Dagbladet Information, i daglig tale og grafisk præsentation ofte blot Information, er en dansk avis som udspringer af modstandsbevægelsens illegale presse under Danmarks besættelseInformation : august 1943 - maj 1945. Richard Levin , Sixtus, 1976-1978. 15 bd.. Avisen har en rolle som en nicheavis og har en læserskare, hvor 56 procent (2001) har en højere uddannelse.
Avisen blev grundlagt i august 1943 af modstandsmanden og journalisten Børge Outze som et nyhedsbureau for den illegale presse, og den blev efterhånden en vigtig kilde for udenlandske medier til nyheder fra Danmark. BBC's udsendelser på dansk under krigen, der blev hørt flittigt i Danmark, blev også baseret på nyheder fra Information. Ved Befrielsen 5. maj 1945 grundlagde Outze avisen på ny som et officielt dagblad i den nazistiske avis Fædrelandets tidligere lokaler og trykkeri i Store Kongensgade, hvor Information stadig holder til.https://www.information.dk I redaktørerne Børge Outzes og Erik Seidenfadens tid var den berømt for sine ledere og fik en indflydelse, som var større, end det beskedne oplagstal umiddelbart tydede på. I 1970-1986 var avisen medarbejderejet med en stærkt samfundskritisk profil i tiden efter ungdomsoprøret. Avisen spillede ikke mindst en rolle som debatforum for den danske venstrefløj. Siden 1986 har avisen tilstræbt en bredere profil med vægt på analytisk journalistik.
Siden 1. august 2016 har Rune Lykkeberg været ansvarshavende chefredaktør på Information. Han afløste Christian Jensen. Anton Geist har siden september 2023 været journalistisk chefredaktør.
Informations oplag var i december 2025 på 26.700 abonnenter. Mængden af abonnenter, der modtager Information rent digitalt, er på 12.000, mens ca. 6.000 modtager papiravis hele ugen og 9.000 er weekendabonnenter. Gennemsnitligt var 275.000 brugere forbi Information i 2024. https://www.information.dk/om-information
Særpræg thumb|Informations stand ved Bogforum 2025 Information betegnes ofte sammen med Kristeligt Dagblad, Dagbladet Børsen og Weekendavisen som en af Danmarks fire nicheaviser.Nicheaviser læses af flere. Mediawatch.dk 4. maj 2009.Analyse af læsertal: Lær af nicherne. Artikel på Journalisten.dk 6. september 2018. Lige fra starten er læserne i høj grad kommet fra de højere uddannelses- og socialgrupper og har således talt mange akademikere, skolelærere og studerende.Dagbladet Information. Dedanskeaviser.dk, besøgt 28. august 2021. I Børge Outzes og Erik Seidenfadens tid som avisens redaktører var avisens ledere et vigtigt element, som gav Information en gennemslagskraft, der var langt større, end dens beskedne oplagstal i sig selv berettigede til. I perioden 1970-1986, hvor avisen var medarbejderejet, havde den en stærkt samfundskritisk profil, hvor bl.a. uddannelses- og miljøforhold var to højtprioriterede områder, og avisen i høj grad fungerede som et pluralistisk forum for debatten på den danske venstrefløj. Siden 1986, hvor ledelsesforholdene igen blev mere traditionelle, har avisen forsøgt at skabe sig en bredere profil med vægt på analytisk journalistik. I 2020 fortalte chefredaktøren Rune Lykkeberg, at avisens målsætning var at være en væsentlighedsavis, der var forpligtet på store dagsordener som magtudøvelse, økonomi og klimaproblemer, hvilket indimellem førte til et fravalg af den almindelige nyhedsdækning. Samtidig mente han, at avisen burde være aktivistisk eksempelvis i forhold til klimaspørgsmålet som en naturlig fortsættelse af avisens tidligere engagement i modstandsbevægelsen og studenteroprøret.Information 75 år: Børges avis er blevet akademisk. Artikel på Journalisten.dk 5. maj 2020.
