thumb|Lille Triangel set mod Østerbrogade. Lille Triangel er en plads på Østerbro i København, knap 500 m sydøst for Trianglen. Her løber gaderne Østerbrogade, Dag Hammarskjölds Allé, Classensgade, Øster Farimagsgade og Øster Søgade sammen. Pladsnavnet er uofficielt, og bygningerne har gadernes adresser. Etageejendommen Dag Hammarskjöld Alle 38 hedder Lille Triangel, lige som busstoppestederne.Dag Hammarskjöld Alle 38, Københavns Museum. Besøgt 15. maj 2020.

Ved hjørnet Østerbrogade og Øster Søgade ligger Sortedams Sø. Ved hjørnet Dag Hammarskjölds Allé og Øster Farimagsgade ligger hovedindgangen til Holmens Kirkegård. Her stod i mange år et mindesmærke for den danske præst og dyreværnsforkæmper Laurids Smith med en lang inskription og en skulptur af en hund. Mindesmærket, der flere gange er fornyet af Dyrenes Beskyttelse, står nu på kirkegården.Holmens Kirke – kirkegårdens historie

På hjørnet af Øster Farimagsgade og Øster Søgade stod fra 1896 til 1973 en telefonkiosk, designet af arkitekt Fritz Koch. Den blev pakket ned, for at blive flyttet til det nyrenoverede Gabelstorv i Aalborg i 2010.Dag Hammarskjöld Alle, Københavns Museum. Besøgt 15. maj 2020.

Noter

Kategori:Gader på Østerbro Kategori:Torve og pladser i København