thumb|Sovjetiske frimærke i anedning af turneringen Verdensmesterskabet i ishockey 1986 var det 51. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 62. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
A-VM i Moskva, Sovjetunionen i perioden 12. – 28. april 1986. B-VM i Eindhoven, Holland i perioden 20. – 29. marts 1986. C-VM i Puigcerda, Spanien i perioden 23. marts – 1. april 1986.
Der var tilmeldt 26 hold til mesterskabet – det højeste antal indtil da og to hold mere end ved VM året før. De otte bedste hold spillede om A-VM, de otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste ti hold spillede C-VM. Det høje deltagerantal fik IIHF til at indføre D-VM året efter, så C-gruppen igen kunne komme til at bestå af otte hold.
Sovjetunionen blev suverænt verdensmester for 20. gang og gik ubesejret gennem turneringen (10 sejre i 10 kampe). Dermed overtog holdet Canadas rekord for flest VM-titler. Sølvmedaljerne gik til Sverige, mens Canada måtte nøjes med bronze. De forsvarende verdensmestre fra Tjekkoslovakiet endte skuffende på femtepladsen, hvilket var holdets dårligste resultat siden OL 1956.
A-VM 1986Guld SovjetunionenSølv SverigeBronze Canada4. Finland5. Tjekkoslovakiet6. USA7. Vesttyskland8. PolenB-VM 19869. Schweiz10. Italien11. DDR12. Frankrig13. Holland14. Østrig15. Jugoslavien16. JapanC-VM 198617. Norge18. Kina19. Bulgarien20. Rumænien21. Danmark22. Ungarn23. Nordkorea24. Spanien25. Sydkorea26. Australien
Kampene mellem de europæiske hold i den indledende runde gjaldt som europamesterskab, og her sejrede Sovjetunionen foran Sverige og Finland. Det var Sovjetunionens 24. EM-titel og den syvende i træk siden 1978.
1986 Kategori:Ishockey i 1986