Den eksistentielle fænomenologi var en filosofisk teoriEmbree Lester: Existential Phenomenology. Routledge Encyclopedia of Philosophy, 2005, som antog, at mennesket var ufravigeligt og substantielt knyttet til en væren—i-verden ved at være indkastet i en livsverden Niels Egebak (1964). "Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien". Perspektiv. 12 (3): 34-37. . Teorien havde sin storhedstid i midten af 1900-tallet i årene før, under og efter anden verdenskrig. Teorien var en efterkommer af den filosofiske fænomenologi og havde et særligt fokus på menneskets oplevede livsverden.
Hovedtræk Eksistentiel fænomenologi er en filosofisk tilgang, der kombinerer to hovedstrømninger inden for filosofi: eksistentialisme og fænomenologi. Denne tilgang blev udviklet af den tyske filosof og eksistentiel psykoterapeut, Ludwig Binswanger, samt den franske filosof Jean-Paul Sartre og den tyske filosof Martin Heidegger. Nøglebegreber inden for eksistentiel fænomenologi inkluderer "eksistentialer", "angst", "frihed", "valg", "intentionalitet" (retningen af bevidsthed mod noget), og "livsverden" (verdenen, som den opfattes af den enkelte).
Ved at være en grundlagsteori om både udspringet af den konkrete eksistens, og om dens sproglige udtryksformer, pegede eksistentiel fænomenologi på den udelelige helhed og meningsbaggrund, som individet kun sekundært og ufuldstændigt stod ud fra, og som gjorde ethvert andet menneske til et aspekt i en medverden. Idet menneskets uafladelige deltagelse i verden blev taget som udgangspunkt, gjorde Heidegger, Merleau-Ponty og (den sene) Sartre op med Descartes dualisme og Husserls transcendental fænomenologi.
Historie Eksistentiel fænomenologi udsprang inden for filosofien af filosofferne Martin Heideggers værk Sein und Zeit (1927, dansk udgave, Væren og tid, 2007) og Maurice Merleau-Pontys værk Phénoménologie de la perception (1945, reduceret dansk udgave, Kroppens fænomenologi, 2009). Andre vigtige filosoffer var Hans Lipps, Michel Henry, Jean-Paul Sartre og Hermann Schmitz.Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017
Eksistentiel fænomenologi tog udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kunne ikke reduceres til et subjekt. Udgangspunktet var Heideggers eksistens-begreb, der betegnede menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til sin verden. Dermed betragtedes mennesket som fuldt og helt indlejret i verden, hvad Heidegger udtrykte som væren-i-verden (1927).
Heidegger (1927) og Merleau-Ponty (1945) erstattede derfor Edmund Husserls begreb om bevidsthedens intentionalitet (det, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget) med væren-i-verden, der dermed kunne begribes som en ontologisk indlejrethed, mennesket ikke kunne hæve sig over. For eksistentiel fænomenologi var væren-i-verden det mest grundlæggende forhold ved mennesket, dets altid tilstedeværende og ufravigelige relation til (noget i) verden (understreget af bindestregerne), dvs. en aktivitet, en stemning, sproget, ting, andre mennesker, en filosofi, et menneskesyn etc., under ét betegnet verden.
Virkningshistorie Det eksistentiel-fænomenologiske tilgang havde betydning for måden man forstod mennesket inden for (special)pædagogik, sundhed og tilgrænsende felter som psykologi og psykoterapiSørensen & Keller 2015.
