Melchior Lorck (Lorichs, Lorich eller Lorch) (født 1526 eller 1527 i Flensborg – død efter 1583) anses for at være den første betydningsfulde grafiker i dansk kunsthistorie. Han var af dansk-tysk oprindelse, født i Slesvig som søn af den flensborgske rådmand Thomas Lorck og hans kone Anna. Lorck fremstillede en meget grundig visuel optegnelse af livet og traditionerne i Tyrkiet i 1500-tallet, som stadig er en unik kilde til viden og forskning. Han er den første danske kunstner, om hvem en væsentlig biografi kan skrives, og som med sikkerhed kan tilskrives mange kunstværker.
Første virksomme år thumb|left|Melchior Lorck, "Paven som vildmand", 1545, Statens Museum for Kunst, København thumb|120px|Melchior Lorck, "Portræt af Martin Luther", 1548, Statens Museum for Kunst, København Lorcks tidligste kobberstik er forholdsvis søgende kopier efter Heinrich Aldegrevers arbejde. Senere udvikler han sin teknik, som det ses i billeder som Paven som vildmand fra 1545 og Portræt af Martin Luther fra 1548, der tydeligt viser anti-pavelige holdninger.
Det første dokument, som relaterer til Melchior Lorck, er en kvittering for et fireårigt kongeligt rejsestipendium, udstedt af Christian III, underskrevet 22. marts 1549 i Flensborg. Kongen tilbød her at betale Lorcks videre uddannelse i udlandet under forudsætning af, at han efter endt rejse skulle gøre tjeneste hos kongen. Lorck kom vidt omkring i Europa og besøgte de førende kunstcentre i Tyskland, Nederlandene og Italien. Omkring 1550 slog han sig ned i Nürnberg, hvor han viste sin respekt for byens berømte kunstnersøn, Albrecht Dürer, der var død i 1528, ved at lave et kobberstik af ham, baseret på et medaljeportræt udført af Hans Schwarz. I 1552 udløb rejsestipendiet, men Lorck rejste ikke tilbage. Efter et besøg i Rom i 1551 og en tilsyneladende kortvarig ansættelse hos pfalzgreve Otthenrich i Neuburg an der Donau arbejdede han for kredsen omkring den prominente Fugger-familie i Augsburg. Det bragte ham tæt på den kejserlige Habsburg-familie.
Årene i Tyrkiet thumb|Melchior Lorck,"Udsigt over tage mod Arkadiosøjlen i Konstantinopel", 1555-1559, Statens Museum for Kunst, København thumb|left|Melchior Lorck, "Portræt af Ogier Ghislain de Busbecq", 1557 I 1555 blev Lorck tilknyttet et gesandtskab, som den tyske ærkehertug Ferdinand 1. (der i 1526 kronedes til konge af Rom og i 1556 blev tysk-romersk kejser) sendte til sultan Süleyman d.1's hof i Konstantinopel (Istanbul). Delegationens formål var at nå et forlig om Ungarn, som begge parter gjorde krav på herredømmet over. Osmannerne havde besejret den ungarske hær i slaget ved Mohács i 1526, hvor kong Ludvig 2. af Ungarn døde. Derefter rasede den såkaldte 'lille krig' i Ungarn. Den var en af de mange osmannisk-habsburgske krige, som for hovedparten blev kontrolleret af osmannerne.
Det lykkedes delegationen under ledelse af Ogier Ghiselin de Busbecq at sikre en våbenhvile i 1562. Gesandtskabets arbejde kendes bl.a. takket være Busbecqs breve, som blev udgivet 1581-88 i Antwerpen.
Af de tre et halvt år Lorck var i den tyrkiske hovedstad, tilbragte han ca. halvandet år sammen med følget på karavanestationen Elci Hani. Under opholdet lavede Lorck i 1556-57 kobberstikportrætter af Busbecq og hans medudsendinge Ferenc Zay og Anton Vrančić (Antonius Verantius); derudover et par tegninger af dyr og et prospekt over byens tage set fra et af logiets øverste vinduer. I perioder med større frihed tegnede han byens antikke og samtidige monumenter, ligesom han afbildede skikke og klædedragter blandt de forskellige folkeslag, der var samlet i byen fra alle dele af Det Osmanniske Rige. Hen mod slutningen af sit ophold må han have tilbragt en del tid med det tyrkiske militær, idet han senere var i stand til at gengive et stort antal soldater og nationaliteter i den osmanniske hær.
