I 1906 gennemførtes en omfattende retskrivningsreform af den svenske regering. Brugen af f og fv for v ændredes, på samme måde som man for længst havde gjort på dansk og norsk. Ændringen betød en tilnærmelse mellem dansk og svensk retstavning. De to øvrige ændringer, dt til tt og hv til v, betød øget afstand mellem dansk og svensk.

Hovedtræk Lyden t stavedes inden reformen dt i bøjningsformer af ord med d i roden, fx ”godt” (af ”god”, nu ”gott” = godt) og ”blandadt” (af ”blandad”, nu ”blandat” = blandet). Samme princip gjaldt for ord som ”ändtligen” (af ”ända”, nu ”äntligen” = endelig) og ”mundtlig” (af ”mund”, nu ”muntlig” = mundtlig). Princippet anvendes stadig i dansk retskrivning (fx godt til god; håndtere til hånd).

Lyden v, der inden reformen stavedes næsten konsekvent med f, blev efter reformen gengivet med v, fx i ”lif” (nu ”liv” = liv), ”löf” (nu ”löv” = løv), og ”hafregryn” (nu ”havregryn” = havregryn). Inden reformen blev v-lyden skrevet fv inde i ordstammer og før bøjnings- og afledningsendelser. Også dette ændredes til v overalt, fx i ”hufvud” (nu ”huvud” = hoved) og ”öfver” (nu ”över” = over). Denne del af reformen betød en klar tilnærmelse mellem dansk og svensk stavning, omend dansk stadig bruger f for v-lyden i ordet af.

Stumt h i forbindelsen hv forsvandt helt med reformen. H-lyden havde tidligere været hørbar, ligesom den stadig er i nordvestjyske dialekter af dansk og som k-lyd på norsk (”kvit” = hvid). Med denne ændring kappedes forbindelsen til de fællesnordiske rødder. Ikke mindst de spørgende stedord ændrede udseende med reformen (se tabellen).

svensk før 1906svensk efter 1906dansknotehvadvadhvadjf. engelsk ”what”hvadanvadan(parallel til hvordan)synonym til ”varför”hvalvalhvaljf. engelsk ”whale”; uændret stavning af svensk ”val” = valghvalfvalvhvælving, hvalvhvarvarhvorjf. engelsk ”where”; uændret stavning af svensk datid ”var” af verbet ”vara” = være(pigg-, slät-) hvar(pigg-, slät-) var(pig-, slet-) hvarhvarannanvarannanhver andenhvarandravarandrahverandre = hinandenhvarförvarförhvorforjvf gammeldags engelsk ”wherefore”hvarjevarjehver, hverthvarkenvarkenhverkenhvartvarthvorhenjf. engelsk ”where to”; uændret stavning af svensk datid ”vardt” av verbet ”varda” = vorde (gammeldags)hvarfvarvomgang (som i solhverv)hvassvasshvassuændret stavning af svensk ”vass” = tagrørhvemvemhvemjf. engelsk ”who”hvemsvemshvisjf. engelsk ”whose”hvenvenhvenehvetevetehvedejf. engelsk ”wheat”hviviparallel til hvigammeldags synonym til ”varför”; jf. engelsk ”why”hvilvilhvilbeslægtet med engelsk ”while”hvilavilahvilehvilken, hvilket, hvilkavilken, vilket, vilkahvilken, hvilket, hvilkejf. engelsk ”which”hvinavinahvinebeslægtet med engelsk ”whine”; uændret stavning af svensk ”vin” = vinhvirfvelvirvelhvirveljf. engelsk ”whirl”, beslægtet med ”whorl” (spiral) og ”hurl” (slynge)hvisslavisslaparallel til hvisle, men betyder at fløjtejf. engelsk ”whistle”hviskaviskahviskejf. engelsk ”whisper”; uændret stavning af svensk ”viska” (børste) = viskehvitvithvidjf. engelsk ”white”hvitlingvitlinghvillingjf. engelsk ”whiting”hväsaväsahvæsehvässavässahvæssejf. engelsk ”whet”

Læg mærke til, at nogle få ord, der begynder med hv på dansk, stavedes uden h på svensk længe inden reformen, fx ”valp” (= hvalp) og ”värf” (nu ”värv” = hverv).

Stumt h bibeholdtes dog foran j i ord som ”hjort”, ”hjul” (jf. engelsk ”wheel”), ”hjälp” (= hjælp), ”hjälte” (= helt), ”hjärna” (= hjerne) og ”hjärta” (= hjerte).

Egennavne De gamle stavemåder er bibeholdt af dekorative grunde i mange egennavne. Disse udtales som om de havde moderne stavemåde. ”Per Löfqvist” udtales således på samme måde som ”Pär Lövkvist”, ”Gustaf Lagerlöf” er enslydende med ”Gustav Lagerlöv” og firmanavnet ”Ifö” udtales ”Ivö” på samme måde som navnet på øen Ivö.

Ændringer 1889 Med 6. oplag (1889) af Svenska Akademiens ordlista (SAOL) blev to reformer gennemført.

Lyden k stavedes før 1889 med qv i mange arveord, fx ”sqvaller” (nu ”skvaller” = sladder), ”qväll” (nu ”kväll” = kveld, aften), ”beqväm” (nu ”bekväm” = bekvem) og ”qvist” (nu ”kvist” = kvist).

Kort æ-lyd blev ændret fra e til ä i mange ord, fx ”der” (nu ”där” = der), ”dverg” (nu ”dvärg” = dværg), ”elg” (nu ”älg” = elg), ”enka” (nu ”änka” = enke) og ”ega” (nu ”äga” = eje). Eftersom dansk på ingen måde anvender e og æ konsekvent om korte æ-lyd, betød reformen hverken tilnærmelse eller øget afstand mellem dansk og svensk stavning.

Se også Reform af retskrivning på andre sprog: Danske retskrivingsreform 1948 Tysk retskrivningsreform 1996

Kilder

Retskrivningsreform 1906 Kategori:Retskrivning Kategori:Skriftsystemer Kategori:Reformer