Et suppleringsvalg er et valg, der afholdes for at besætte en plads i en valgt forsamling, som er blevet ledig i løbet af valgperioden. Afhængigt af valgreglerne kan en ledig plads i stedet besættes af en suppleant eller stedfortræder.
Suppleringsvalg kan også forekomme ved valg til bestyrelser i foreninger og andre organisationer, når en valgt post bliver ledig før valgperiodens udløb.
thumb|Valgsted i Burnie, Tasmanien, ved suppleringsvalget i den australske valgkreds Braddon den 28. juli 2018.
Suppleringsvalg og valgsystemer Ved valg i enkeltmandskredse kan en ledig plads besættes ved en ny afstemning i valgkredsen. Det sker blandt andet ved valg til det britiske Underhus. Ved forholdstalsvalg kan valgreglerne derimod give mulighed for, at et ledigt mandat besættes af en stedfortræder. Reglerne varierer mellem landene.
Storbritannien thumb|Britisk satiretegning af uroligheder under suppleringsvalget i Middlesex i 1768. Suppleringsvalg kendes blandt andet fra det britiske parlaments underhus, hvor der afholdes suppleringsvalg i en valgkreds, hvis kredsens parlamentsmedlem udtræder eller dør i løbet af valgperioden. Hvis et parlamentsmedlem dør eller udtræder kort før et parlamentsvalg, kan valgkredsen dog forblive uden repræsentant frem til det almindelige valg.
Danmark Der blev afholdt suppleringsvalg til Folketinget fra dets oprettelse indtil 1920 for medlemmerne som blev valgt ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Danmarks Statistik udgav opgørelser over suppleringsvalgene i den eller de foregående valgperioder sammen med opgørelserne for de regulære valg.
I Danmark har folketingsmedlemmer, som udtræder, normalt stedfortrædere, som kan træde ind i stedet. Hvis et parti ikke har en stedfortræder til et ledigt mandat i en storkreds, søges mandatet efter lovens regler overført til en anden storkreds, først inden for samme landsdel og dernæst om nødvendigt til en anden landsdel. Hvis der fortsat ikke findes en stedfortræder, afgør Folketinget, om der skal afholdes suppleringsvalg (kaldet udfyldningsvalg i Folketingsvalgloven) til Folketinget.
I kommunerne afholdes der suppleringsvalg til skolebestyrelser, hvis en plads blandt forældrerepræsentanterne bliver ledig, og der ikke findes en stedfortræder. Valget gælder resten af valgperioden.
Politisk betydning Et suppleringsvalg kan ændre fordelingen af mandater mellem partierne i en valgt forsamling. Hvis flertallet er snævert, kan ændringen få betydning for regeringens parlamentariske grundlag. I et parlamentarisk system som Storbritanniens afhænger regeringens mulighed for at fortsætte af, om den kan opnå Underhusets tillid og støtte i afgørende afstemninger.
Kilder
Kategori:Politiske valg