Kejserlig ansættelse thumb|Melchior Lorck, "Den øverste del af Arkadiosøjlen i Konstantinopel", 1559 thumb|Melchior Lorck, "Udsnit af Konstantinopel Prospektet". Det tidligst kendte selvportræt af Lorck (til venstre), 1560-1566 Lorck vendte tilbage til Vesteuropa i efteråret 1559. I 1560 var han i Wien, hvor han blev til 1566. Hans tegninger af Konstantinopels antikke monumenter og omgivelser viderebearbejdede han i disse år. Tegninger af Arcadius-søjlen, basen til Theodosius 1.s obelisk på hippodromen, og Konstantin-søjlens piedestal, viser nogle monumenter, som nu er gået tabt. Hans monumentale Konstantinopel-prospekt, set fra Det gyldne Horn ved Galata /Pera (i dag kendt som Beyoğlu) blev også til i denne periode. Dette værk, der er 45 cm højt og 1.145 cm langt, er tegnet på 21 sider, med brunt og sort blæk med vandfarve, vrimler med detaljer og anses for at være en milepæl i tidlig topografisk tegning. Værket indeholder også det tidligst kendte selvportræt af kunstneren. Konstantinopel-prospekt findes i Leidens Universitetsbibliotek. thumb|left|Melchior Lorck,"Fyrst Ismael, persisk gesandt", 1562 I Wien blev Melchior Lorck kontaktet af den døde kong Christian 3.s bror, grev Hans den Ældre, som forlangte at han kom i hans tjeneste. Lorck svarede beredvilligt, men undskyldte sig foreløbigt med travlhed. Da han endelig fulgte op på sit svar til greven i januar 1563, sendte han samtidig kong Frederik 2. et brev med en detaljeret beskrivelse af sin karriere hidtil. Han var meget interesseret i at gøre kongen til sin mæcen. I 1562 havde Lorck lavet to store kobberstik af Sultan Süleyman d.1 og af den persiske gesandt i Konstantinopel, fyrst Ismaïl. Stikkene vedlagde han brevene. I dem bad han om understøttelse, hvilket afstedkom en generøs kongelig gave på 200 rigsdaler, som skulle overdrages til ham af hans bror, Andreas Lorck, der for nylig var indtrådt i kongens tjeneste i København.
Kort efter at Lorck i januar 1563 havde skrevet disse breve, blev han imidlertid forsinket af nye opgaver, og han blev i Wien i endnu fem år. I 1562 var Ferdinand 1.s søn Maximilian blevet valgt til Romernes Konge (senere kejser) i Frankfurt am Main. Derefter havde han rejst ned ad Donau for at modtage byernes hyldest. Sidste stop på ruten var Wien, der forberedte sig på en storslået modtagelse i marts 1563. Lorck blev sat i spidsen for at udsmykke byen til den anledning. Opgaven bestod i at udstyre byen med triumfbuer, vinbrønde og gader flankeret af træer, samt at iklæde byens borgere de habsburgske farver, så rang og beskæftigelse var afspejlet i dragterne.Regesta Imperii - Akademie der Wissenschaften und der Literatur Mainz Regesta Imperii
Den 22. februar 1564 tildeltes Lorck og hans tre brødre, Caspar, Balthasar og Andreas, adelig status. I adlingsbrevet blev der henvist til Melchiors tyrkiske ophold som en hovedårsag til adlingen. På omtrent samme tid fik Lorck titel af Hartschier (fra italiensk arciere; bueskytte), en æresstilling i kejserens hestgarde med en fast årlig indtægt, en stilling han beholdt til 1579.
I 1566 fulgte han kejseren på et felttog til Ungarn, som skulle komme til at koste sultan Süleyman 1. livet i slaget ved Szigetvár. I december samme år skrev kejser Maximilian et usædvanligt brev til kong Frederik 2., hvori han bad ham om at tage godt imod Melchior Lorck. Han skulle nemlig til Danmark for at modtage arven efter sin ældste bror, Caspar, som var død i Den Nordiske Syvårskrig mellem Danmark og Sverige. Brevet krævede samtidig, at den danske konge lod ham vende tilbage til kejserens tjeneste, for derved at forhindre kongen i at gøre krav på Lorcks tjeneste. Da Lorck rejste nordpå, synes han dog kun at være nået til Flensborg, før han atter rejste sydpå.
