Alkoholisme, alkoholbrugsforstyrrelseAlkopedia eksisterer ikke længere | Alkohol & Samfund eller AUD (fra alcohol use disorder) er bredt defineret enhver indtagelse af alkohol, der resulterer i mentale eller fysiske helbredsproblemer. Forstyrrelsen blev tidligere opdelt i to typer: alkoholmisbrug og alkoholafhængighed. Lægevidenskabeligt siges alkoholisme at eksistere, når to eller flere af disse betingelser er opfyldt: en person drikker større mængder alkohol over en længere periode, har problemer med at skære ned, bruger lang tid på at anskaffe og drikke alkohol, alkohol er stærkt eftertragtet, alkoholforbrug resulterer i at personen ikke kan opfylde sine forpligtelser, alkoholforbrug resulterer i sociale problemer, alkoholforbrug resulterer i helbredsproblemer, alkoholforbrug resulterer i risikable situationer, et stop for alkohol medfører abstinenser og alkoholtolerance er fremkommet med brugen. Alkoholforbrug kan påvirke alle dele af kroppen, men påvirker i særdeleshed hjernen, hjertet, leveren, nyrerne og immunsystemet. Alkoholisme kan medføre sindssygdom, delirium tremens, Wernicke–Korsakoff-syndrom, uregelmæssig hjerterytme, en påvirket immunrespons, skrumpelever og øget risiko for kræft. Druk under graviditet kan resultere i føtalt alkoholsyndrom. Kvinder er generelt mere sårbare end mænd overfor alkohols skadelige effekter, primært på grund af deres gennemsnitligt mindre kropsvægt, lavere evne til at metabolisere alkohol og højere mængde kropsfedt.
Miljømæssige faktorer og genetik er to komponenter, der forbindes med alkoholisme, og vurderes hver at stå for halvdelen af den samlede risiko. En person med en forælder eller søskende med alkoholisme har 3-4 gange højere risiko for også selv at blive udvikle alkoholisme i forhold til andre. Blandt miljømæssige faktorer er social, kulturel og adfærdsmæssig indflydelse. Højt stressniveau og angst, såvel som let og billig adgang til alkohol, øger ligeledes risikoen. En person, der stopper med at drikke alkohol, kan opleve abstinenser på et lavt niveau i flere måneder efter. Mange kan anspores til at fortsætte med at drikke for at forhindre eller afbøde abstinenser. Lægevidenskabeligt set betragtes alkoholisme som både en fysisk og en mental sygdom. Spørgeskemaer og visse blodprøver kan somme tider afsløre potentiel alkoholisme. Herefter indsamles yderligere information for at kunne bekræfte diagnosen.
Man kan forebygge alkoholisme ved at regulere og begrænse salg af alkohol, beskatte alkohol for at gøre den dyrere samt tilbyde billig behandling. Der findes flere måder at behandle folk for alkoholisme. På grund af de medicinske problemer, der kan opstå i form af abstinenser, bør alkoholafgiftning kontrolleres omhyggeligt. En udbredt metode involverer brug af benzodiazepiner som diazepam. De kan enten gives under ophold på en institution eller regelmæssigt mens patienten bliver i sit lokalsamfund under tæt tilsyn. Mental sygdom eller andre afhængigheder kan komplicere behandlingen. Efter afgiftning anvendes gruppeterapi eller støttegrupper til at afholde en person fra at vende tilbage til at drikke. En ofte benyttet form for støtte er gruppen Anonyme Alkoholikere. Medikamenterne acamprosat, disulfiram (Antabus) eller naltrexon kan også bruges til at forhindre personen i at drikke.
