thumb|300px|right|Menstruationscyklussens forløb, og de forskellige hormoner, der bidrager til det.
Menstruationscyklussen er den regelmæssige, naturlige forandring, der finder sted i de kvindelige kønsorganer såsom livmoderen og æggestokkene, og som muliggør graviditet. Cyklussen er nødvendig for produktionen af oocytter (ægceller), og for forberedelsen af livmoderen til graviditet. Op mod 80% af alle kvinder mærker symptomer i en til to uger før menstruation. Blandt udbredte symptomer er akne, følsomme bryster, oppustethed, træthed, irritabilitet og humørsvingninger. Hos 20-30 % af kvinder forstyrrer disse symptomer dagligdagen i en grad der kvalificerer som præmenstruelt syndrom, og hos 3 til 8% i særligt alvorlig grad.
Den første cyklus begynder normalt når pigen er mellem tolv og femten år gammel - et punkt i livet der betegnes "menarche". Somme tider kan den begynde helt ned til otteårsalderen. Gennemsnitsalderen for den første menstruation er generelt senere i ulande og tidligere i ilande. Den typiske periode mellem en menstruations første dag og den næste menstruations første dag er 21 til 45 dage hos unge kvinder og 21 til 31 dage hos voksne (et gennemsnit på 28 dage). Menstruation stopper permanent efter menopause, som normalt sker når man er mellem 45 og 55 år gammel. Selve blødningen varer normalt 2 til 7 dage.
Menstruationscyklussen styres af hormonelle forandringer. Disse forandringer kan ændres ved brug af hormonelle præventionsmidler til at forhindre graviditet. Hvert cyklus kan opdeles i tre faser baseret på begivenheder i æggestokkene (ovariecyklus) eller i livmoderen (uterincyklus). Ovariecyklussen består af den follikulære fase, ægløsningen og lutealfasen, hvorimod uterincyklussen opdeles i menstruationen, den proliferative fase og den sekretoriske fase.
Ved hjælp af stimulation fra gradvist stigende mængder østrogen i den follikulære fase, stopper udledning af blod (menses), og livmoderens indre slimhinde, endometrium, tyknes. Follikler i æggestokken begynder at udvikle sig under påvirkning af at komplekst samspil af hormoner, og efter flere dage vil en eller somme tider to blive dominerende (ikke-dominerende follikler skrumper ind og dør). Omtrent midt-cyklus, 24–36 timer efter en følge af luteiniserende hormon (LH), udsender den dominerende follikel en ægcelle, i en begivenhed kaldet "ovulering", eller ægløsning. Efter ægløsning lever ægcellen kun i højst 24 timer uden befrugtning, mens resterne af den dominerende follikel i æggestokken bliver et gult legeme; dette legemes primære funktion er at producere store mængder progesteron. Under indflydelse af progesteron ændrer livmoderens slimhinde sig og forberedes til eventuel implantering (kaldet "nidation") af et embryon og en derpå følgende graviditet. Hvis der ikke sker nidation indenfor omkring to uger vil det gule legeme krølle sig indad, hvilket medfører et voldsomt fald i mængden af progesteron og østrogen. Hormonfaldet får livmoderen til at kaste sin hinde fra sig i en proces, der kaldes menstruation.
Menstruation finder også sted hos nogle andre dyr såsom spidsmus, flagermus, såvel som hos andre primater såsom menneskeaber.
Indtræden og hyppighed thumb|Illustration af hvordan livmoderhinden bygges op og brydes ned under menstruationscyklussen.
Gennemsnitsalderen for menarche er 12–15 år. Den kan dog i visse tilfælde begynde helt ned til otteårsalderen. Denne første menstruation sker ofte senere i ulande end i ilande. Faktorer såsom genetik, kost og overordnet sundhed kan påvirke timingen.
Menstruationscyklussens ophør markerer enden på en kvindes kønsmodne alder, og betegnes menopause. Gennemsnittet for menopause hos kvinder er 52 år, med en norm der kan ligge mellem 45 og 55. Menopause før man er blevet 45 år betragtes som for tidligt i industrialiserede lande. Ligesom alderen ved menarche er alderen ved menopause i høj grad et resultat af kulturelle og biologiske faktorer; sygdomme, visse kirurgiske indgreb eller medicinsk behandling kan dog forårsage at menopause sker tidligere end den ellers ville have gjort.
