Terry Gene Bollea (født 11. august 1953, død 24. juli 2025), bedre kendt under ringnavnet Hulk Hogan, var en amerikansk skuespiller og wrestler. Han blev en af verdens mest succesrige wrestlere og fik i 1980'erne, efter sin rolle i Rocky III, underholdningssporten ind i populærkulturen. Igennem flere årtier wrestlede han med stor succes i både World Championship Wrestling (WCW) og World Wrestling Entertainment (WWE), som anerkender ham som 12-dobbelt verdensmester.
Bollea fik kæmpe succes i 1980'erne, da han wrestlede i World Wrestling Federation (WWF) som den amerikanske superhelt Hulk Hogan. Hulk Hogan vandt WWF's VM-titel fem gange, inden han forlod organisationen i 1993. I 1994 fortsatte Hulk Hogan karrieren i World Championship Wrestling (WCW), hvor han dog i sommeren 1996 vendte sine fans ryggen og dannede heel-gruppen New World Order (nWo). Under sit nye ringnavn Hollywood Hogan opnåede Bollea atter succes og vandt WCW's VM-titel seks gange i perioden fra 1994 til 2000. I 2002 vendte Bollea for en kort periode tilbage til WWF, hvor han blandede elementer fra rollen som både Hulk Hogan og Hollywood Hogan, og han vandt WWF's VM-titel for sjette gang, hvilket gjorde ham til en 12-dobbelt verdensmester.
I 2005 blev Hulk Hogan indsat i WWE Hall of Fame. Udover at være en 12-dobbelt verdensmester vandt han også WWE's World Tag Team Championship sammen med Edge og Royal Rumble i 1990 og 1991.
Wrestling-karriere
Bollea bliver til Hulk (1976-1979)
Terry Bollea blev trænet af Hiro Matsuda, der i 1970'erne var én af de mest anerkendte trænere inden for wrestling. Bollea fik sin wrestlingdebut d. 10. august 1977 i Florida mod Brian Blair. Senere begyndte Bollea at wrestle med en maske under ringnavnet The Super Destroyer. Nogle måneder senere dannede han et tagteam med sin gode ven Ed Leslie (senere kendt som Brutus Beefcake) under ringnavnet Terry Boulder. I denne periode medvirkede Bollea i et talkshow, hvor han sad ved siden af Lou Ferrigno, der var kendt fra tv-serien The Incredible Hulk. Talkshowværten bemærkede, at Bollea, der var to meter høj og vejede 135 kg, fik Ferrigno til at se lille ud. Det resulterede efterfølgende i, at Bollea begyndte at wrestle under ringnavnet Terry "The Hulk" Boulder. I maj 1979 fik han sin første VM-titelkamp om NWA World Heavyweight Championship, men tabte.
World Wrestling Federation (1979-1980)
I 1979 introducerede den tidligere verdensmester Terry Funk Bollea til ejeren af World Wrestling Federation (WWF) Vincent J. McMahon, der straks var imponeret over Bolleas karisma og fysiske udseende. McMahon, der ønskede at give ham et irsk navn, gav ham ringnavnet Hogan. Hogan kæmpede mod den regerende verdensmester i WWF, Bob Backlund, og begyndte ligeledes sin første fejde med André the Giant, der kulminerede i en kamp i august 1980. I denne periode i WWF wrestlede Hogan som heel-wrestler og havde Freddie Blassie som sin manager.
New Japan Pro Wrestling (1980-1983)
Meget af Hogans tidlige succes inden for wrestling blev dog opnået i Japan i wrestlingorganisationen New Japan Pro Wrestling, da japanske wrestlingfans var begejstret for den store, blonde amerikaner. Hogan fik sin debut i maj 1980, mens han stadig var i WWF. Når Hogan wrestlede i Japan brugte han ofte en meget anderledes og mere teknisk wrestlingstil sammenlignet med den, han brugte i USA, som var mere associeret med Hogans massive fysiske styrke. I juni 1983 blev Hogan den første vinder af turneringen International Wrestling Grand Prix (IWGP) efter at have besejret den japanske wrestlinglegende Antonio Inoki i finalen af den stærkt besatte turnering med wrestlere fra hele verden.