Verdenssundhedsorganisationen har vurderet, at var der 208 millioner mennesker med alkoholisme på verdensplan (4,1% af befolkningen over 15 år). findes der ifølge Sundhedsstyrelsen omkring 147.000 personer i Danmark, der er afhængige af alkohol,Find fakta om alkoholforbrug og alkoholmisbrug i Danmark | Blå Kors hvilket svarer til omkring 3,07% af befolkningen over 15 år. Alkoholisme er mest udbredt blandt unge mænd, og ses sjældent i ældre aldersgrupper. Geografisk set er det mindst udbredt i Afrika (1,1% af befolkningen) og mest udbredt i Østeuropa (11%). Alkoholisme var den direkte årsag til 139.000 dødsfald i 2013, hvilket var en stigning fra 112.000 dødsfald i 1990. Alkohol menes samlet set at forårsage 3,3 millioner dødsfald årligt (5,9% af alle dødsfald). Alkoholisme reducerer typisk en persons forventede levealder med omkring ti år. Igennem tiden er der blevet brugt mange, betegnelser, ofte nedgørende, til at betegne folk, der rammes af alkoholisme; blandt disse er ord som dranker, spritter, drukkenbolt, fyldebøtte, bums, fulderik, sut og den almindeligt anvendte betegnelse, alkoholiker. I 1979 frarådede Verdenssundhedsorganisationen brugen af begrebet "alkoholisme" på grund af dets upræcise betydning, og anbefalede i stedet "alkoholafhængighedssyndrom".
Tegn og symptomer thumb|upright=1.6|En engelsksproget gennemgang af alkohols effekt på kroppen
Risikoen for alkoholafhængighed begynder ved lavt alkoholindtagelse og øges gradvist, hvis der drikkes en større mængde alkohol og/eller der udvikles et mønster med at drikke meget store mængder ved bestemte lejligheder, til man bliver beruset.
Langtidsmisbrug thumb|upright=1.6|Nogle af de mulige længerevarende effekter af ætanol som en person kan udvikle. Alkoholisme er kendetegnet ved en øget tolerance overfor alkohol. Det betyder, at et individ kan indtage gradvist mere og mere alkohol og er fysisk afhængig af alkohol, hvilket gør det svært for personerne at kontrollere deres alkoholindtag. Den fysiske afhængighed forårsaget af alkohol kan give en person en meget stærk trang til at drikke alkohol. Disse egenskaber spiller en rolle i alkoholikerens stadigt mindre evne til at holde op med at drikke. Alkoholisme kan have negative effekter på det mentale helbred, bidrage til psykiatriske lidelser og øge risikoen for selvmord. Et depressivt humør er et udbredt symptom blandt personer med kraftigt alkoholmisbrug.
Advarselstegn Blandt advarselstegn på alkoholisme er indtagelse af stigende mængder alkohol og regelmæssig beruselse, et fokus på alkoholindtagelse i en grad så det udelukker andre aktiviteter, brudte løfter om at stoppe med at drikke, den manglende evne til at huske hvad der blev sagt eller gjort under beruselsen (ofte kendt som "blackouts"), personlighedsforandringer i forbindelse med alkoholindtagelsen, benægtelse eller fabrikering af undskyldninger for alkoholindtagelsen, afvisning af at indrømme den voldsomt alkoholindtagelse, dysfunktion eller andre problemer på arbejdet eller i skolen, manglende interesse for personlig hygiejne, ægteskabelige og økonomiske problemer, samt beklagelser omkring dårligt helbred, med tab af appetit, respiratoriske infektioner eller øget angst.
Fysiske Kortvarige effekter
At drikke nok til at opnå en alkoholpromille på 0,3–1,2 medfører typisk en generel stigning i humør og mulig eufori (en "glad" fornemmelse), en øget selvtillid og omgængelighed, mindsket angst, et blussende, rødligt udseende i ansigtet og svækket dømmekraft og finmuskulær koordination. En promille på 0,9 til 2,5 forårsager sløvhed, bedøvelse, balanceproblemer og omtåget syn. En promille på 1,8 til 3 forårsager dyb forvirring, svækkede taleevner (f.eks. utydelig tale), vaklen, svimmelhed og opkast. En promille på 2,5 til 4 forårsager stupor, bevidstløshed, anterograd amnesi, opkast (døden kan indtræffe på grund af inhalering af opkast - såkaldt pulmonær aspiration - mens man er bevidstløs) og potentielt livsfarlig hypoventilation. En promille på 3,5 til 8 resulterer i koma (bevidstløshed), livsfarlig hypoventilation og muligvis dødelig alkoholforgiftning. Blandt andre risici er spirituskørsel og at operere tungt maskineri under påvirkning af alkohol, hvilket øger risikoen for ulykker; spirituskørsel er herudover strafbart i mange lande.