I Danmark I 2012 kom den første danske introduktion til eksistentiel fænomenologi i form af Den menneskelige eksistens.Se forlagshjemmesiden for mere information om Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, 2012) . Bogen er redigeret af Kurt Dauer Keller, og den indeholdt bl.a. den første danske oversættelse af Paul Ricoeurs vigtige artikel, Den eksistentielle fænomenologi, samt en oversættelse af det sidste, centrale kapitel i Merleau-Pontys hovedværk, Phénoménologie de la perception, kaldet Friheden. Finn Thorbjørn Hansen, Mogens Pahuus, Torben Hanggaard Rasmussen og Karsten Borg Hansen er blandt de danskere, som har skrevet hele bøger om eksistentiel fænomenologi. Andre danske repræsentanter var blandt andre Peter Kemp, Sune Frølund, Kurt Dauer Keller og Jakob Dahl Rendtofff
Kritik af den eksistentielle fænomenologi Kritikere hævder ofte, at eksistentiel fænomenologi bruger en kompleks og abstrakt terminologi, hvilket gør det vanskeligt for almindelige mennesker at forstå og anvende den i praksis. Dette kan føre til, at nogle finder det vanskeligt at relatere til eller drage nytte af teorien i deres eget liv.
Heideggers eksistentielle fænomenologi er blevet beskyldt for at være anti-social og individualistisk, idet den reducerer det sociale til individets medværen og dermed tilsidesætter det mellem- og medmenneskelige aspekt. Tilsvarende er både Merleau-Ponty og Heidegger blevet anklaget for at mangle etikOlkowski, Dorothea; Weiss, Gail (red.) (2006). Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty. Pennsylvania State University Press.. Kritikken er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger og deres rolle i hans filosofiEmmanuel Faye (2011). Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press.. Mens Heidegger meldte sig ind i NSDAP, meldte den eksistentielle fænomenolog Hans Lipps sig i 1934 desuden ind i nazikorpset SS.Christian Tilitzki (2002). Die deutsche Universitätsphilosophie in der Weimarer Republik und im Dritten Reich, Teil 1. s. 636. Berlin: Akademie Verlag. .
Feminister har kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn og fortie kvinderhttps://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605. Desuden har feminister bebrejdet Merleau-Ponty for, at han favoriserer et maskulint og heteronormativt syn på kroppen. Især har Luce Irigaray påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelsesverdenIrigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.. Samtidig har Frantz Fanon klandret Merleau-Ponty for at betone hvide privilegerede mænds kropslighed, hvormed han reproducerer racisme og kolonialismeFanon, Frantz. 1986. Black skin, white masks (trans.: Markmann, Charles L.). London: Pluto Press.Kraehe, Amelia M.; Gaztambide-Fernández, Rubén (red.) (2018). The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education.
Den amerikanske psykolog og terapeut James Masterson kritiserer Jean-Paul Sartres teorier for at afspejle et narcissistisk menneskesynMasterson 1998. Michel Foucault kritiserede desuden den eksistentielle fænomenologi hos især Sartre for at mangle historisk forståelse. Edmund Husserl anklagede den for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesynEdmund Husserl (1997). Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931). Dordrecht: Kluwer.. Theodor Adorno mente, at den eksistentielle fænomenologi var banal og fuld af tomme floskler, på trods af at den foregav at være dybsindigTheodor Adorno: Egentlighedens jargon. Indl. og overs. Henning Goldbæk. 128 sider. 2008. Det lille forlag.. Samtidig endte Heidegger selv med at vende sig bort fra ahistorisk filosofi, der var fokuseret på menneskets subjektivitetHeidegger: "Letter on Humanism", oversat af F. A Capuzzi og J. Glenn Gray. I Krell, D. F. (red.); Heidegger, Martin. Basic Writings, revised and expanded edition. s. 217-65. London: Routledge, 1993, s. .Friedrich-Wilhelm von Herrmann (red.); Heidegger, Martin. Kant und das Problem der Metaphysik (7. udg., 2010)..
Internationalt er den eksistentiel fænomenologi blevet kritiseret for at være for vag som praksis, med for stor vægt på grundlagsteori og svært forståelig filosofiSocial work podcast 2020.
