Den danske straffelovs § 266 b, populært kaldet racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen, forbyder forhånelse eller nedværdigelse på grund af "race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering." Bestemmelsen blev oprindelig indført i 1939 med begrundelse i den antisemitisme, som inspireret af nazismen i Tyskland også var dukket op i Danmark.
Antallet af sigtelser og domme efter racismeparagraffen har været stigende i løbet af 2010'erne. Mens der var 24 sigtelser i 2010, var tallet fordoblet til 48 i 2019. Antallet af domfældelser, hvor tiltalte blev kendt skyldig, steg fra 1 til 12 i de samme to år.
Ordlyd Racismeparagraffen indgår i Straffelovens kapitel 27 om Freds- og ærekrænkelser:
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
En tilsvarende paragraf findes i Kriminallov for Grønland som § 100.
Baggrund De første dele af bestemmelsen stammer fra 1939, hvor dens formål var at beskytte de danske jøderBet. nr. 553/1969 s. 34.:
§ 266 b. Den, der ved Udspredelse af falske Rygter eller Beskyldninger forfølger eller ophidser til Had mod en Gruppe af den danske Befolkning paa Grund af dens Tro, Afstamning eller Statsborgerforhold, straffes med Hæfte eller under formildende Omstændigheder med Bøde. Er Rygterne eller Beskyldningerne fremsat i trykt Skrift eller paa anden Maade, hvorved de er naaet ud til en større Kreds, er Straffen Hæfte eller under skærpende Omstændigheder Fængsel indtil 1 Aar.Straffelovrådets betænkning om straffastsættelse og strafferammer: Betænkning nr. 1424. Kapitel 27 .
Ordlyden blev ændret i 1971 ved indarbejdelsen af FN's konvention om afskaffelse af racediskrimination.Bekendtgørelse af international konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former for racediskrimination . På Retsinformation. I 1987 blev paragraffen udvidet med seksuel orientering. I 1995 blev skærpelsen for propagandavirksomhed tilføjet i stk. 2.
Ændringen i 1971, hvor begrebet "race" blev indskrevet i paragraffen, splittede flere partier på kryds og tværs. Forslagsstilleren var den konservative justitsminister Knud Thestrup. Blandt modstanderne var folketingsmedlemmerne Poul Dam (SF) og senere Preben Wilhjelm (VS).Lovligt racistisk , Information, 26. juli 2007 Poul Dam gjorde opmærksom på, at den nazistiske kategori "race" hermed for første gang vandt indpas i dansk lovgivning. Søren Krarup (senere folketingsmedlem for DF) markerede sig også dengang som modstander af paragraffen.
Debat Kritikere af paragraffen mener, at den er begrænsende for ytringsfriheden. Kritikken bygger på en betragtning om, at der bør være ubegrænset ytringsfrihed i alle offentlige anliggender, og 1) man alligevel næppe med forbud og straf kan tvinge folk til at hylde tolerante værdier, 2) det kan være svært at sætte grænsen for, hvilke ytringer, der skal forbydes, samt 3) det næppe tjener demokratiet, at intolerante synspunkter og holdninger ikke kommer frem til åben debat, idet de fleste af den slags synspunkter alligevel ikke kan forhindres, og at kriminalisering af ytringer netop fjerner fokus fra det politiske indhold.
Paragraffen er tidligere også blevet kritiseret for at den ganske vist fører til mange politianmeldelser, men at der sjældent rejses tiltale eller fældes dom. De manglende straffe kan bevirke, at paragraffen er med til at godkende hånlige ytringer, som den egentlig skulle modvirke.
Folketingsmedlem og præst Jesper Langballe (DF), der selv blev dømt for overtrædelse af paragraffen, mente, at den i princippet umuliggjorde religionskritik (herunder den kristne tradition for at kritisere både kristendommen selv og andre religioner), og at paragraffen blev forvaltet vilkårligt.Jesper Langballe: En anklagets sidste ord – om §266 b , Berlingske, 3. december 2010
Fortalerne for paragraffen mener at kritikken er baseret på manglende forståelse af bestemmelsens omfang. Almindelige holdninger og synspunkter ("jeg mener, at X er syge i hovedet") er ikke strafsanktionerede, da bestemmelsen vedrører voldsomme og krænkende påstande ("X er psykisk syge").EMRK art. 10, som inkorporeret i dansk ret. Retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skelner imellem påstande (statements of fact) og holdninger (value judgments). For uddybning se Jens Elo Rytter (2006) – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 287 Racismeparagraffen må ikke forveksles med injurieparagraffen §267, der beskytter borgere imod ærekrænkende udtalelser og udbredelse af falske påstande med henblik på at miskreditere offeret. Forskellen på de to bestemmelser består i beskyttelsens omfang. Kun den krænkede person kan rejse tiltale efter injurieparagraffen, mens enhver kan anmelde påståede overtrædelser af racismeparagraffen. Men kun anklagemyndigheden kan rejse tiltale efter racismeparagraffen.Straffeloven (LBK nr 1034 af 29/10/2009) § 275, stk. 1 Årsagen til tiltaleadgang efter racismeparagraffen er et ønske om udvidet beskyttelse af mindretal imod had, på baggrund af forkerte oplysninger baseret på generaliseringer.