Langvarige effekter At drikke mere end genstand om dagen for kvinder eller to for mænd øger risikoen for hjertesygdom, forhøjet blodtryk, atrieflimren eller blodprop eller blødning i hjernen. Risikoen er større hos unge mennesker på grund af en større tendens til druk, som også kan føre til vold eller ulykker. Omkring 3,3 millioner dødsfald (5,9% af alle dødsfald) hvert år menes at skyldes alkohol. Alkoholisme reducerer en persons forventede levetid med omkring ti år. Der findes ingen lægeforeninger, der anbefaler afholdspersoner at begynde at drikke.Alcohol and Heart Health American Heart Association Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage flere fysiske symptomer, heriblandt skrumpelever, pankreatit, epilepsi, polyneuropati, alkoholisk demens, hjertesygdom, ernæringsmæssige mangler, mavesår og seksuel dysfunktion, og kan ende fatalt. Blandt andre fysiske effekter er en øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, malabsorption, alkoholisk leversygdom og flere kræftformer. Vedvarende alkoholindtag kan også medføre skade på centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Der kan herudover udvikles en lang række immunologiske defekter og være en generaliseret skeletskørhed, samt en tendens til at komme til skade ved ulykker, hvilket også fører til knoglefrakturer.10th Special Report to the U.S. Congress on Alcohol and Health , 2000, U.S. Department of Health and Human Services, Public Health Service National Institutes of Health, National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism.
Kvinder udvikler langvarige komplikationer ved alkoholafhængighed hurtigere end mænd. Herudover har kvinder en højere dødelighed fra alkoholisme end mænd. Blandt eksempler på langvarige komplikationer er hjerne- hjerte- og leverskade og en øget risiko for brystkræft. Hård druk over længere tid har også vist sig at have en negativ effekt på kvinders reproduktive system. Dette medfører reproduktiv dysfunktion såsom anovulation, mindsket æggestokkemasse, problematisk eller uregelmæssig menstruationscyklus og tidlig menopause. Alkoholisk ketoacidose kan opstå hos individer, der kronisk misbruger alkohol og har en nylig tendens til druk. Mængden af alkohol, der kan bearbejdes biologisk, samt effekter heraf, varierer mellem kønnene. Hvis den samme mængde alkohol indtages af mænd og kvinder vil det generelt resultere i at kvinderne har en højere alkoholpromille, da kvinder generelt har en højere procent kropdsfedt og derfor en lavere distributionsvolumen for alkohol end mænd, samt at mænds mave har en tendens til at metabolisere alkohol hurtigere end kvinders.
Psykiatriske Længerevarende alkoholmisbrug kan forårsage en lang række mentale helbredsproblemer. Alvorlige kognitive problemer er udbredte; omkring 10% af alle tilfælde af demens er relaterede til alkoholindtag, hvilket gør det til den næststørste årsag til demens overordnet. Ekstremt alkoholforbrug forårsager hjerneskade, og det psykologiske helbred kan påvirkes stadigt kraftigere over tid. Sociale evner bliver voldsomt svækkede hos personer, der lider af alkoholisme på grund af alkoholens neurotoksiske effekter på hjernen, især på det præfrontale cortex. Blandt de sociale evner, der svækkes af alkoholmisbrug, er svækkelse i opfattelse af ansigtsudtryk, opfattelse af prosodi og problemer med theory of mind; evnen til at forstå humor svækkes også hos alkoholmisbrugere. Psykiatriske lidelser er udbredte blandt alkoholikere, og op til 25% lider af alvorlige psykiatriske forstyrrelser. De mest udbredte psykiatriske symptomer er angstlidelse og klinisk depression. Psykiatriske symptomer forværres typisk i starten af afvænning fra alkohol, men forbedres eller forsvinder efterfølgende ved vedvarende afholdenhed. Psykose, forvirring og organisk hjernesyndrom kan forårsages af alkoholmisbrug, hvilket kan føre til fejldiagnoser såsom skizofreni. Panikforstyrrelse kan udvikles eller forværres som et direkte resultat af længerevarende alkoholmisbrug.