Vladimir Vladimirovitj Putin (russisk: Влади́мир Влади́мирович Пу́тин, født 7. oktober 1952 i Leningrad) er en russisk politiker og tidligere efterretningsofficer, der aktuelt besidder embedet som præsident for Rusland. Putin har fungeret uafbrudt som præsident eller premierminister siden 1999: som premierminister fra 1999 til 2000 og fra 2008 til 2012, og som præsident fra 2000 til 2008 og siden 2012.
Putin arbejdede som udenlandsk efterretningsofficer i KGB i 16 år og steg til oberstløjtnant, før han trak sig i 1991 for at begynde en politisk karriere i Sankt Petersborg. Her blev han udnævnt til og havde forskellige positioner i det politiske administrations- og embedsværk i Sankt Petersborg, inden han i 1996 flyttede til Moskva for at slutte sig til præsident Boris Jeltsins administration. Her fungerede han kortvarigt som direktør for den føderale sikkerhedstjeneste (FSB) og sekretær for Ruslands sikkerhedsråd, før han blev udnævnt til premierminister den 16. august 1999.
Efter Jeltsins tilbagetræden i december 1999 blev Putin fungerende præsident i Rusland. Ved det efterfølgende præsidentvalg i Rusland den 26. marts 2000, mindre end fire måneder efter han var blevet indsat som fungerende præsident, blev han valgt direkte til sin første periode som præsident. Han blev genvalgt i 2004, mens forfatningsmæssige begrænsninger (forfatningen tillod på daværende tidspunk kun, at man maksimalt kunne side to på hinanden følgende perioder som præsident) gjorde, at han ikke opstillede i 2008. I stedet fungerede Putin som Ruslands premierminister i perioden fra 2008 til 2012, under præsident Dmitrij Medvedev. Putin vendte tilbage til præsidentposten i 2012 og blev genvalgt i 2018. I april 2021, efter en folkeafstemning, underskrev han forfatningsændringer, herunder en, der ville give ham mulighed for at genopstille til yderligere to præsidentvalg, hvilket potentielt kan forlænge hans præsidentperiode til 2036.Putin underskriver lov og kan nu være præsident til 2036, Berlingske, 5. april 2021
Putins regeringsperiode har været omstridt og genstand for megen kontrovers. På den ene side beskyldes Rusland af mange iagttagere for at have gennemgået demokratiske tilbageskridt og et skifte til autoritarisme under Putins ledelse. Samtidig beskyldes Putins styre for at være præget af endemisk korruption samt talrige menneskerettighedskrænkelser, herunder fængsling, undertrykkelse, forgiftning og sågar drab på politiske modstandere. Ligeledes beskyldes Putins styre for at intimidere og undertrykke uafhængige medier i Rusland, ligesom det beskyldes for at modarbejde og undertrykke frie og retfærdige valg.
På den anden side er der andre iagttagere, herunder hans tilhængere, der har krediteret ham for at have genrejst og genopbygget Rusland efter Sovjetunionens fald. Årene efter Sovjetunionens fald omtales populært som de "vilde 1990'ere" i Rusland, hvor landet bl.a. oplevede et stort fald i BNP, stigning i dødsrate, fald i den forventede levetid og stigende indkomstulighed.Popov, Vladimir (2001): "Where do we Stand a Decade After the Collapse of the USSR?". Hentet 04-06-2023Schliefer, Andrei; Treisman, Daniel, October 2003 A Normal Country – Harvard Institute of Economic Research Retrieved on February 25, 2009 I perioden 1999 til 2008, under Putins ledelse, blev det russiske BNP ca. fordoblet, og den russiske økonomi voksede i gennemsnit med ca. syv procent om året.Guriyev, Sergey (d. 16. august 2019): "20 Years of Vladimir Putin: The Transformation of the Economy". The Moscow Times. Hentet 04-06-2023 Ligeledes har nogle iagttagere påpeget, at de demokratiske tilbageskridt særligt begyndte under Boris Jeltsins regeringsperiode, som (også) var præget af endemisk korruption samt undertrykkelse og forfølgelse af politiske modstandere.An Interview with Stephen F. Cohen: "U.S.-RUSSIAN RELATIONS IN AN AGE OF AMERICAN TRIUMPHALISM". Hentet 04-06-2023
Under Putin har Rusland været i krig mod tjetjenske separatister – den anden tjetjenske krig (1999-2009) – og genetablerede føderal kontrol over regionen. Som premierminister under Medvedev havde han det politiske ansvar for førelsen af Krigen i Georgien i 2008. Under sin tredje præsidentperiode annekterede han i 2014 Krim-halvøen, og efterfølgende Krigen i Donbass, hvor Rusland gennem de selvudråbte og ikke-anerkendte republikker DNR og LPR var involveret både økonomisk og militært. Denne involvering i konflikten i Ukraine resulterede i internationale sanktioner og en finanskrise i Rusland. Putin beordrede ligeledes en militær intervention i Syrien mod oprørs- og jihadistgrupper. I 2021 begyndte Rusland en militær oprustning på grænsen til Ukraine, og i februar 2022 lancerede Putin en storstilet invasion af Ukraine, hvilket afstedkom international fordømmelse og udvidede sanktioner. I september 2022 annoncerede Putin en delvis mobilisering og godkendte efterfølgende officielt annekteringen af fire ukrainske oblaster (Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja) – en handling, som store dele af det internationale samfund har fordømt og erklæret ulovlig i henhold til international lov.
Politik thumb|Putin sammen med Malaysias premierminister Mahathir Mohamad (5. august 2003) Putin har i sin tid som præsident haft et nært samarbejde med Tyskland bl.a. om modstanden mod det amerikanske angreb på Irak.
Han har været mindre begejstret end sin forgænger Boris Jeltsin for at fjerne Ruslands sovjetiske fortid fra historien og forbyde symboler fra denne tid. Han har sagt, at til trods for alle stalinistregimets forbrydelser, er det en del af Ruslands historie.
Efter Jeltsin-æraens undertiden kaotiske politik har Putin stræbt efter stabilitet — herunder især mht. sit eget embede som landets leder — konsolidering af økonomien, kontrol over landets superrige (også kaldet oligarker, restituering af Ruslands internationale indflydelse og nationale selvfølelse. Sidstnævnte forankres i den russisk-ortodokse kirke, traditionelle familieværdier (dvs. anti-LGBT), centralisme, troen på den gode tsar og historiske referencer til perioder af russisk storhed (Det russiske imperium, Katarina den Stores Nyrusland (1764–1874), Sovjetunionen især under 2. verdenskrig).
Putin er populær i befolkningen bl.a. på grund af den økonomiske vækst i Rusland siden Jeltsin-tiden i 1990'erne. I 2008 nød han opbakning fra 83 % af befolkningen, hvilket dog frem til 2013 faldt til 54 %. I forbindelse med Putins rolle i den Autonome Republik Krims genforening med Rusland i marts 2014 steg Putins opbakning igen til 83 %.Russian Approval of Putin Soars to Highest Level in Years, Gallup, 28. juli 2014 I juni 2015 var Putins popularitet steget til det højeste niveau 89 % og i oktober 2015 til 90 % Putin’s Public Approval Rating Rises to Record 89%, Poll Shows, Bloomberg, 24. juni 2015Putin's approval rating hits new historic high of almost 90%, RT, 22. oktober 2015. Dog skal målinger fra Russian Today tages med forbehold, da mediet er internationalt kendt som et russisk propagandainstrument. En måling fra juni 2018 viser, at 72 % af russerne bakker op om Putin.Putin Ratings Hit Four-Year Low on Plan to Raise Pension Age bloomberg.com 25. juni 2018 En måling fra den 1. juli 2018 viser endvidere, at blot 37,9 % af russerne mener, at Putin vil vælge den bedste løsning for landet. Why Putin's approval rating is falling Roman Dobrokhotov 13. juli 2018 på aljazeera.com
Putins popularitet har ikke lidt skade af den russiske finanskrise 2014-2015, men hans popularitet er faldende pga. landets økonomiske problemer, som nu rammer kernevælgerne, de ældre.