Længden på en kvindes menstruationscyklus varierer typisk, hvor nogle har korte og andre har lange cyklusser. En kvinde siges at have et fast menstruationscyklus hvis variationerne mellem hendes længste og korteste cyklusser er på mindre end otte dage. Det er usædvanligt for en kvinde at opleve en cykluslængde på mindre end fire dage. Længdevariation på mellem otte og 20 dage betragtes som moderat uregelmæssige cyklusser. Variation på 21 dage eller mere mellem en kvindes korteste og længste cykluslængder betragtes som meget uregeæmæssigt.
Den gennemsnitlige menstruationscyklus varer 28 dage. Variationen i menstruel cykluslængde er højest for kvinder under 25 år og lavest (dvs. mest regelmæssig) for kvinder i alderen 35 til 39 år. Efterfølgende stiger variationen lidt for kvinder mellem 40 og 44 år.
Menstruationscyklussens lutealfase er nogenlunde lige lang for de fleste kvinder (gennemsnit 14,13 dage, SD 1,41 dage) hvorimod den follikulære fase har en tendens til at udvise væsentligt større variation (log-normalfordelt med 95 % af alle individer havende follikulær fase på mellem 10,3 og 16,3 dage). Den follikulære fase lader også til at blive betydeligt kortere med alderen (geometrisk gennemsnit 14,2 dage hos kvinder i alderen 18–24 år overfor 10,4 dage hos kvinder i alderen 40–44 år).
Helbredseffekter Nogle kvinder med bestemte neurologiske tilstande oplever øget aktivitet i deres tilstand omkring samtidig med hvert menstruationscyklus. For eksempel er det kendt at fald i mængden af østrogen kan udløse migræner, særligt når den migræneramte kvinde samtidig tager p-piller. Mange kvinder med epilepsi har flere anfald i et mønster, der kan forbindes til menstruationscyklussen; dette kaldes "katamenial epilepsi". Der lader til at eksistere forskellige mønstre (såsom anfald der sker samtidig med menstruation, eller med ægløsning), omend deres hyppighed ikke er blevet endeligt fastslået. Ved brug af en bestemt definition fandt en gruppe videnskabsfolk at omkring en tredjedel af kvinder med en bestemt form for partiel epilepsi har katamenial epilepsi. Det er blevet foreslået at det kan være en hormoneffekt, hvor fald af progesteron, kombineret med stigning af østrogen, kan forårsage anfald. Senest har studier vist at høje doser østrogen kan forårsage eller forværre anfald, hvorimod høje doser progesteron kan fungere som antiepileptisk medicin. Nogle studier har fundet at kvinder, der oplever menses, har 1,68 større risiko for at begå selvmord.
Man har eksperimenteret med mus for at undersøge hvilke mulige mekanismer kønshormoner anvender til at regulere nervesystem-funktionen. Under den del af musenes østrogencyklus hvor mængden af progesteron var på sit højeste, var mængden af nervecelle GABA-receptor-undertype delta højt. Da disse GABA-receptorer er hæmmende, er det mere sandsynligt at nerveceller med få delta-receptorer aktiveres, end nerveceller med mange. Under den del af musens østrogencyklus hvor østrogenniveauet er højere end progesteronniveauet sænkes antallet af delta-receptorer, hvilket øger nervecelleaktivitet, og som følge heraf øger nervøsitet og risiko for anfald.
Østrogenniveauer kan påvirke skjoldbruskkirtlens opførsel. For eksempel er blodtilstrømningen i skjoldbruskkirtlen langsommere i lutealfasen (når østrogenniveauet er lavt) end det er i den follikulære fase (når østrogenniveauet er højere).
Blandt kvinder, der bor tæt sammen, har man længe troet at der var tendens til at menstruationscyklusserne synkroniserede. Denne effekt blev for første gang beskrevet i 1971, og muligvis forklaret ved feromoner i 1998. Efterfølgende forskning har dog stillet spørgsmålstegn ved denne hypotese.