American Wrestling Association (1981-1983)
I 1981 besluttede Hogan sig for at indspille filmen Rocky III sammen med Sylvester Stallone, selvom ejeren af World Wrestling Federation, Vincent J. McMahon havde sagt, at han ikke måtte, hvilket endte med, at Hogan blev fyret fra WWF. Hogan fik i stedet for sin debut i American Wrestling Association (AWA), der var ejet af Verne Gagne. Hogan startede i AWA som heel-wrestler, men fans elskede den muskeløse Hogan, og han blev kort efter gjort til face-wrestler igen. Hogan begyndte at bruge Survivors "Eye of the Tiger" fra Rocky III-soundtracket på vej til ringen og blev hurtigt organisationens største stjerne. I løbet af 1983 kæmpede han mod AWA's regerende verdensmester, Nick Bockwinkel, og hans manager Bobby "The Brain" Heenan, men han var dog aldrig i stand til at vinde VM-titlen. I sin tid i AWA oplevede Hogan adskillige problemer med Verne Gagne og besluttede sig for at acceptere et tilbud om at komme tilbage til World Wrestling Federation, der i mellemtiden var blevet overtaget af McMahons søn Vince McMahon.
World Wrestling Federation (1983-1993)
Hulkamania
Vince McMahon havde planer om at gøre World Wrestling Federation til en verdensomspændende organisation, og han udvalgte omhyggeligt Hulk Hogan til at være manden, der skulle være WWF's hovedattraktion pga. hans karisma og popularitet blandt wrestlingfans. Hogan vendte tilbage til WWF i slutningen af 1983, og i januar 1984 besejrede han den regerende verdensmester The Iron Sheik i Madison Square Garden og vandt dermed sin første VM-titel. Kommentatoren Gorilla Monsoon proklamerede straks efter titelsejren, at Hulkamania var kommet til WWF. Fremover kaldte Hogan ofte sine fans for "hulkamaniacs" i interviews og introducerede tre leveregler, som gik ud på, at hans fans skulle træne, bede deres bønner og spise masser af vitaminpiller. Senere begyndte Hogan også at fortælle sine fans, at de skulle tro på sig selv. Hogans udstyr bestod af røde og gule farver, og under Hogans entré til ringen rev han ofte sin T-shirt af overkroppen på dramatisk vis.
I sine første år i WWF blev Hulk Hogan WWF's ansigt udadtil samtidig med, at Vince McMahon forsøgte at skubbe WWF ind i den amerikanske popkultur, fx via MTV. WWF opnåede enorm succes og var i stand til at tiltrække en masse fans til organisationens shows, samt opnå en masse tv-seere. I marts 1985 blev den første WrestleMania produceret, og Hogan kunne sammen med sin tagteam-makker Mr. T besejre Roddy Piper og Paul Orndorff i showets main event. I den første episode af WWF's Saturday Night's Main Event forsvarede Hogan sin VM-titel i en kamp mod Cowboy Bob Orton. Hogans succes gjorde ham ligeledes til det mest efterspurgte navn i 1980'erne til Make-A-Wish Foundation, og han var på forsiden af bl.a. Sports Illustrated, TV Guide og People og var gæst på The Tonight Show. I perioden fra 1984 til 1993 var Hulk Hogan med i otte ud af ni main events ved WrestleMania.
Fire år som verdensmester (1984-1988)
I 1985 forsvarede Hogan sin VM-titel mod Nikolai Volkoff og Roddy Piper, mens han i 1986 mødte en række udfordrere, som fx Terry Funk, Don Muraco, King Kong Bundy (i en Steel Cage Match ved WrestleMania 2), Paul Orndorff og Hercules Hernandez. Ingen af dem var dog i stand til at besejre Hulk Hogan. I 1987 fik Hogan dog sin hårdeste modstander hidtil, da han blev sat til at møde André the Giant, der var ubesejret i 15 år, ved WrestleMania III. André the Giant havde været det største navn i wrestling i 1970'erne indtil Hulk Hogan kom frem. Hulk Hogan besejrede André the Giant ved WrestleMania III foran mere end 93.000 tilskuere. Under kampen løftede han den 235 kg tunge franskmand og vandt kort efter kampen.
Hulk Hogan forblev WWF's verdensmester i fire år og 13 dage, hvilket ikke siden er blevet overgået. Foran 33 millioner tv-seere tabte Hogan endelig sin VM-titel til André the Giant under en episode af The Main Event under kontroversielle omstændigheder, der bl.a. involverede "The Million Dollar Man" Ted DiBiase og dommeren Earl Hebner. WWF besluttede derfor, at en ny verdensmester skulle findes ved en VM-titelturnering ved WrestleMania IV i april 1988. Hogan og André the Giant mødtes i en rematch, men de blev begge diskvalificeret og dermed udelukket fra turneringen. Senere samme aften hjalp Hogan sin gode ven "Macho Man" Randy Savage med at vinde finalen og dermed også VM-titlen over Ted DiBiase.
