Kommunalreformen i 1970 var den hidtil største reform af det danske kommunestyre, der den 1. april 1970 (deraf navnet) reducerede antallet af kommuner fra 1098 til 277 og antallet af amter fra 25 til 14. Det samlede antal kommuner blev 1. april 1974 yderligere reduceret – denne gang til 275, som forblev uændret indtil 2003. For en tabel over udviklingen i antallet af kommuner, se Strukturreformen#Kommunerne gennem tiderne.
Ved en lignende reform i 2007, kaldet Strukturreformen, blev antallet af kommuner reduceret til 98, og amterne blev nedlagt og erstattet af 5 regioner.
Baggrund Erhvervsfordelingen og dermed arbejdsmarkedet ændrede sig drastisk i 1950'ernes Danmark, og byerne voksede kraftigt uden om bykernerne. Nogle kommuner havde derfor stagnerende eller ligefrem faldende indbyggertal, mens andres indbyggertal steg kraftigt. Det var især de større købstæder der tiltrak nye indbyggere, og det var derfor også dem, der stod overfor de største administrative opgaver, der efterhånden blev uoverkommelige for den begrænsede kommunale administration på den tid. Værst stod det dog til i landkommunerne, der efter Folkeskoleloven i 1958 skulle afvikle landsbyskolerne. Reformen af skolevæsenet i 1958 tillod landkommunerne at indgå såkaldte tværkommunale skoleforbund, for at sikre, at de kunne tilbyde den lovpligtige undervisning til deres borgere. Hentet 3. oktober 2013.
Indenrigsministeriet foretog i begyndelsen af 1960'erne omfattende analyser af sammenhængen mellem indbyggernes bopæl og arbejdsplads, samt organiseringen af den offentlige sektor. Det blev bl.a. undersøgt hvorvidt kommunens indbyggertal spiller ind på en kommunes finansiering af lokal offentlig service.
Konklusionen var klar i 1966, og der blev opstillet tre hovedprincipper for den fremtidige kommunale inddeling.
Hvis en kommune skulle kunne levere en effektiv service til sine indbyggere, blev det beregnet, at kommunen ikke kunne have færre end 5000-6000 indbyggere, hvilket på denne tid blev vurderet som et tilstrækkeligt grundlag for et alderdomshjem og egen skole. Amterne skulle have 250.000-300.000 indbyggere, før der blev et tilstrækkeligt grundlag for et fuldt udbygget centralsygehus. Et andet problem, var at de fleste købstæder i realiteten sørgede for service, infrastruktur og arbejdspladser for de omliggende landkommuner, uden at landkommunerne betalte for det; det betød reelt at landkommunernes indbyggere var i et "skattely". Løsningen på dette finansieringsproblem blev, at man lagde netop de berørte kommuner sammen, som i forvejen udgjorde et geografisk sammenhængende byområde. Samtidig foreslog man at ophæve købstædernes særlige status, der i mange år havde givet købstæderne fortrinsret til handel. Købstæderne havde desuden stået for eget hospitalsvæsen – ligesom amterne også gjorde det. Det blev i forbindelse med reformen lagt under amterne. Hentet 3. oktober 2013
Geografiske ændringer Kommuner
I 1965 var antallet af købstads- og landkommuner størst, i alt 1345, hvoraf 1257 var landkommuner og 88 købstadskommuner. Der var siden oprettelsen af landkommuner med selvstyre ved kommunalreformen i 1841 sket en kontinuerlig stigning i antallet af kommuner. Ved reformen i 1841 var der 1021 landkommuner. Amterne førte tilsyn med landkommunerne, mens købstæderne blev tilset af Indenrigsministeriet. Det var først omkring 1960 at det første demokratiske valg til amtsrådene fandt sted.
Skjern var den sidste danske by, som fik tildelt købstadsrettigheder. Det skete i 1958. Hentet 3. oktober 2013
Allerede i 1966 blev der foretaget frivillige sammenlægninger af kommunerne, således at antallet ved kommunalreformen i 1970 var reduceret til 1098. Da 821 af disse kommuner havde under 3.000 indbyggere, havde de ingen ansatte udover borgmesteren og en kæmner (regnskabsansvarlig/direktør (fx i Sindal Kommune indtil 1996)). Pr. 1. april 1970 blev antallet af kommuner reduceret til 277, hvorefter købstæderne også mistede deres privilegier. I 1974 blev antallet af kommuner reduceret yderligere til 275, idet Sengeløse Kommune blev en del af Høje-Taastrup Kommune, og Store Magleby og Dragør Sogne blev lagt sammen til Dragør Kommune. Kommunalreformkommissionen lod en del mindre grænsereguleringer udskyde til 1. april 1972.Bekendtgørelse nr. 106 af 27/3/1972 om ændringer af landets inddeling i kommuner og amtskommuner samt folketingsvalgkredse Hentet 21. januar 2021
Amter (og Statsamt)
Antallet af amter blev reduceret fra 25 til 14. Københavns og Frederiksberg Kommuner forblev udenfor amtslig inddeling. De gamle amter levede dog videre som statsamter. Statsamtet København (uden Københavns Kommune) varetog udover for Københavns Amt også opgaver for Frederiksberg Kommune, mens opgaver for Københavns Kommune blev varetaget af Københavns Overpræsidium, der blev ledet af overpræsidenten.
