemte, varierende typer, fx tre barokdanse (4, 7, 19); en fugetta (10); en Fransk overture (16); og to arier, komponeret for højrehåndsanslag (13, 25). Variationerne 5, 8, 11, 14, 17, 20, 23, 26 og 29 er, hvad Kirkpatrick har betegnet som "arabesker"; de består af variationer i et livligt tempo med et stærkt element af cross-over. Disse mønstre gentages ni gange, inden Quodlibet-delen bryder ind.
center|600px|ariens forløb Alle dele af kompositionen er i G-dur, bortset fra 15, 21 og 25, som er i mol. Efter de 30 variationer skrev Bach Aria da Capo e fine, dvs. at der vendes tilbage til arien i begyndelsen ("da capo") før finalen.
De enkelte dele af kompositionen Aria thumb|Klavierstück ohne Titel med notater af Anna Magdalena Bach i hendes anden dagbog. Det er i alle enkeltheder identisk med Aria i Goldbergvariationerne.
thumb|Arien i Goldbergvariationerne i wohltemperiert stemme på digitalpiano med digitaliseret Cembaloklang
Aria en den eneste sats i værket, som er baseret på en tidligere, håndskreven komposition. Den afviger kun i uvæsentlige detaljer fra den trykte arie.Rolf Dammann, Mainz 1986, S. 81 Anna Magdalena Bach angav ingen titel i sine notater i dagbogen påbegyndt i 1725. Notaterne viser, at satsen bygger på en tidligere nedskreven sang. Arnold Schering har på grundlag af stilstudier været fortaler for det synspunkt, at Bach ikke kunne have komponeret forlægget for arien. Analyser af Anna Magdalenas håndskrift har imidlertid påvist, at notaterne formentlig er nedskrevet mellem 1735 og 1741. Dermed kan den titelløse sats sættes direkte i forbindelse med kompositionen af variationsværket. Til støtte for antagelsen om, at der ikke er tale om en af Bachs grundkompositioner, anføres at undertonerne er fransk inspirerede, mens fortalerne for, at der er tale om et originalt værk af Bach fremhæver den kvalitet og betydning, som det underliggende basfundament har for resten af værkets opbygning.Christoph Wolff: Bach's Handexemplar of the Goldberg-Variations: A New Source. JAMS 29, 1976, S.229–231 Ligeledes fremhæves de skjulte melodiske anslag i variation 30, Quodlibet.Günter Hartmann: BWV 988: Bergamasca-Variationen? oder Das aus dem Rahmen fallende Quodlibet. Lahnstein 1997, især s. 74–78
Variationerne Både arien og de fleste af variationerne bygger på baslinjer, der består af 32 Fundamental-noder.Bezeichnung entsprechend den Fundamental-Noten der 14 Kanons in Bachs Handexemplar Variation 18 har også fundamentalnoder i overstemmen. Der findes også eksempler på, at begge stemmer i to klaviaturer fordeler sig som i Variation 20 eller ved overkrydsning af hænderne i den høje skala som i Variation 17.Rolf Dammann, Mainz 1986, S.32f
thumb|Fundamentalnoderne
De 32 takter kan inddeles i lige store dele. Harmonisk inddeling Takt 1–8 Takt 9–16 Takt 17–24 Takt 25–32 Kadence i G Kadence i D Kadence i eKadence i G
Mol-variationerne udtrykker en tonesætning efter grundskemaet G–D–Es–G.
Quodlibetsatsen
left|thumb| Quodlibet i førsteudgaven Denne sats er baseret på forskellige tyske folkesange, hvoraf to er Ich bin solang nicht bei dir g'west, ruck her, ruck her og Kraut und Rüben haben mich vertrieben, hätt mein' Mutter Fleisch gekocht, wär ich länger blieben Oprindelsen til de øvrige er ukendt.BBC Radio 3 — Discovering Music . Kraut und Rüben temaet er under titlen La Capricciosa tidligere benyttet af Dieterich Buxtehude i hans 30 partitaer i G Dur, BuxWV 250. En dansker vil genkende melodien som Bro bro Brille.
Bachs biograf Forkel fortæller, at Quodlibet var en spøg, som blev aftalt i familien Bach, der i hovedsagen bestod af musikere.
Indspilninger Dette er en liste over udvalgte kommercielle indspilninger af Goldbergvariationerne.
{| class="wikitable" !Kunstner !Tidspunkt !Sted !Optagelse !Instrument |- | Rudolf Serkin || omkring 1928 || Stuttgart || Welte klaverruller || klaver |- | Wanda Landowska || november 1933 || Paris || EMI 5 6720 ADD || cembalo |- | Claudio Arrau || januar-marts 1942 || || RCA CD GD 87841 || klaver |- | Wanda Landowska || 1945 || New York City || RCA || cembalo |- | Rosalyn Tureck || 1947 || || mono Allegro / Everest || klaver |- | Ralph Kirkpatrick || 1952 || || mono Haydn Society || cembalo |- | Gustav Leonhardt || 1953 || Wien || stereo (den første af Leonhardts tre indspilninger) || cembalo |- | Isolde Ahlgrimm || januar 1954 || Wien || Philips, mono || Ammer cembalo |- | Glenn Gould || 21. juni, 1954 || Toronto || fra CBCs udsendelse, mono || klaver |- | Glenn Gould || 10. juni, 1955 || New York || Sony Classical 52 594 ADD; Goldberg Variations || klaver |- | Jörg Demus || 1955 || Østrig || Nixa WLP 5241, mono || klaver |- | Karl Richter || januar 1956 || || Telefunken || cembalo |- | James Friskin || 28. marts, 1956 || Masonic Temple, Brooklyn, New York || Bach Guild / Vanguard || cembalo |- | Rosalyn Tureck || 1957 || London, Abbey Road Studios || HMV / Capitol, 2 CD Philips "Great pianists of the century" || klaver |- | Glenn Gould || 1959 || live ved Salzburg Festival || Sony Classical 52685 ADD || klaver |- | Ralph Kirkpatrick || 1959 || || Deutsche Grammophon 439 673-2 ADD || cembalo |- | Helmut Walcha || juni 1960-marts 1961 || Hamburg || EMI 4 89166 ADD || cembalo |- | Gustav Leonhardt || 1965 || || Teldec (Das Alte Werk) || cembalo |- | Peter Serkin || marts 1965 || New York || RCA (den første af Peter Serkins tre indspilninger) || klaver |- | Maria Yudina || januar 1968 || Moskva || Philips 456 994-2 "Great pianists of the century" || klaver |- | Wilhelm Kempff || juli 1969 || || Deutsche Grammophon 439 978-2 ADD || klaver |- | Charles Rosen || juli 1969 || || Sony SBK 48173 ADD || klaver |- | Karl Richter || 1970 || || Archiv Produktion POCA-9085 || cembalo |- | Anthony Newman || 1971 || || Columbia M 30538 || cembalo |- | Joel Spiegelman || May 1973 || || East-West, ISI Productions, Atlantic New Age Bach: The Goldberg Variations ADD || Kurzweil 250 Digital Synthesizer |- | Igor Kipnis || 1976 || New York || EMI / Angel || cembalo |- | Gustav Leonhardt || august 1976 || Haarlem || Deutsche Harmonia Mundi GD77149 ADD (hans tredje og sidste indspilning) || cembalo |-