Manglende ret til bevisførelse
Et særligt forhold ved retssager i henhold til denne paragraf er, at den anklagede ikke har ret til at føre bevis for den eventuelle rigtighed af fremsatte udtalelser. I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: "Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6" hedder det blandt andet: "Det bemærkes, at anklagemyndigheden under straffesagens behandling i retten bør modsætte sig et eventuelt krav fra tiltalte om at føre bevis for rigtigheden af f.eks. beskyldninger om grov kriminalitet. Der vil i den forbindelse kunne henvises til U2000.2234H, hvor Højesteret tilkendegav, at der ikke havde været grundlag for at give tiltalte adgang til den ønskede bevisførelse, der bl.a. havde til formål at godtgøre, at tiltaltes udtalelser hvilede på videnskabelige undersøgelser."Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 (14. september 2011) J.nr. RA-2010-609-0080: "Behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., og sager, hvor der er spørgsmål om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6" s. 7 linje 21-25
Videre skriver Rigsadvokaten: "Strafbarheden afhænger ikke af, om den pågældende gruppe rent faktisk har følt sig truet, forhånet eller nedværdiget. Strafbarheden beror på en generel vurdering af, om de relevante udsagn i den konkrete sammenhæng kan anses for egnede til at fremkalde frygt (trusler) eller virke forhånende og/eller nedværdigende." Om udsagn er strafbare eller ej afhænger altså af en vurdering af, om de kan forventes at have en bestemt effekt – og ikke af, om de konkret har haft en sådan effekt.
Sande udsagn kan godt være dækket af § 266 b. I en kommenteret udgave af den specielle del af straffeloven siger Vagn Greve, at "[d]et antages, at visse ytringer eller tegninger kan virke nedværdigende, selv om de ikke er forhånende. Den kriminaliserede forhånelse eller nedværdigelse kan ske gennem udtryk for ringeagt, latterliggørelse etc. uden hensyn til, om påstanden er falsk eller ej. Videnskabeligt fremsatte teorier og udtalelser, der er led i en saglig debat, er straffri." Få sætninger senere siger Greve desuden, at "[d]er findes en særligt vidtgående ytringsfrihed for politikere om kontroversielle samfundsanliggender, men også denne grænse kan overskrides".
Udvalgte sager og domme
Lægge befolkningsgruppe for had pga. dens tro og oprindelse
Mogens Glistrup Mogens Glistrup, stifteren af Fremskridtspartiet, blev tre gange dømt for racisme. Højesteret idømte ham syv dages betinget fængsel for grove racistiske udtalelser i et TV-program i 1997, hvor han kaldte muslimer for "verdensforbrydere", der ville udsætte danskere for "kastrering og drab", og at "enhver, der har studeret muhamedanismen, ved, at de kun er her for at indsmigre sig, indtil de er stærke nok til at henrette os". Højesteret udtalte, at der var tale om “grov forhånelse og nedværdigelse af en befolkningsgruppe på baggrund af den tro og oprindelse.” I 2003 blev han idømt 20 dages ubetinget fængsel for i forbindelse med sin genindtræden i Fremskridtspartiet bl.a. at have sagt, at "muhamedanere skal indfanges og samles i lejre og sælges til dem, der vil betale mest". Endelig fik han i oktober 2004 ved Østre Landsret en dom på 30 dages betinget fængsel for udsagn fremsat ved et vælgermøde og i et tv-program i 2001.
Studiemagasinet og Dansk Folkepartis Ungdom I 2002 blev Morten Messerschmidt, Kenneth Kristensen Berth og to andre tidligere bestyrelsesmedlemmer fra Dansk Folkepartis Ungdom idømt 7 dages betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens . De blev dog frikendt for at have overtrådt § 266 b stk. 2. Dommen faldt i Retten i Hvidovre 11. oktober 2002 (sagsnummer: 111002), og den blev stadfæstet i Østre Landsret 9. maj 2003 med skærpelse af straffen til 14 dages betinget fængsel. Anledningen var en annonce i bladet Studiemagasinet i 2001Studiemagasinet, 4. årgang, nr. 1, januar 2001 med teksten: ”Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet. Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”.
Byrettens bemærkninger var:
De to redaktører af bladet blev hver idømt fem dagbøder a 500 kr.
Seksuel orientering Emmy Fomsgaard I 1990 blev Emmy Fomsgaaard tiltalt for i et læserbrev at have skrevet ”Er en homofil ikke en slags tyv? Stjæler han ikke sin næstes ære, og måske hans liv, ved at udnytte ham og måske påføre ham AIDS?….. Homosex er den ækleste form for hor.” Emmy Fomsgaard blev frikendt i både Retten i Skjern og Vestre Landsret, hvor dommerstemmerne dog var 3-3.Dommene er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen årgang 1990 s. 636ff. (U.1990.636V)Klaus Vollstedt: Bøsser er laverestående end aber, Landsforeningen for bøsser og lesbiske, 25. marts 2002. Archive.org Det blev i den forbindelse blandt andet påpeget, at direkte citater fra Bibelen faldt uden for racismeparagraffen.
Bruno Hollendsted I 2001 anmeldte Landsforeningen for bøsser og lesbiske en folketingskandidat for Kristeligt Folkeparti, Bruno Hollendsted, der havde udtalt: ”Homoseksualitet er en abnorm seksuel fejludvikling beslægtet med pædofili og nekrofili. Den slags forhold ligger hinsides tanken – ja end ikke laverestående primater etablerer sig i denne samlivsform...Jeg vil nok sige homoseksualitet er et handicap...” Anmeldelsen blev afvist af politimesteren i Ålborg og senere Statsadvokaten.
Religion
Lars Hedegaard I 2010 blev Lars Hedegaard sigtet for i et interview på internettet i 2009 at have udtalt: