Sarajevo (kyrillisk: Сарајево) er hovedstaden og det største byområde i Bosnien og Hercegovina med  indbyggere. Sammen med de nærliggende kommuner er Sarajevo hjemsted for 555.210 indbyggere.http://www.popis.gov.ba/popis2013/doc/RezultatiPopisa_BS.pdf Byen er også hovedstad i Føderationen af Bosnien og Hercegovina-entiteten og de jure-hovedstad i Republika Srpska. Den er desuden centrum i Sarajevo-kantonet. Sarajevo ligger i Sarajevo-dalen i Bosnien omgivet af de Dinariske Alper og bygget omkring floden Miljacka. Byen er berømt for sin traditionelle religiøse diversitet, idet repræsentanter for islam, katolicisme og østlig ortodoks kristendom har levet fredfyldt sammen i århundreder.Malcolm, Noel. Bosnia: A Short History. .

Bosættelserne i området strækker sig tilbage til præhistorisk tid. Den moderne by rejste sig som en osmannisk fæstning i det 15. århundrede.Valerijan, Žujo; Imamović, Mustafa; Ćurovac, Muhamed. Sarajevo. Sarajevo har tiltrukket sig international opmærksomhed flere gange gennem sin historie: I 1914 var den stedet for mordet på ærkehertug Franz Ferdinand, det mord, der startede 1. verdenskrig, mens den 70 år senere blev værtsby for vinter-OL 1984. I mere moderne tid har Sarajevo gået igennem den længste belejring i moderne militærhistorie under den bosniske krig. I dag slikker byen sine sår og tilretter sig efterkrigens virkelighed som et større center for kultur og økonomisk fremgang i Bosnien og Hercegovina.Kelley, Steve. Rising Sarajevo finds hope again. The Seattle Times. Hentet 19. august 2006.

Geografi og klima Geografi

Sarajevo ligger ved i centrum af det trekantformede Bosnien-Hercegovina og inden for grænserne af den historiske region Bosnien. Den ligger i Sarajevodalen i midten af de Dinariske Alper. Dalen var dækket af grøn bevoksning indtil byen blev udvidet og bebygget efter 2. verdenskrig. Byen er omgivet af tæt bevoksede bakker og fem større bjerge. Det højeste af dem er Treskavica (2088 meter over havets overflade), derefter Bjelasnica (2067 m), Jahorina (1913 m), Trebević (1627 m) og mindst Igman (1502 m). De sidste fire er også kendt som de Olympiske Bjerge i Sarajevo, jf. vinter-OL 1984. Sarajevo ligger ca. 500 m over havets overflade. Byen er en del af det bakkede terræn på de mange stejle gader og bygninger, der tilsyneladende balancerer på bjergsiderne.

Miljackafloden løber gennem byen fra øst gennem Sarajevos centrum til den vestlige del af byen, hvor den til sidst mødes med Bosnafloden. Miljacka er "Sarajevofloden" med sin kilde i byen Pale flere kilometer øst for Sarajevo. Bosnas kilde, Vrelo Bosne nær Ilidža (vest for Sarajevo), er et andet større naturligt vartegn og en populær destination for Sarajevos indbyggere og andre turister. Andre mindre floder og åer løber også gennem byen og dens nærhed.

Klima Sarajevo har et mildt kontinentalklima med sin beliggenhed mellem Centraleuropas klimazoner i nord og Middelhavet mod syd. Den gennemsnitlige årlige temperatur er 9,5 °C med januar (-1,3 °C, gennemsnitligt) som den koldeste måned og juli (19,1 °C gennemsnitligt) som den varmeste. Den højeste registrerede temperatur er 40,0 °C (19. august 1946) mens den laveste registrerede temperatur er -26,4 °C (25. januar 1942). Gennemsnitligt har Sarajevo 68 sommerdage om året (temperaturer højere end eller lig med 30,0 °C): Byen har normalt en mildt skyet himmel med et gennemsnitligt årligt skydække på 59 %. Den mest skyede måned er december (75 % skydække) mens den klareste er august (37 %). Moderat nedbør sker konsistent gennem året med gennemsnitligt 170 dage med regnvejr. Passende klimatiske tilstande har tilladt vintersport at opblomstre i regionen, eksemplificeret ved at byen afholdt vinter-OL 1984.

Bylandskab Sarajevo er placeret tæt på centrum i Bosnien-Hercegovinas triangulære form i det sydøstlige Europa. Den består af fire kommuner (eller Općina): Centar (Centrum), Novi Grad (Den Nye By), Novo Sarajevo (Ny Sarajevo) og Stari Grad (Den Gamle by). Sarajevos metroområde inkluderer disse samt de tilstødende kommuner i Ilidža og Vogošća. Byen har et byområde på 141,5 kvadratkilometer.

Historie Sarajevodalen har en lang og rig historie fra den yngre stenalder, da butmirkulturen blomstrede med flere illyriske bosættelser i området, før det blev erobret af Romerriget i 9 e.Kr.Tourism Association of Sarajevo Canton. The Culture & History. World Weather – Average Conditions. Hentet 3. august 2006. Under romerne lå en by ved navn "Aquae Sulphurae", omtrent hvor nutidens Sarajevo-forstad Ilidža ligger.Bosnia and Herzegovina Commission to Preserve National Monuments. II – PROCEDURE PRIOR TO DECISION. Roman remains at Ilidža, the archaeological site – Elucidation. Hentet 3. august 2006. Efter romerne bosatte goterne sig i området og slaverne kom i det 7. århundrede.New Britannica, volume 10, edition 15 (1989). Sarajevo. . Under Isa-Beg Isaković, den første osmanniske guvernør i Bosnien-provinsen, blev bosættelsen etableret som byen "Bosna-Saraj" omkring citadellet i 1461. Navnet Sarajevo stammer fra det tyrkiske "saray ovası", der betyder "marken omkring Saray".

Guvernøren stod for opførelslen af byens gamle bydel med vandforsyningssystem, moské, lukket markedsplads, offentligt bad, hostel og guvernørens palads. Gazi Husrev-beg blev byens anden guvernør i 1521 og byggede byens første bibliotek, madrassa, sufi-skole og Sahat Kula-klokketårnet.

Under den store tyrkiske krig angreb Prins Eugen af Savoy af det Habsburgske monarki det Osmanniske Rige i 1697, og Sarajevo besattes og lå pestramt og nedbrændt. Byen blev genopført, men kom sig aldrig helt fra ødelæggelsen. Det Osmanniske Rige gjorde Sarajevo til et vigtigt administrativt centrum i 1850, men magtbalancen skiftede, da Østrig-Ungarn erobrede Bosnien-Hercegovina i 1878 som en del af Berlin-traktaten og annekterede området fuldstændigt i 1908. Sarajevo blev industrialiseret af Østrig-Ungarn, der brugte byen som test-område for nye opfindelser som sporvognene, før de kom til Wien.FICE (International Federation of Educative Communities) Congress 2006. Sarajevo – History. Congress in Sarajevo. Hentet 3. august 2006.

Den 28. juni 1914 blev ærkehertug Franz Ferdinand af Østrig og hans kone Sophie, hertuginde af Hohenberg snigmyrdet i Sarajevo af en bosnisk-serbisk nationalistisk provokatør-snigmorder, Gavrilo Princip. I den efterfølgende krig skete de fleste Balkan-offensiver omkring Beograd, og Sarajevo slap nogenlunde uskadt gennem krigen. Efter krigen blev Balkanområdet forenet i Kongeriget Jugoslavien, og Sarajevo blev hovedstad i Drinaprovinsen.

I april 1941 besatte Tyskland Jugoslavien og bombarderede Sarajevo. Da boede der omkring 10.500 jøder i Sarajevo, De, sigøjnere og ortodokse serbere blev forfulgt af den kroatiske Ustaše-regering eller transporteret til koncentrationslejre.. De jugoslaviske modstandsfolk, anført af Josip Broz Tito, befriede Sarajevo 6. april 1945.

Efter krigen voksede byen hurtigt da den blev et vigtigt regionalt industricenter i Jugoslavien. Som en del af byudviklingsplanen blev der fra 1945 opført boligblokke vest for den gamle by som en tilføjelse til Sarajevos arkitektoniske forskellighed. Højdepunktet i byens vækst nåedes i de tidlige 80'ere, da Sarajevo var vært for vinter-OL1984.Sachs, Stephen E. (1994). Sarajevo: A Crossroads in History. Hentet 3. august 2006.