De nye kommuner og amter De fleste kommuner blev oprettet med virkning fra 1. april 1970Retsinformation, men Dragør Kommune og Store Magleby Kommune blev først slået sammen til Dragør Kommune og Høje-Taastrup Kommune og Sengeløse Kommune til den nye Høje-Tåstrup Kommune fra 1974. Sengeløse Kommune var blevet oprettet 1. april 1970.
Københavns og Frederiksberg kommuner Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune fortsatte som hidtil og varetog fortsat både primærkommunale og amtskommunale opgaver. De hørte således ikke under Københavns Amtskommune, men var udenfor den amtskommunale inddeling. Denne ordning bortfaldt med strukturreformen i 2007.
Københavns Amt Omfattede 20 kommuner. Dækkede ca. samme område som Københavns Amt dækkede frem til 1808, hvor Roskilde Amt kom under Københavns Amt. Ved kommunalreformen blev Roskilde Amt og Københavns Amt skilt igen. Amtssædet lå i Glostrup. +Københavns AmtTidligereNyBemærkningerBallerup-MåløvBallerup-MåløvSenere omdøbt til Ballerup KommuneBrøndbyvester-BrøndbyøsterBrøndbyvester-BrøndbyøsterSenere omdøbt til Brøndby KommuneDragørDragørSammenlagt med Store Magleby i 1974 til Dragør Kommune GentofteGentofteGladsaxeGladsaxeGlostrupGlostrupHerlevHerlevHerstedøster-HerstedvesterHerstedøster-HerstedvesterI 1973 omdøbt til Albertslund KommuneHvidovreHvidovreHøje-Taastrup, Reerslev Sogn (Reerslev-Vindinge Kommune), Soderup By og den østlige del af Marbjerg By i Fløng Sogn (Hvedstrup-Fløng Kommune), samt Fløng Hede og en del af Store-Hede (Roskilde Kommune) og en række matrikler i Torslundemagle By (Torslunde-Ishøj Kommune)Høje-TaastrupSengeløse blev lagt sammen med kommunen i 1974Ledøje-SmørumLedøje-SmørumLyngby-TaarbækLyngby-TaarbækRødovreRødovreSengeløseSengeløseBlev lagt sammen med Høje Taastrup Kommune i 1974Store MaglebyStore MaglebyBlev lagt sammen med Dragør Kommune i 1974 til Dragør KommuneSøllerødSøllerødTorslunde-Ishøj (undtagen en række matrikler i Torlundemagle by)Torslunde-IshøjSenere omdøbt til Ishøj Kommune.TårnbyTårnbyVallensbækVallensbæk
Frederiksborg Amt Omfattede 19 kommuner. Ligner i store træk det gamle Frederiksborg Amt. Amtssædet forblev i Hillerød. Frederiksborg AmtTidligereNyBemærkningerLillerød, Lynge-Uggeløse (undtagen Lindholm og en række matrikler), Allerød, Blovstrød, Høvelte, Ravnsholt Skov, Sandholm, Sønderskov og Tokkekøb Hegn samt en række matrikler ved Sjælsø (Blovstrød Kommune og en række matrikler i Børstingerød By (Hillerød Kommune)AllerødAsminderød-Grønholt, Nødebo Overdrev (Esbønderup-Nødebo Kommune)Asminderød-GrønholtOmdøbt til Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1971Birkerød (undtagen en række matrikler i Isterød By)BirkerødFarumFarumFrederikssund, Græse-Sigerslevvester, Oppe Sundby-SnostrupFrederikssundFrederiksværk, Kregne-Vinderød, Melby, ØlstedFrederiksværkBlistrup, Søborg-Gilleleje, Esbønderup Sogn (Esbønderup-Nødebo Kommune), Græsted Sogn (Græsted-Mårum Kommune)Græsted-GillelejeHelsinge-Valby, Ramløse-Anisse, Vejby-Tibirke, Mårum Sogn (Græsted-Mårum Kommune)HelsingeHelsingør, TikøbHelsingørHillerød (undtagen en række matrikler i Børstingerød By), Alsønderup, Harløse, Nødebo Sogn (Undtagen Nødebo Overdrev) (Esbønderup-Nødebo Kommune)HillerødHundestedHundestedHørsholm, en række matrikler i Isterød By (Birkerød Kommune), samt den resterende del af Blovstrød der ikke indgår i den nye Allerød KommuneHørsholmJægerspris, Kyndby-KrogstrupJægersprisKarleboKarleboSkibbySkibbyLille Lyngby, Skævinge-Gørløse, StrøSkævingeSlangerup By, Slangerup Landsogn, Uvelse, den del af Jørlunde Kommune der ligger nord for Jørlunde Å, Lindholm, samt en række matrikler i Uggeløse (Lynge-Uggeløse Kommune)SlangerupSlagslunde-Ganløse, Stenløse-VeksøStenløseØlstykke og den del af Jørlunde Kommune der ligger syd for Jørlund ÅØlstykke