Fodnoter
Litteratur Keller, Kurt Dauer (2012). Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag Egebak, N. (1964). "Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien". Perspektiv. 12 (3): 34-37. Rasmussen, T. H. Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. s. 1-12. Amdisen, Paw; Holst, Jonas; Nielsen, Jens Viggo (2009). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag Compton, J. (1997). "Existential phenomenology". I L. Embree (red.). Encyclopedia of Phenomenology, s. 205-209. Dordrecht: Kluwer. Feilberg, C. & Maul, J. (red.)(2019), Kvalitative iagttagelser: at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Feilberg, C., & Dauer Keller, K. (2022). “Eksistensopfattelsen i fænomenologien”. Psyke & Logos, 43(1), 31–59. Frølund, Sune (2019). "Eksistens i Hermann Schmitz' 'nye fænomenologi' ". I M. Rasmussen (red.). Mennesket og det andet. Bidrag til den eksistentielle fænomenologi. Aalborg Universitetforlag, Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Hansen, F. T. & Thorsted, A. C. (2022). At tænke med hjertet. Aarhus: Klim. Hansen, Karsten Borg (2022): "Bevidsthed og virkelighed - et personligt bud på en fænomenologisk psykologi.” Kbh.: Saxo Publishing Hansen, Karsten Borg (2022): “Den sproglige tanke fra Homer til Aristoteles”. Kbh.: Saxo Publishing Heidegger, Martin. (1927/2007). Væren og tid. Dansk oversættelse af Sein und Zeit. Aarhus: Forlaget Klim. Kemp, Peter (1972). Sprogets dimensioner [se kapitlet: "A. Den fænomenologiske dimension" (s. 17-25) for en introduktion til fænomenologien]. København: Berlingske Forlag. Liisberg, Sune (2008). Frihedens hermeneutik. En studie i Jean-Paul Sartres fænomenologiske filosofi 1936-1948. (1. udg.) Biblioteksudgivelse, SUN-TRYK, AU, 2008. Merleau-Ponty, Maurice (1945/2009). “Kroppens fænomenologi”. 2. udgave. Frederiksberg: Det Lille Forlag. Olesen, Jens (2002): “Psykosomatik og eksistentiel kropsterapi - Mod et reelt helhedsorienteret krops- og menneskesyn”. In Nordisk Fysioterapi, nr. 2, s. 51-57. Olesen, Jens (2002). Kroppens filosofi : med baggrund i Maurice Merleau-Pontys forfatterskab. Kognition & pædagogik. Årg. 12, nr. 43, s. 30-39 Olesen, Jens (2003). Binswangers forståelse af verden som én helhed : Umwelt, Mitwelt og Eigenwelt. Kognition & pædagogik. Årg. 13, nr. 49, s. 25-32 Pahuus, Mogens (2018). “Dialog med Løgstrup: Løgstrups fænomenologi”, 1 udg. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Pahuus, Mogens (2020). “Menneskets situation”. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Pahuus, Mogens (2021). “Følelsernes filosofi”. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Pahuus, Mogens (2022): “Forståelsens filosofi”. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Pahuus, Mogens (2023): “Det guddommelige i det jordiske”. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Rasmussen, Michael (2019): Mennesket og det andet. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Rendtorff, Jacob, Mogens Pahuus og Pia Søltoft (2015)(red): Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog, Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi, Sartre, Jean-Paul (2014): "Væren og intet". Philosophia. Oversat af Mogens Chrom Jacobsen med efterskrift af Sune Liisberg Schmitz, Hermann (2017). Kort indføring i den nye fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag. Skriftserie om eksistentiel fænomenologi. Oversat af Sune Frølund Skriftserie om eksistentiel fænomenologi Skov Knudsen, Jakob (2014). En virkelighed bag virkeligheden – Utopien set fra et fænomenologisk perspektiv. Psyke & Logos, 35(1), 19. Sode Funch, B. (2022). Eksistens fænomenologi. Psyke & Logos, 43(1), 11–30. Sørensen, Anders Dræby & Kurt Dauer Keller (2015). Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi. Aalborg Universitetsforlag
Eksterne henvisninger