Brita Koivunen-Einiö (født 31. august 1931 i Helsinki, død 12. april 2014 smst.) var en finsk jazz- og schlagersangerinde. Til hendes mest kendte numre hører de finsk-oversatte hits "Suklaasydän" (1956),"Sävel rakkauden" (1957) og "Mamma, tuo mies minua tuijottaa" (1958).

Koivunens berømmelse begyndte i 1954 i Helsinki. Sin første sang "Naisen-Miehen" optog hun sammen med den finske teaterinstruktør, skuespiller og sanger Tor Björn Lampenius, optrådte med den i et musikprogram og fik derigennem kontakt til et orkester. I løbet af sin karriere har Koivunen vist sig at være en talentfuld kunstner inden for et bredt spektrum af genrer, blandt andet optog hun i 1960'erne en række børnesange, samt, i 1985, en plade med jazz-standards. Koivunens foretrukne kunstnere inden for jazzen er Peggy Lee, Anita O'Day og Mel Tormé.

I slutningen af 1990'erne dannede Koivunen, sammen med Pirkko Mannola og Vieno Kekkonen, to ligeså berømte sangerinder i Finland, en sangerindetrio, som fortolkede gamle 50'er-numre. Koivunen trak sig dog tilbage i 2005 og Marjatte Leppänen overtog hendes plads i trioen.

Koivunen var gift med finske musiker og skuespiller Paavo Einiö, deres ægteskab varede fra 1955 til 2006, det år Einiö døde.

Referencer

Eksterne henvisninger

Brita Koivunen på Pomus.net Liste over Brita Koivunens udgivelser hos Yle Biografisk tekst med lyd-filer hos Yle

Kategori:Sangere fra Finland Kategori:Personer fra Helsinki