I 2001 foretog Gallup en analyse af Informations læsere sammenlignet med befolkningen og med andre avisers læsere. Information var den avis, der havde forholdsvis flest højtuddannede læsere. 56 % af læserne havde således en høj uddannelse, mens det samme kun gjaldt for 22 % af befolkningen. For de to andre aviser, der kom tættest på, Weekendavisen og Politiken, var procentdelen henholdsvis 47 og 42 %. Ifølge analysen var Informations læsere relativt venstreorienterede; kun knap en fjerdedel støttede partier til højre for Socialdemokratiet. Læserne var de mest kulturforbrugende blandt alle avisers læsere. En tiendedel af læserne angav således, at de hver måned så en kunstudstilling, mens tallet for befolkningen var 1-2 %. Igen var tallene for Politikens og Weekendavisens læsere tæt på, men lidt lavere end Informationslæserne. Dog lyttede Informations læsere lidt mindre til rock- og popmusik end både Politikens læsere og hele befolkningen. 86 % af Informations læserskare havde i 2001 daglig adgang til internettet, hvor det på det tidspunkt kun gjaldt 51 % af hele befolkningen.Danmarks travleste læsere. Artikel i Information 13. januar 2001.
Begyndelse Befrielsesnatten mellem 4. og 5. maj 1945 trængte modstandsgruppen bag det illegale nyhedsbureau Information ind i nazistiske Fædrelandets bladbygning i St. Kongensgade i København og besatte redaktionen og trykkeriet. Flere af de 66 frihedskæmpere havde i over et døgn opholdt sig i sidegaderne, hvor de ventede på signal til aktionen, som anført af Informations grundlægger Børge Outze sprængte dørene med maskinpistolerne løftet.Børge Outze: Sådan begyndte det 1970, side 28-33
Fædrelandets medarbejdere var flygtet, men tilbage i byen hærgede nazistiske restgrupper, blandt andre snigskytter, som fra genbo-ejendommen skød tværs over gaden ind gennem redaktionens vinduer. Den første udgave af avisen Information – to sider i broadsheet format – blev skrevet af medarbejdere liggende på gulvet, i ly under vinduerne. Det var fra samme kontor, Børge Outze stillede en af sine første lederartikler til det nærliggende Amalienborg, for ”det hørte med til godt naboskab at fortælle Kongehuset, at der var kommet nye lejere i St. Kongensgade nr. 40”. Kong Christian X kvitterede ved at udfylde en af bladets første abonnementskuponer. Og Information var retmæssig lejer, for måneder før aktionen havde Outzes nære allierede, landsretssagfører Henning Sally fra modstandsgruppen Ringen, sørget for de juridiske formaliteter, bl.a. lejekontrakten.Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 372 og side 382-383 Det havde andre modstandsgrupper med lignende dagbladsplaner i Fædrelandets bygning ikke. Dansk Samlings gruppe var allerede i St. Kongensgade på befrielsesnatten, og de to modstandsaviser blev enige om at dele Fædrelandets tekniske faciliteter. Dansk Samlings Morgenbladet udkom, som navnet siger, om morgenen, Information udkom i begyndelsen som eftermiddagsavis. Morgenbladets liv blev kort, hvorimod Informations oprindelige ambition var at bestå frem til det første frie valg efter krigen. I dag, trekvart århundrede senere, eksisterer avisen dog fortsat.
Formål I Informations formålsparagraf (1945) hedder det bl.a.: ”Selskabets formål er at udgive dagbladet ”Information”, således som dette hidtil har været udgivet af den selvejende institution af samme navn, altså uafhængigt af alle politiske partier og økonomiske særinteresser. ”Information” må derfor aldrig af politiske eller økonomiske tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen (…) ”Information” skal ved at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Information”s egen arbejdsplads.”Informations hjemmeside, besøgt 29. august 2021.