I Hamborg I 1567 dukker Melchior Lorcks navn op i dokumenter fra Hamborgs byråd. Han synes at forblive i Hamborg i hvert fald til 1572, hvor han udfærdiger sit testamente her. Lorck var først ansat som kartograf, der opmålte og aftegnede Elbens nedre forløb fra Geesthacht til havet. Dette kort udførtes for at understøtte Hamborgs juridiske krav til dette flodområde i en strid med nabohertugdømmet Braunschweig-Lüneburg. Det storslåede kort, som blev resultatet af denne bestilling, er stadig i Hamburg Staatsarchivs besiddelse og er én af arkivets største skatte.MDZ ReaderElbkarte von 1568 im Staatsarchiv Hamburg - hamburg.de
En anden vigtig bestillingsopgave i Hamborg var genopbygningen af byporten Schartor (senere nedrevet), et arbejde der påbegyndtes i 1568 og afsluttedes i 1570.
Mens Lorck var i Hamborg, udgav han i 1568 den anti-tyrkiske pamplet Ein Liedt vom Türcken und Anti-Christ (En Sang om Tyrken og Antikrist), som adskiller sig fra hans senere, mere neutrale beskrivelser af tyrkere. Indholdet kan karakteriseres som del af “Türkenbüchlein”-genren; en genre som nød stor popularitet siden 1520’erne, og som udtrykte den tidlige protestantismes dommedagsprofetier, hvori paven og tyrken typisk blevet identificeret som Antikrist. thumb|500px|Kort over Elben, 1568, 1.09 × 12.15 m., Hamburg, Staatsarchiv der Freien und Hansestadt HamburgDe seneste meldinger om Lorcks færden i Hamborg daterer sig til 1574-75. I 1574 modtog han omsider sin løn og godtgørelse for arbejdet med Schartor. I 1575 indkaldes han for at vidne ved byens Reichskammergericht i en sag om området Vierlandes retmæssige tilhørsforhold til Hamborg. I forbindelse med retssagen tegnede han et kort over området for at dokumentere sine indlæg.
I Antwerpen thumb|Melchior Lorck,"Fyrst Ismael, persisk gesandt (stående)", 1573
I 1573-74 befandt Lorck sig i Antwerpen. Han var en af de første, der skrev et bidrag i 'Abraham Ortelius' stambog (Album Amicorum), og han blev ven med forlægger og kobberstikker Philip Galle, som dedicerede Hans Vredeman de Vries' bog om brønde og springvand til ham. Han arbejdede desuden for bogtrykkeren Christophe Plantin. Stokke udformet af Lorck findes stadig i Plantin-Moretus Museum i Antwerpen).Museum Plantin Moretus
Rosende kommentarer i Civitates orbis terrarum af Georg Braun og Frans Hogenberg, og et portræt af antikvar Hubert Goltzius, bror til Hendrik Goltzius, vidner om det netværk Lorck formåede at etablere under sit ophold i byen. I et brev til Ortelius fra oktober 1574 antydes det, at det var uro i forbindelse med firsårskrigen, der fik ham til at forlade byen sommeren samme år.
Tiden i Antwerpen var den mest løfterige i Lorcks karriere, da han her befandt sig i et af de vigtigste humanistiske centre af Europa - takket være byens produktive forlag, med Plantins som det mest betydningsfulde. Etienne de Hollande slog en bronzemedalje til hans ære (i Kunsthistorisches Museum Wien). Det var også her at han i april 1574 udgav sin omfattende bog Soldan Soleyman Tvrckhischen Khaysers, vnd auch Furst Ismaelis auß Persien, Whare vnd eigendtliche contrafectung vnd bildtnuß (De Sande og Ægte Efterligninger og Billeder af den Tyrkiske Kejser Sultan Süleyman og Prins Ismail fra Persien). Bogen indeholdt to busteportrætter og to figurportrætter af Süleyman d.1 og af en persisk gesandt, kaldet Ismaïl, og ledsagende digte af Conrad Leicht og Paulus Melissus. Den eneste kendte udgave gik til i Hamborg i juni 1943 i forbindelse med de allieredes Operation Gomorrha. En omfangsrig omtale af en fremtidig bog, som skulle beskrive hele det tyrkiske samfund, indvarsler tilsyneladende udgivelsen af det planlagte Tyrkerværk (Wolgerissene und geschnittene Figuren in Kupffer und Holz durch. Den Kunstreichen und weitberümten Melcher Lorch für die Mahler Bildthawer und Kunstliebenden. an tag gegeben Anno 1619) (citeret i Hans Harbecks afhandling fra 1911Se antikvarisk).
Tyrkerværket