6. april 1992, da den kommunistiske stat Jugoslavien faldt fra hinanden, blev Sarajevo omringet af den Jugoslaviske Nationalarmé (JN), der blev der indtil alle soldaterne og deres familier blev reddet og evakueret fra de dele af byen, der var i hænderne på de bosniske muslimske paramilitære, der senere omdøbte sig selv til Den Bosniske Hær). Da JN's mission var fuldført, og det militære personel og deres familier blev evakueret, var dele af byen og de omkringliggende territorier, hvor størstedelen af befolkningen er serbere, under paramilitær (Bosnisk-Serbiske Hærs) kontrol i formationer skabt en lokalbefolkningen (senere blev alle formationer samlet under Republikken Srpskas Hær). Undtaget var Stup og Kiseljak, der var under kroatisk paramilitær kontrol kendt som HVO. Sarajevos belejring, der varede indtil oktober 1995, resulterede i en storstilet ødelæggelse og dramatiske befolkningsskift. Genopbygningen begyndte, da krigen endte med Daytonaftalen i november 1995.

I 2003 var det meste af byen genopbygget eller repareret, så der er kun få synlige ruiner i centrum. Mange af granatkasserne fra 2. verdenskrig, der blev brugt under angrebene, er skåret og poleret i lokal tradition og bliver solgt som kunst. Den amerikanske skuespiller Terrance Howard har samlet kasser og vist paralleller til indskriften i Esajas' bog 2:4 omkring ressourcer, der bliver brugt til fredelige formål i stedet for militære. Moderne kontorbygninger og skyskrabere er siden blevet opført i hele byen.

Administration Sarajevo er hovedstaden i landet Bosnien og Hercegovina og den subnationale enhed, Føderationen af Bosnien og Hercegovina, såvel som Sarajevokantonen. Den er også "de jure"-hovedstad i en anden subnational enhed, Republika Srpska. Hvert af disse niveauer af administration har deres eget parlament eller råd såvel som domstole i byen. I tillæg er mange udenlandske ambassader placeret i Sarajevo.

Byen består af fire kommuner, der hver har sin kommunale administration, men er sammen i en helbysadministration med egen forfatning. Den udøvende magt (Gradska Uprava) består af en borgmester med to viceborgmestre og et ministerium. Den lovgivende magt består af byrådet, eller Gradsko Vijeće. Rådet har 28 medlemmer: en rådsformand, to vicerådsformænd og en sekretær. Rådsmedlemmer vælges af kommunerne i tal der er nogenlunde proportionale med deres befolkning. Byens administration har også en dømmende magt baseret på det post-transitionelle retslige system der defineres af højrepræsentatet for Bosnien og Hercegovinas Højere retslige og dømmende råd.Government of Sarajevo on Sarajevo Official Web Site

Sarajevos kommuner er yderligere inddelt i lokalkommuner (bosnisk: Mjesne zajednice). Lokalkommunerne har en mindre rolle i byens administration og er tiltænkt som en måde for normale borgere at få indflydelse på byens administration. Disse lokalkommuner er baseret omkring nøglekvartererne i byen.

Bygningerne i Sarajevo, der husede Bosnien og Hercegovinas parlament, blev kraftigt beskadiget i den bosniske krig; medarbejderne og arkiverne blev flyttet til et nærliggende kontor i jord-niveau . I slutningen af 2006 begyndte genopbygningen af parlamentet. Genopførslen blev afsluttet i 2007 og var finansieret med 80% af den græske regering gennem Det Græske Program for Balkans Genopbygning (ESOAV) og 20% af Bosnien-Hercegovina.

Økonomi Efter års krig har Sarajevos økonomi været mål for genopbygning og genetableringsprogrammer.European Commission & World Bank. The European Community (EC) Europe for Sarajevo Programme The EC reconstruction programme for Bosnia and Herzegovina detailed by sector. Retrieved on 5 August 2006. Som eksempler på økonomiske vartegn kan nævnes Centralbanken for Bosnien og Hercegovina, der åbnede i Sarajevo i 1997 og Sarajevos Børs, der begyndte handel i 2002. Byens store produktions-, administrations- og turistbase kombineret med en stor uofficiel økonomi,CIA (2006). Bosnia and Herzegovina CIA World Factbook. Retrieved on 5 August 2006. gør den til en af de stærkeste økonomiske regioner i Bosnien og Hercegovina.

Mens Sarajevo havde en stor industriel base under den kommunistiske periode, har kun få før-eksisterende firmaer succesfuldt omstillet sig til markedsøkonomi. Sarajevos industri udgøres nu af tobaks-, møbel-, trikotage, bil- og kommunikationsudstyrsproduktion. Blandt firmaer baseret i Sarajevo kan nævnes B&H Airlines (tidligere Air Bosna), BH Telecom, Bosmal City Centre, Bosnalijek, Energopetrol, Fabrika Duhana Sarajevo (cigaretter) og Sarajevo Pivara (bryggeri).