Roskilde Amt Omfattede 11 kommuner. Amtssædet blev skilt fra Københavns Amt, som det havde været frem til 1808. Amtssædet lå i Roskilde. +Roskilde AmtTidligereNyBemærkningHyllinge-Lyngby, Rye-Sonnerup, Sæby-GjershøjBramsnæsGreve-Kildebrønde, Tune, samt en række matrikler i Karlstrup (Karlslunde-Karlstrup Kommune)GreveJyllinge-Gundsømagle, Ågerup-Kirkerup, Hvedstrup Sogn (Hvedstrup-Fløng Kommune)GundsøHvalsø-Særløse, Såby-KisserupHvalsøKøge, Højelse, Ølsemagle, HerfølgeKøgeHerslev-Gevninge, Lejre, Kornerup Sogn (Kornerup-Svogerslev Kommune)LejreRamsø, Ørsted-Dåstrup, Skalstrup (Roskilde Vor Frue Kommune)RamsøRoskilde (undtagen Fløng Hede og en del af Store-Hede), Himmelev, den resterende del af Fløng sogn, Svogerslev Sogn (Kornerup-Svogerslev), Vindinge Sogn (Reerslev-Vindinge), Roskilde Vor Frue (undtagen Skalstrup)RoskildeBorup-Kimmerslev, Ejby-Nørre Dalby, SkovboSkovboHavdrup-Solrød, Jersie-Kirke Skensved, samt Karlstrup Sogn (undtagen en række matrikler der falder under Greve Kommune)SolrødStrøby, ValløVallø
Vestsjællands Amt Omfattede 23 kommuner. Var hovedsageligt en sammenlægning af Holbæk Amt og Sorø Amt, samt en del af Præstø Amt. Amtssædet lå i Sorø. +Vestsjællands AmtTidligereNyBemærkningerBregninge-Bjergsted, Føllenslev-Særslev, Sejerø, Viskinge-AvnsøBjergstedDianalundDianalundAsnæs, Fårevejle, Grevinge, Vallekilde-HørveDragsholmFuglebjerg, Kvislemark Sogn (Holsteinborg Kommune) og Fyrendal Sogn (Holsteinborg Kommune)FuglebjergGørlev-Bakkendrup, Helsinge-Drøsselbjerg, SvallerupGørlevHashøj (undtagen en række matrikler i Slots-Bjærgby By og sogn)HashøjHaslev, TeestrupHaslevHolbæk, Sønder Asmindrup-Grandløse, Butterup-Tuse, Orø, Tuse Næs, Ågerup, samt en række matrikler i Allerup-Springstrup, Borup og i Tingtved (Jernløse Kommune)HolbækJordløse, Rørby, Store Fuglede-Lille Fuglede, Ubby, VærslevHvidebækHøngHøngJernløse (undtagen en række matrikler i Allerup-Springstrup, Borup og i Tingtved)JernløseKalundborg, Raklev, Røsnæs, ÅrbyKalundborgKorsør, Tårnborg, Vemmelev-HemmeshøjKorsørNykøbing Sjælland, Rørby, samt Nygård By (Højby Kommune), en del af Stårup By (Højby Kommune), og en del af Annebjerggård Hovedgård (Højby Kommune)Nykøbing-RørvigRingsted, Benløse, Haraldsten-Allindemagle, Jystrup-Valsølille, Kværkeby, Nordrupøster-Farendløse, Sneslev, Vetterslev-Høm, Vigersted, Ørslev, samt Bringstrup Sogn, Gyrstinge Sogn, Sigersted Sogn (Fjenneslev Kommune)RingstedSkælskør, samt Holsteinborg Sogn, Venslev Sogn, Ørslev Sogn og Sønder Bjerge Sogn (Holsteinborg Kommune)SkælskørSlagelse, Hejninge, Stillinge, Slagelse Skt. Peders Landsogn, Slagelse Skt. Mikkels Landsogn, Vestermose, samt en række matrikler i Slots-Bjærgby By og Sogn (Hashøj Kommune)SlagelseSorø, Bromme, Lynge-Broby, Pedersborg, Slaglille-Bjernede, samt Alsted Sogn og Fjenneslev Sogn (Fjenneslev Kommune)SorøFlinterup, Munke-Bjergby, StenmagleStenlilleSvinningeSvinningeHolmstrup, Jyderup, Mørkøv, Skamstrup-Frydendal, Stigs-BjergbyTornvedEgebjerg, Nørre Asminderup, Odden, Vig, Højby (undtagen Nygård By, en del af Stårup By og en del af Annebjerggård Hovedgård)TrundholmTølløseTølløse
Storstrøms Amt Omfattede 24 kommuner. Bestod primært af en sammenlægning af Præstø Amt og Maribo Amt. Amtssædet lå i Nykøbing Falster.