thumb|upright=1.6|Polens gamle og nye grænser (højrød linje) før og efter 2. verdenskrig. Warszawa er Polens hovedstad og største by. Byen ligger ved Wisła-floden i det centrale Polen og har indbyggere. Den er såvel kulturelt, industrielt samt trafikalt centrum i Polen. Hele metropolområdet har et areal på 6.100 km med 3,1 million indbyggere (2020).

Warszawa har været Polens hovedstad siden 1596, da Sigismund III flyttede hovedstaden fra Kraków. Byen har tidligere været under preussisk, svensk, russisk og tysk kontrol. Warszawa har kun få rester af ældre arkitektur, da byen næsten jævnedes under 2. verdenskrig. Ved genopbygningen har man delvist fulgt gamle byplaner, fotografier og en række malerier af den italienske maler Bernardo Bellotto, som i slutningen af 1700-tallet malede en række fotografisk nøjagtige billeder. Mange af disse billeder er i dag gengivet og opstillet på byens hovedgade Krakowskie Przedmieście.

Etymologi Navnet på Warszawa blev tidligere stavet Warszewa og Warszowa på polsk. Oversat betyder navnet "tilhører Warsz". Warsz er en forkortelse af det maskuline slaviske navn Warcisław. Folkeviser forbinder byens navn med en fisker ved navn Wars og hans kone Sawa. Ifølge legenden blev Wars forelsket i Sawa, en havfrue, der boede i Wisła-floden. Historisk set var Warsz en adelsmand i 1200-tallet, der ejede en landsby placeret på stedet for dagens Mariensztat-kvarter. En beboer i Warszawa er kendt som en varsovian.

Andre navne for Warszawa er blandt andet på jiddisch וואַרשע (), litauisk Varšuva, tysk Warschau, russisk Варшава () engelsk Warsaw og latin Varsovia.

Geografi

Beliggenhed

Warszawa ligger ved Wisła-floden i det øst-centrale Polen midtvejs mellem Berlin og Minsk. Byen ligger omkring 350 km nord for Karpaterne, 265 km sydsydøst for Østersøen, 515 km øst for Berlin, Tyskland og 470 km vestsydvest for Minsk, Hviderusland. Den vestlige del af Hviderusland og nordvestlige del af Ukraine var en del af Polen indtil slutningen af 2. verdenskrig, hvor Polen til gengæld for tabene af territorium til Sovjetunionen mod øst og nordøst (også området syd og øst for Daugavpils i Letland og hele østlige Litauen, bl.a. Vilnius) fik territorium fra Tyskland mod vest og nord (sydlige del af Østpreussen). Polen rykkede altså mod vest, hvormed landet fik megen Østersøkyst, men tabte omkring 77.000 km2 mere landområde, end landet fik.Polen før og efter 2. verdenskrigHentet 8. september 2021 Byen er beliggende i hjertet af den masoviske slette på begge breder af Wisła-floden. Det historiske centrum er placeret på den venstre (vestlige) bred af Wisła på en høj, Skarpa warszawska, med stejle skrænter på 15 til 30 m ned til Wisła. Fra 1500-tallet forbandt en bro de to bredder. Det skabte mulighed for en udvidelse af byen på højre bred af Wisła med bydelen, der kaldes Praga.

Warszawa er et vigtigt trafikknudepunkt i skæringspunktet af vejene mod Paris/London-Berlin-Warszawa-Minsk/Kyiv/Moskva og Nordeuropa-Balkan. Wisła er sejlbar inden for Warszawa, og byen har en flodhavn på højre bred.

Landskab

Warszawa ligger på begge sider i Wisłas gletsjerdal på to geomorfologiske former. Den gennemsnitlige højde er 100 m.o.h.. På venstre bred af Wisła er Warszawa beliggende på et moræneplateau 10 til 25 m over Wisła. Det mest karakteristiske element i denne del af Warszawa, er kanten af moræneplateauet kaldet Warszawa-skrænten. Det højeste punkt på venstre side af Wisła er "Redutowa" i distriktet Wola, 115,7 m.o.h.

På højre bred af Wisła ligger Warszawa i Wisła-dalen og på Wołomin-sletten og Warszawa-dalen. Højre side af Wisła er Wisła-dalens terrasser i flere niveauer karakteristisk. Terrasserne er skabt ved gentagne oversvømmelser, og kun en lille del af moræneskrænten er synlig. Vinderosion med en række af klitter adskilt af tørvemoser og små damme, har formet de højeste terrasser. På højre side er "Groszówka" i bydelen Wesoła, 122,1 m.o.h., det højeste punkt. Byens laveste punkt ligger på højre bred af Wisla, 75,6 m.o.h. I bydelene Bielany, Białołęka, Wawer og Merry er der større arealer med nåleskov.

