Pictet er et nedslagskrater på Månen, beliggende på den sydlige halvkugle på Månens forside, øst-sydøst for det større og mere fremtrædende Tychokrater. Det er opkaldt efter den schweiziske fysiker Marc A. Pictet (1752 – 1825).

Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1935. I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se : USAs geologiske undersøgelser : .

Omgivelser Mod øst findes Saussurekrateret, og mod nordøst det større, men nedslidte Orontiuskrater.Lpi-måneatlas

Karakteristika Materiale fra Tycho med høj albedo ligger hen over Pictet og er spredt langt mod øst, men også i andre retninger. Pictet er således ældre end Tycho og er noget nedslidt af senere nedslag. Det lidt mindre satellitkrater, Pictet A, trænger lidt ind i den sydvestlige rand, mens det større krater, Pictet E, næsten helt er vokset sammen med den nordlige rand.

Satellitkratere De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret. Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Pictetkrateret har følgende satellitkratere:

PictetBreddeLængdeDiameterA45,0° S7,9° V34 kmC42,7° S7,7° V7 kmD46,0° S9,0° V21 kmE41,3° S7,7° V70 kmF42,8° S6,3° V11 kmN41,5° S8,1° V7 km

Måneatlas

Se også Månekratere – Liste over kratere på Månen Navne på Månens have – Liste over marer på Månen

Navigation

Kilder

Eksterne henvisninger

Bibliografi

Kategori:Kratere på Månen