Kritik Putin har igennem årene fået meget kritik. Flere afgørelser truffet af Putin er blevet beskrevet som udemokratisk af både uafhængige russiske medier og flere vestlige regeringer. Human Rights Watch havde i deres årsrapport for 2008 Rusland som en separat sektion, hvor de skrev, at valget i 2007 og 2008 var stærkt påvirket af Putins løfte, hvor han nægtede sit folk frihed til at samle sig på fredelig vis og til at udtrykke sig. Derudover fremhævede de Ruslands alvorlige overtrædelser af menneskerettigheder i Tjetjenien. Organisationen kaldte Putin en diktator på linje med Robert Mugabe og den daværende præsident i Pakistan, Pervez Musharraf. Han er også anklaget for at have været bag mordet på den uafhængige systemkritiske journalist Anna Politkovskaja og bag attentatforsøget på Ukraines daværende præsident, Viktor Jusjtjenko. Politkovskaja var kendt for at være en stærk Putin-kritiker og hendes død forårsagede international fordømmelse. Putin blev beskyldt af Vesten for ikke at have beskyttet de frie russiske medier. Putin svarede, at Anna Politkovskajas død var langt mere ødelæggende for Putin, end hendes bøger var. Mange russiske journalister, der enten har dækket krigen i Tjetjenien, afsløret korruption i den offentlige sektor eller kritiseret regimet, er blevet dræbt efter at Putin overtog magten. Frem til 2014 er i alt seks personer dømt for mordet på Politkovskaja, mens den formodede bagmand for hvad der betragtes som et lejemord stadig er på fri fod.RUSSIA: ASSASSIN SENTENCED FOR JOURNALIST MURDER, Amnesty International, 14. december 2012Five Convicted Of Killing Russian Journalist Anna Politkovskaya, Huffington Post / Reuters, 20. maj 2014Prison for 5 in Murder of Journalist, The Nerw York Times, 9. juni 2014
Den Internationale Straffedomstol udstedte i marts 2023 en arrestordre mod Putin for krigsforbrydelser begået i Ukraine.
Journalister Under Putin er over 13 russiske journalister blevet dræbt. Rusland var i 2006 det tredje farligste sted at være journalist i, kun overgået af Irak og Algeriet.
Privatliv Familie left|thumb|Ljudmila Putina hilser på Gerhard Schröder i 2012 Den 28. juli 1983 blev Putin gift med den Kaliningrad-fødte Ljudmila Sjkrebneva, dengang en bachelorstuderende i spansk filologi ved Institut for Leningrad State University og tidligere Aeroflot-stewardesse. De boede sammen i Tyskland fra 1985 til 1990. I løbet af denne tid blev, ifølge BND-arkiver, en tysk spion ven med Putina, der sagde, at Putin slog hende og var hende utro. Da parret forlod Tyskland i 1990 rygtedes det, at Putin efterlod et uægte barn.
Putina blev sjældent set med præsident Putin, og der var rygter om, ifølge Daily Mail og andre aviser, at parret var separeret. Putin har været forbundet med andre kvinder herunder gymnasten Alina Kabajeva og ex-spion Anna Chapman. Disse rygter er blevet benægtet. Vladimir Putin og hans kone, Ljudmila, meddelte den 6. juni 2013 at deres ægteskab var slut, og afsluttede dermed års spekulationer om deres forhold. Præsidentens talsmand Dmitrij Peskov sagde, at skilsmissen var gennemført.
Putin og hans kone har to døtre, Marija Putina (født 28. april 1985 i Leningrad, Sovjetunionen) og Jekaterina Putina (født 31. august 1986 i Dresden i DDR). Døtrene voksede op i Østtyskland og gik på den tyske skole i Moskva indtil Putins udnævnelse som statsminister. Derefter studerede de international økonomi i Moskva, selv om det ikke blev officielt indberettet af sikkerhedsmæssige årsager. Ifølge Daily Mail er billeder af dem aldrig blevet offentliggjort af de russiske medier, og intet familieportræt er nogensinde blevet udstedt. Ifølge en artikel i avisen De Pers, er Marija gift med hollænderen Jorrit Faassen. I dag bor de i Voorschoten, Holland.
En af Vladimir Putins pårørende er Viktor Medvedtjuk - en kontroversiel ukrainsk oligark som var indflydelsesrig indtil den orange revolution i 2004. Putin blev gudfar til Medvedtjuks datter Darina i 2004. De to har opretholdt regelmæssige forbindelser siden, hvor deres møder undertiden omfattede russiske statskontrollerede tv-kanaler.
Personlig rigdom og boliger