Forskning indikerer at kvinder har en væsentligt større risiko for at pådrage sig skader på det forreste korsbånd i før-ægløsningsfasen end efter-ægløsningsfasen.
Frugtbarhed Den mest frugtbare ("fertile") periode (forstået som tidspunktet med størst sandsynlighed for graviditet som resultat af samleje) er fra 5 dage før til 1-2 dage efter ægløsning.Weschler (2002), pp.242,374 I en 28-dags cyklus med en 14-dags lutealfase, svarer dette til den anden og begyndelsen af den tredje uge. Der er blevet udviklet en række metoder til at hjælpe individuelle kvinder vurdere deres relative frugtbarhed, og ikke mindst de ufrugtbare dage i en cyklus - de såkaldte "sikre perioder".
Metoder, der alene baserer sig på optegnelser af cykluslængde kaldes "kalenderbaserede metoder". Metoder, der kræver observering af et eller flere af de tre primære frugtbarhedstegn (basal kropstemperatur, ægløsningsslim ("cervikalsekret") og livmoderhalsens placering)Weschler (2002), p.52 kendes som symptombaserede metoder. Der findes også urintests, som kan påvise den bølge af LH, der kommer 24 til 36 timer før ægløsning; disse kendes som ægløsningstests, og fås i håndkøb i de fleste dagligvarebutikker. Der findes også elektroniske enheder, der kan måle basal kropstemperatur, urintestresultater eller ændringer i spyt.
En kvindes frugtbarhed påvirkes også af hendes alder. Da en kvindes samlede mængde æg dannes mens hun stadig er et foster, og først skal ægløses årtier senere, er der blevet spekuleret i at denne lange kan gøre æggenes kromatin mere sårbar overfor delingsproblemer, brud og mutation end kromatinen hos sædceller, der produceres kontinuerligt igennem en mands reproduktive liv.
En længere menstruationscyklus associeres generelt med både højere graviditetsrater og højere rater af vellykket fødsel, som målt på kvinder der er blevet in vitro-befrugtet. Raten af succesfulde fødsler efter IVF er blevet vurderet at være næsten dobbelt så stor for kvinder med en menstruationscyklus på mere end 34 dage sammenlignet med kvinder en menstruationscyklus på mindre end 26 dage. En længere menstruationscyklus associeres også med bedre ægrespons til gonadotropinstimulering og embryonkvalitet.
Humør og opførsel De forskellige faser i menstruationscyklussen korrelerer med kvinders humør. I nogle tilfælde kan hormoner, der udløses under menstruationscyklussen, forårsage forandringer i en kvindes opførsel; med milde til alvorlige humørforandringer til følge. Fasen af cyklus og ægløsende hormoner kan bidrage til øget empati hos nogle kvinder. Det naturlige skift i hormonniveauer under de forskellige faser af en menstruationscyklus er blevet studeret i forbindelse med tests. Når de fuldførte empatibaserede øvelser, klarede kvinder i den follikulære fase af deres menstruationscyklus sig konsekvent bedre end kvinder i deres midtluteale fase. Der blev i sidste ende fuldet en betragtelig korrelation mellem mængden af progesteron og evnen til at kunne genkendte følelser med præcision. Præstation ved opgaver, der omfattede emotionel genkendelse, var bedre når kvinder havde lavere progesteronniveauer. Kvinder i den follikulære fase var således væsentligt bedre til at gekende følelser end deres midtluteale modparter. Det blev også fundet at kvinder reagerede mere på negative stimuli i den midtluteale fase end kvinder i den follikulære fase, hvilket kunne indikere mere reaktivitet på social stress under den fase af menstruationscyklussen.
Der er også blevet undersøgt frygtrespons hos kvinder i de to forskellige faser af menstruationscyklussen. Når mængden af østrogen er på sit højeste i den follikulære fase er kvinder væsentligt bedre til at identificere udtryk for frygt end kvinder, som menstruerer (hvilket er når mængden af østrogen er lavest). De to grupper kvinder var lige gode til at identificere glade ansigter, hvilket blev set som et tegn på at frygtrespons er en stærkere følelse. I undersøgelsen blev således konkluderet at cyklusfase og østrogenniveau korrelerer med kvinders evne til at bearbejde frygt.