Chevrolet Epica (type V250) var en stor mellemklassebil fra den sydkoreanske bilfabrikant GM Daewoo bygget mellem starten af 2006 og slutningen af 2011.
I Australien og New Zealand hed bilen Holden Epica, i Island Chevrolet Tosca og i Sydkorea Daewoo Tosca. I mange lande havde man i kort tid efter introduktionen også benyttet navnet Daewoo Veronica.
Historie thumb|left|Bagfra Epica blev sammen med SUV'en Captiva introduceret på Geneve Motor Show i februar 2006. Bilen afløste den i foråret 2002 introducerede Chevrolet (Daewoo) Evanda.
I modsætning til forgængeren var den forhjulstrukne sedan kun vokset en lille smule i de udvendige mål. Akselafstanden var med 2,7 meter sågar identisk med Evanda. Optisk faldt det mere moderne design ud med en rundere bagende og større forlygter i klart glas.
Til standardudstyret i Epica LS hørte ud over ABS og seks airbags også klimaanlæg, cd- og mp3-radio, tågeforlygter og opvarmet forrude. Den dyrere LT-model havde derudover klimaautomatik, elektrisk indklappelige sidespejle med integrerede LED-blinklys, el-justerbare og opvarmede lædersæder, kørecomputer, cd-skifter, fartpilot, og regnsensor.
Motorer Ved salgsstarten i sommeren 2006 kunne modellen fås med to tværliggende sekscylindrede rækkemotorer med slagvolumen på 2,0 og 2,5 liter. I marts 2007 udvidedes modelprogrammet med en ny 2,0-liters commonrail-dieselmotor fra den italienske motorfabrikant VM Motori med 110 kW (150 hk). Alle tre versioner opfyldt Euro4-normen og havde et CO-udslip på lidt over 200 g/km. I Sydkorea kunne modellen derudover også fås med en firecylindret 1,8-liters E-TEC II-motor med 90 kW (122 hk).
Et særligt kendetegn var det fra fabrikken til begge benzinmotorer tilgængelige autogasanlæg. Den dertil nødvendige gastank på 60 liter installeredes i stedet for reservehjulet. Dermed øgedes ikke kun bilens rækkevidde, men CO-udslippet reduceredes også.
Til begge 2,0-litersmotorerne kunne der i stedet for den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse også fås et elektronisk styret sekstrins automatgear med manuel skiftemulighed, hvor 2,5'eren udelukkende fandtes med automatgear. 1,8-litersmotoren kunne fås med femtrins manuelt gear eller firetrins automatgear.
Model Cylindre Ventiler Slagvolumecm³ Max. effektkW (hk) / omdr. Max. drejningsmomentNm / omdr. Byggeår Benzinmotorer 1.8 4 16 1796 90 (122) 165 2006 − 2011 2.0 6 24 1993 105 (143) / 6400 195 / 4600 2006 − 2011 2.5 6 24 2492 115 (156) / 5800 237 / 4000 2006 − 2011 Dieselmotorer 2.0 VCDi DPF 4 16 1991 110 (150) / 4000 320 / 2000 2007 − 2011 Kun for Sydkorea
Facelift I sommeren 2010 blev Epica faceliftet, hvilket medførte et modificeret kombiinstrument samt nye baglygter med gennemgående lygtebånd uden kromliste.
Efterfølger I slutningen af 2011 indstilledes produktionen af Epica, som over hele verden lidt efter lidt blev afløst af Chevrolet Malibu som dog ikke markedsføres i Danmark.
Kilder
Auto-News Online-udgave fra 6. februar 2006: „Chevrolet Epica: Evanda-Nachfolger kommt nach Genf “ (på tysk)
Eksterne henvisninger
Epica Kategori:Store mellemklassebiler Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 2006 Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne