right|thumb|BGM-109 Tomahawk krydsermissil Et missil er et våben der kan styres i banen fra affyringsrampen til nedslaget – og har sit eget fremdriftssystem. Dog er torpedoer ikke missiler, da de er undervandsvåben. Overordnet set styres missiler på tre måder: Autostyring: (følger målets varmeudstråling eller radiosignaler, aktiv radar). Luftværns- og antiradarmissiler. Kommandostyring: (radio- eller trådstyret, laser- eller radarbelysning). Panser- og luftværnsmissiler, taktiske flymissiler. Programstyring: (forudprogrammering; radarreproduktion af flyveruten, astronavigation, hyperbelnet- eller inertistyring). ICBM, sømåls- og krydsermissiler. I flere tilfælde styres missilet af en kombination af ovennævnte. Man inddeler missiler efter affyringsplatforme og målhttp://www.globalsecurity.org/military/systems/munitions/desig-missile.htm amerikansk missilnøgle:

Luft til luft-missiler thumb|AIM-9 Sidewinder Luft til luft-missiler anvendes primært af jagerfly, men kamphelikoptere kan også udstyres med disse. Amerikanske luft til luft-missiler klassificeres AIM- (Air-launched Interception Missile). Svenske missiler af alle typer hedder RBS (RoBotSystem), både svenskdesignede og licensbyggede. Sovjetiske luft til luft-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med A, f.eks. Atoll og Pentagons kode for samme missil var AA-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet K-13). AIM-9 Sidewinder, infrarødt. AIM-54 Phoenix, langtrækkende til US Navys F-14 Tomcats. AIM-120 AMRAAM, nyeste til Flyvevåbnets F-16 jagere. Matra R.530, fransk radarstyret. Matra R.550 Magic, fransk infrarødt. Rafael Shafrir, israelsk infrarødt.

Luft til jord-missiler thumb|AGM-65 Maverick Luft til jord-missiler kan være små og taktiske såsom AGM-65 Maverick mod broer og kampvogne. De kan også være store og strategiske, såsom AGM-28 Hound Dog, på størrelse med jagerfly. Luft til jord-missiler anvendes også til nedkæmpning af luftforsvarets radarer. Franske luft til jord-missiler benævnes f.eks. AM.39 Exocet (Air-Mer – mod skibe) og AS.12 (Air-Sol) til helikopteraffyrede panserværnsmissiler. Sovjetiske luft til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med K, f.eks. Kennel og Pentagons kode for samme missil var AS-1 (Sovjetunionen benævnte selv missilet KS-1 Kometa – komet). Hs 293, nazitysk taktisk missil. Fritz X, nazitysk sømålsmissil. Yokosuka Ohka, bemandet sømålsmissil – 1945. AGM-12 Bullpup, tidligere anvendt af Flyvevåbnet. AGM-45 Shrike, anti-radarmissil med begrænset succes i Vietnamkrigen. AGM-88 HARM (High-speed AntiRadiation Missile). ALARM, britisk anti-radarmissil. AS.37 MARTEL (Missile Anti-Radar and TELevision), fransk-britisk antiradarmissil. AGM-84 Harpoon sømålsmissil. Sea Skua, brugt af Royal Navys Lynxhelikoptere i Falklandskrigen. Sea Eagle, britisk sømålsmissil. RBS 15, svensk sømålsmissil.

Jord til luft-missiler thumb|210px|RIM-7 Sea Sparrow Luftværnsmissiler benævnes også SAM (Surface to Air Missiles) og bruges mod fly (herunder helikoptere) og missiler. Amerikanske luftværnsmissiler klassificeres efter deres affyringsplatform; CIM-10 Bomarc affyres fra forseglet container. FIM-43 Redeye affyres fra skulderen. MIM-104 Patriot affyres fra mobile ramper. RIM-7 Sea Sparrow affyres fra skibe. LIM-49 Nike Zeus affyres fra nedgravede raketsiloer. Sovjetiske luftværnsmissiler fik NATO-kodenavne begyndende med G, f.eks. Guideline. Pentagons kode for samme missil var SA-2 og den maritime udgave hed SA-N-2 (Sovjetunionen benævnte selv missilet S-75 Dvina). Rheinmetall Rheintochter Ferngelenkte Flakrakete, opgivet nazitysk optisk, radiostyret. Hs 117 Schmetterling, opgivet nazitysk optisk, radiostyret. Blowpipe, skulderaffyret fra Falklandskrigen. Rapier, brugt af Royal Artillery i Falklandskrigen. Sea Dart, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen. Sea Wolf, brugt af Royal Navy i Falklandskrigen. (MIM-115) fransk-vesttysk Roland, nedskød et Sea Harrierfly i Falklandskrigen. MIM-3 Nike-Ajax tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod bombefly i op til 20 km højde. MIM-14 Nike-Hercules tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod ballistiske missiler i op til 45 km højde. MIM-23 HAWK tidligere opstillet af Luftværnsgruppen mod lavtgående fly i højst 25–35 km afstand. FIM-92 Stinger RBS 70 laserstyret, svensk mandbåret RIM-162 Evolved Sea Sparrow (ESSM) brugt af Søværnet. Buk M1 et sovjetisk/russisk luftværnsmissilsystem