Der er flere kunstige bakker i Warszawa, blandt andet Warszawaopstandens bakke, 121 m.o.h., og Szczęśliwice-bakken, der med sine 138 m.o.h., er det højeste punkt i Warszawa.

Byinddeling

Indtil 1994 var der 7 distrikter i Warszawa: Śródmieście, Praga Północ, Praga Poludnie, Żoliborz, Wola, Ochota, Mokotów. Mellem 1994 og 2002, var der 11 distrikter: Centrum, Białołęka, Targówek, Rembertów, Wawer, Wilanów, Ursynów, Wlochy, Ursus, Bemowo, Bielany. I 2002 blev byen Wesoła indarbejdet, og den territoriale opdeling af Warszawa blev etableret som følger:

Distrikt Befolkningstal ArealMokotów 225.57135,4 km2Praga Południe 182.58822,4 km2Ursynów 148.87648,6 km2Wola 137.69219,26 km2Bielany 133.77832,3 km2Śródmieście126.14315,57 km2Targówek 123.21424,37 km2Bemowo 113.06624,95 km2Ochota 89.3839,7 km2Białołęka 89.23473,04 km2Praga Północ 71.67511,4 km2Wawer 69.89879,71 km2Ursus 50.3559,35 km2Żoliborz 48.0608,5 km2Włochy 39.69028,63 km2Rembertów 23.32019,30 km2Wesoła 22.75722,6 km2Wilanów 19.14636,73 km2Total 1.714.446521,81 km2

Warszawa er et powiat (~ amt), og er yderligere opdelt i 18 bydele,Bydele i Warszawa , , (hentet 18-05-2012) som kaldes dzielnica (distrikter). Hver med sit eget administrative organ. Hver bydel omfatter flere kvarterer, der ikke har retslig eller administrativ status. Warszawa har to historiske kvarterer, kaldet Den gamle by (Stare Miasto) og Den nye by (Nowe Miasto) i bydelen Śródmieście.

Klima

Warszawas klima er fugtigt fastlandsklima (Köppen Dfb) med kolde vintre og milde somre. Den gennemsnitlige temperatur er -3 °C i januar og 19,3 °C i juli. Temperaturer kan ofte nå 30 °C om sommeren. Årligt gennemsnitlige nedbør er 495 millimeter, hvor den vådeste måned er juli. Forår og efterår er normalt smukke årstider, foråret solrigt, og fuld af blomster, efteråret skiftevis solrigt og diset, og køligt, men ikke koldt.

Historie

Tidlige historie

thumb|left|250px|Kongeslottet i Warszawa thumb|right|250px|Sammenligning af bygrænserne i dag med dem i 1939

De første befæstede bosættelser på stedet for dagens Warszawa var Bródno (8-900-tallet) og Jazdów (11-1200-tallet). Efter Jazdów blev angrebet oprettede Płock-fyrsten Bolesław II af Masovien omkring 1300 en bosættelse, der kaldtes Warszowa hvor en lille fiskerby havde ligget. I begyndelsen af 1300-tallet blev bosættelsen residensstad for hertugerne af Masovien og bliver første gang nævnt i dagbøger i 1321 som Warseuiensis. I 1334 fik Warszawa Magdeburgrettigheder, og blev hovedstad i Masovien i 1413. Økonomien i Warszawa i 1300-tallet bestod hovedsageligt af håndværk og handel. Efter den lokale hertug-slægt uddøde, blev Warszawa en del af Kronen af det polske Kongerige i 1526.

15-1700-tallet

I 1529 var Warszawa for første gang sæde for den generelle Sejm, permanent fra 1569. I 1573 gav byen navn til Konføderationen af Warszawa, en forordning om religiøs frihed i den polsk-litauiske realunion. På grund af sin centrale beliggenhed mellem realunionens hovedstæder i Kraków og Vilnius, blev Warszawa hovedstad i unionen, og i Kronen af det polske Kongerige i 1596 da kong Sigismund III Vasa flyttede hoffet fra Kraków til Warszawa.

I de følgende år voksede byen ud mod forstæderne. Flere private uafhængige byområder blev etableret, ejet af aristokratiet og adelen, der blev regeret efter særskilte love. Tre gange mellem 1655 og 1658 var byen under belejring, og tre gange blev den indtaget, og plyndret af svenske, brandenburgske og transsylvanske styrker.

I 1700 brød Den Store Nordiske Krig ud. Byen blev belejret flere gange og forpligtedes til at betale store krigsskatter.

Kong Stanisław Poniatowski, der ombyggede det indre af det kongelige slot i Warszawa, gjorde også Warszawa til et center for kunst og kultur, som gav Warszawa tilnavnet "Det østlige Paris".