Mega Powers (1988-1989)
Hulk Hogan dannede et tagteam sammen med Randy Savage (og hans manager Miss Elizabeth) efter Savages VM-titelsejr ved WrestleMania IV. De kæmpede herefter mod Ted DiBiase og André the Giant og besejrede dem ved WWF's SummerSlam i august 1988. I 1989 blev Hogan og Savage dog uvenner, da Savage blev jaloux over, at Hogan måske var interesseret i Miss Elizabeth, der var Savages kæreste. Efter en kamp mod The Twin Towers blev Hogan angrebet af Savage, og det resulterede i en VM-titelkamp ved WrestleMania V, hvor Hogan besejrede Savage og dermed vandt WWF's VM-titel for anden gang.
Verdensmester igen (1989-1992)
Hulk Hogan anden periode som WWF's verdensmester varede ét år. I den periode spillede han desuden også hovedrollen i filmen No Holds Barred. Denne film gav anledning til en fejde mellem Hogan og Tom Lister, Jr., der ligeledes havde spillet med i filmen. Lister optrådte i WWF under ringnavnet Zeus, og Hulk Hogan og Brutus Beefcake besejrede Zeus og Randy Savage ved WWF's SummerSlam i august 1989. Derudover besejrede Hogan uden problemer Zeus i en række singlekampe mod slutningen af 1989. I januar 1990 vandt Hulk Hogan for første gang til årlige Royal Rumble Match ved WWF's pay-per-view-show Royal Rumble. Ved WrestleMania VI tabte Hogan VM-titlen til Ultimate Warrior, der på daværende tidspunkt også var indehaver af WWF Intercontinental Championship. Det var første gang i sin tid i WWF, at Hulk Hogan tabte uden kontroversielle omstændigheder indblandet.
Hulk Hogan tog en længere pause fra wrestling, men vendte tilbage i august 1990 og besejrede den 250 kg tunge Earthquake ved WWF's SummerSlam. I januar 1991 blev han desuden den første wrestler, der vandt den traditionsrige Royal Rumble Match to år i træk. Hogan vandt WWF's VM-titel for tredje gang ved WrestleMania VII, da han besejrede Irak-sympatisøren Sgt. Slaughter i en VM-titelkamp. Hogan tabte VM-titlen igen til The Undertaker i november 1991, men vandt den tilbage igen få dage senere. Pga. kontroversielle omstændigheder involveret i begge VM-kampe, følte WWF sig nødsaget til at erklære VM-titlen for ledig igen. WWF ville kåre vinderen af Royal Rumble 1992 som ny verdensmester. Under den kamp blev Hulk Hogan elimineret af sin gode ven Sid Justice, og det endte med, at Ric Flair vandt VM-titlen. Hulk Hogan besejrede herefter Sid Justice ved WrestleMania VIII. I 1992 begyndte der at komme historier i medier om, at Hulk Hogan havde købt steroider, og han tog derfor orlov fra WWF en periode.
Hogan forlader WWF (1993-1994)
Hulk Hogan vendte tilbage til WWF i januar 1993 for at hjælpe sin gode ven Brutus Beefcake i hans fejde med Ted DiBiase og Irwin R. Schyster. Hogan og Brutus Beefcake tabte en tagteam-kamp om WWF's VM-bælter for tagteams til DiBiase og Schyster ved WrestleMania IX. Senere samme aften vandt Hogan sin femte VM-titel i WWF, da Yokozuna, der netop lige havde besejret den regerende verdensmester Bret Hart, udfordrede Hogan til en ny VM-titelkamp. Hogan besejrede Yokozuna på nogle få sekunder. Yokozuna vandt dog VM-titlen tilbage ved WWF's King of the Ring nogle få måneder senere, og dette blev Hogan sidste optræden i WWF indtil 2002, da han sammen med sin manager Jimmy Hart forlod organisationen. I 1994 vidnede Hogan imod Vince McMahon i en sag om salg af steroider. Hogan indrømmede under ed, at han havde brugt steroider siden 1976 for at blive større, men han sagde samtidig, at McMahon aldrig havde solgt steroider til ham eller beordret ham til at bruge dem. McMahon blev fundet ikke-skyldig.
World Championship Wrestling (1994-2000)
Verdensmester i WCW (1994-1996)