Journalistik
Information med den karakteristiske røde prik over i´et, designet inden Befrielsen, var den borgerlige modstandsbevægelses avis. Den kommunistiske pendant, som også havde kig på Fædrelandets bygning, flyttede med dagbladet Land og Folk ind i DKPs bygning lige om hjørnet i Dr. Tværgade. Information bevarede fra første dag sin uafhængighed af partipolitik, også da lederen af den socialdemokratisk orienterede Ringen, medlem af Frihedsrådet og af Befrielsesregeringen Frode Jakobsen, overlod selskabet bag avisen Ringens overskydende kapital. Også senere, da bladet kom tæt på tidl. finansminister og senere OECD-generalsekretær Thorkil Kristensen, som i 1960 brød med Venstre og en overgang overvejede ny partidannelse.Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 659
Inspireret af britisk dagspresse gjorde Information meget ud af debatstoffet i form af læserbreve, hvor der blev lagt vægt på, at også folk med en anden holdning end avisens kunne komme til orde. Ligeledes efter britisk mønster blev avisens lederartikler signeret, og Børge Outzes signatur, lille o, og medredaktøren Erik Seidenfadens lille s, fik nærmest kultstatus hos læserne. De signerede ledere betød også, at øvrige lederskribenter kunne boltre sig frit. I flere tilfælde førte det til modstridende synspunkter i samme dags forside- og bagsideleder, f.eks. under EF/EU-debatten fra begyndelsen af 1970´erne. Men først, når signaturen lille o havde sat sit aftryk, var det bladets ”officielle” linje.Ole Lange og Alex Frank Larsen: Outze. Reporter - Redaktør - Revser. 2010, side 450
Holdningsskiftet fra borgerlig modstandsavis til centrum-venstre opinionen begyndte langsomt i 60´erne med en række især yngre medarbejderes tætte dækning af bl.a. atommarcherne fra Holbæk til København, slumstormerne og mange andre græsrodsbegivenheder kulminerende med studenteroprøret i 1968 og Kvindebevægelsen i 1970'erne.
Børge Outze og Erik Seidenfaden var fra NATO-medlemskabet i 1948 stærke tilhængere af forsvarsalliancen. Seidenfaden forlod bladet i 1965, og Outzes overordnede synspunkt var, at medarbejderne uanset hans egne meninger tegnede den daglige avis. Først en halv snes år efter den ”gryende bladrevolution” i St. Kongensgade 40, førte optrapningen af Vietnamkrigen og det USA-støttede militærkup i Chile d. 11. september 1973 til et kursskifte, signeret lille o, hvorefter avisen i en årrække var venstreorienteret.
Det er fortsat journalisterne, som dagligt præger avisens retning. Det er illustreret med emner, hvis behandling har givet en række medarbejdere Cavlingprisen:Cavlingprisvindere – Se listen over tidligere prismodtagere
Leif Blædel: Samfundskritisk journalistik, især i radio- og tv-anmeldelser (1970) Torgny Møller: Ulykken på Lindøværftet med perspektiv for behandling af arbejdsmiljøet generelt (1971) Hanne Dam: Fornyelse af journalistikken om kvindepolitiske emner (1980)Cowgirls Cavling - Journalisten Alex Frank Larsen: LSD-behandlingen af patienter, som førte til loven om erstatning til LSD-ofre (1986) Charlotte Aagaard og Jørgen Steen Nielsen: Kritiske artikler om Danmarks deltagelse i Irakkrigen (2003)Pressens minister svarer ikke - Journalisten Ulrik Dahlin og Anton Geist: Afdækning af statsløsesagen (2011) Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen: Artikelserie om dansk eksport af komponenter til Israels kampfly i samarbejde med Danwatch ved Emilie Ekeberg, Nikolaj Houmann Mortensen og Charlotte Aagaard (2026)
Overgangen til medarbejdereje i 1970 (se afsnittet Medarbejderdemokratiet) påvirkede i den følgende snes år Informations indre liv, men ikke spalterne, for medarbejderdemokratiet var en naturlig fortsættelse af bladets tradition for uafhængighed med plads til frie ord. I de følgende årtier gik det op og ned for avisen, som i 1970'erne tangerede et oplag på 40.000 eksemplarer.