1800- og 1900-tallet

Warszawa forblev hovedstad i den polsk-litauiske realunion til 1795, hvor den blev annekteret af kongeriget Preussen og blev hovedstad i provinsen Sydpreussen. Efter at være blevet befriet af Napoleons hær i 1806, blev Warszawa gjort til hovedstad for det nyligt oprettede hertugdømme Warszawa. Efter Wienerkongressen i 1815 blev Warszawa hovedstad i Kongrespolen, et konstitutionelt monarki under en personalunion med det Russiske Kejserrige. Det Kongelige universitetet i Warszawa blev etableret i 1816.

Efter gentagne russiske overtrædelser af den polske forfatning brød Novemberopstanden ud i 1830. Imidlertid sluttede den polsk-russiske krig i 1831 med opstandens nederlag og indskrænkning af Kongrespolens autonomi. Den 27 Februar 1861 blev en menneskemængde, der protesterede mod den russiske herredømme over Polen, beskudt af de russiske tropper i Warszawa.Zbigniew Naliwajek: Romain Rolland et la littérature polonaise. Revue de littérature comparée 3/2003 (n°307), p. 325-338. Fem mennesker blev dræbt. Den polske undergrunds regering opholdt sig i Warszawa under januaropstanden i 1863-1864.

I slutningen af 1800-tallet blomstrede Warszawa under borgmesteren Sokrates Starynkiewicz (1875-1892), en russisk-født general udpeget af Zar Alexander III. Under Starynkiewicz blev Warszawas første vand- og afløbssystem designet og bygget af den engelske ingeniør William Lindley og hans søn, William Heerlein Lindley, samt udvidelse og modernisering af sporvognstrafikken, gadebelysningen og gasforsyningen.

Warszawa var besat af Tyskland fra den 4. august 1915 til 1918, hvorefter byen blev hovedstad i det nyligt uafhængige Polen i 1918. I løbet af den polsk-sovjetiske krig i 1920, blev det store slag om Warszawa udkæmpet i den østlige udkant af byen, hvor hovedstaden blev forsvaret og Den Røde Hær besejret.

Anden Verdenskrig

Under anden verdenskrig kom det centrale Polen, herunder Warszawa, under Nazitysklands koloniale administration Generalguvernementets styre. Alle videregående uddannelses institutioner blev straks lukket og hele Warszawas jødiske befolkningflere hundrede tusinde, omkring 30% af byengennet ind i Warszawaghettoen. Da ordren om at tilintetgøre ghettoen som en del af Hitlers "Endlösung der Judenfrage" kom den 19. april 1943, indledte den jødiske modstandsbevægelse Ghettooprøret i Warszawa. På trods af meget underlegen bevæbning og undertal, holdt ghettoen ud i næsten en måned. Da kampene sluttede blev næsten alle overlevende massakreret, kun få lykkedes at flygte eller skjule sig.

I juli 1944 havde Den Røde Hær befriet store dele af Polen og forfulgte tyskerne mod Warszawa. I forsøg på at tage kontrol over Warszawa inden Den Røde Hær nåede frem, gav den polske eksilregering i London ordre om at den underjordiske Hjemmehær (AK) skulle tage kontrol over Warszawa. Warszawaopstanden, der var planlagt til at vare 48 timer, indledtes den 1. august 1944. Polske historikere, blandt andet Aleksandr Shirokograd, påstår at Stalin gav ordre om at Den Røde Hær skulle afvente den tyske nedslagtning af opstanden. Imidlertid slår den britiske historiker John Erickson fast, at Stalin først blev orienteret om opstanden den 3. august, da det viste sig at planen om nedkæmpning af de tyske styrker på 48 timer ikke lykkedes,John Erickson (1983): The Road to Berlin, Weidenfeld and Nicolson, London, På bibliotek i Hamburg og både den polske militæranalytiker Norbert BączykNorbert Bączyk (2009): The Tank Battle at Praga, Leandoer & Ekholm, Stockholm, og den ledende engelske historiker Norman DaviesNorman Davies Rising '44. The Battle for Warsaw, s.253, 280 anfører i deres bøger, at Den Røde Hær kæmpede mod hård tysk modstand i bydelen Praga for at etablere et brohoved over Wisła. Den 14. september lykkedes det, men brohovedet måtte opgives den 23. september 1944. Efter 63 dages kamp måtte hjemmehæren kapitulere den 2. oktober 1944 og blev sendt i koncentrationslejre i Tyskland, mens hele civilbefolkningen blev interneret i tyske lejre indtil Den Røde Hær befriede dem. De polske civile dødsfald anslås til mellem 150.000 og 200.000.