Jord til jord-missiler thumb|BGM-71 TOW Jord til jord-missiler kan være fra små, mand-bårne panserværnsmissiler til store, nedgravede interkontinentale dommedagsmissiler. Køretøjer, skibe, ubåde og evt. helikoptere kan også være platforme for jord til jord-missiler. Alle overflademål af en vis størrelse, herunder fly på jorden og uddykkede ubåde, kan være mål for jord til jord-missiler. Amerikanske jord til jord-missiler klassificeres efter deres affyringsplatform: BGM-71 TOW ATGW affyres fra forskellige platforme. FGM-148 Javelin ATGW affyres fra skulderen. HGM-16 Atlas ICBM affyres udenfor deres raketsiloer. MGM-31 Pershing MRBM affyres fra mobile ramper. PGM-11 Redstone SRBM affyres fra stationære ramper. RGM-84 Harpoon affyres fra skibe. LGM-30 Minuteman ICBM affyres fra nedgravede raketsiloer. UGM-73 Poseidon SLBM affyres fra neddykkede ubåde. Franske jord til jord-missiler benævnes: SS.11 (Sol-Sol) trådstyret panserværnsmissil. MM.38 Exocet (Mer-Mer) skib til skib. SM.39 Exocet (Sous-Mer) ubåd til skib. Sovjetiske jord til jord-missiler fik NATO-kodenavne begyndende med S, f.eks. Satan (R-36 Dnepr) og Pentagons kode for samme missil var SS-18. Sømålsmissiler, som f.eks. Styx (P-15 Termit) fik Pentagonkoden SS-N-2. Deciderede panserværnsmissiler som Sagger (Maljutka – lille bitte) fik Pentagonkoden AT-3 (Anti-Tank). V1-missil nazitysk krydsermissil, videreudviklet af USA til MGM-1 Matador. V2-raket nazitysk SRBM, kopieret af sejrherrerne som Bumper og R-1. SS-1 Scud missil (R-11 Elbrus) SRBM. Cobra, schweizisk/vesttysk panserværnsmissil. MILAN (Missile d´Infanterie Léger ANtichar), fransk/vesttysk panserværnsmissil. RBS 56 BILL (Bofors Infantry Light and Lethal anti-tank missile). BGM-109 Tomahawk krydsermissil (AGM-119) Penguin, norsk sømålsmissil, også brugt af US Navys helikoptere. Gabriel, israelsk sømålsmissil fra Oktoberkrigen, 1973. UGM-84 Harpoon ubåd til skib.

Diverse Forskellige våben der er klassificeret som værende i missilgruppen i USA. MGR-1 Honest John artilleriraket med en rækkevidde på 24 km med 20 kt sprænghoved. AIR-2 Genie 1,25 kiloton sprænghoved detoneres tæt på bombeflyformationer. RUR-5 ASROC (Anti-Submarine ROCket) 10 kt sprænghoved eller målsøgende torpedo mod ubåde. FGR-17 Viper bazooka-lignende panserværnsraket. ADM-20 Quail B-52 bombefly havde fire af disse lokkedroner til at forvirre luftforsvaret (fejlklassificeret som missil). UUM-44 SUBROC (SUBmarine ROCket) affyres fra et torpedorør, 5 kt sprænghoved mod ubåde. AGM-62 Walleye tv-styret fritfaldsbombe (fejlklassificeret som missil). ASM-135 ASAT (Anti-SATellite) affyret fra F-15 Eagle-jagerfly mod satellitter i højst 1.000 km højde.

Se også Krydsermissil

Kilder thumb|230px|MGR-1 Honest John-artilleriraket Bill Gunston: Rockets & Missiles of World War III, 1989, Exeter Books,