Milling Hotel Plaza Odense er et hotel beliggende på Østre Stationsvej overfor Kongens Have i Odense.

Hotellet er tegnet af arkitekt L. Egefeldt og blev opført som Odense Nye Missionshotel i 1915-1916 på en grund, der oprindeligt hørte til de kongelige køkkenhaver ved Odense Slot. Det er opbygget som en hovedbygning med to sidefløje samt et tårn. Da det stod færdigt, var hotellet et af de største udenfor København. Der blev allerede i 1925 bygget yderligere en fløj til hotellet, hvilket bragte antallet af værelser op på 105.

Værelserne er indrettet i gammel engelsk stil. Hotellet har en restaurant, Restaurant Rosenhaven.

Fra 2001 og nogle år frem var hotellet en del af Choice Hotels Scandinavia og har siden været et Clarion Collection-hotel, men er siden rebrandet under Milling-navnet.

Kilder og eksterne henvisninger Hotellets hjemmeside Om hotellets historie

Kategori:Etableret i 1916 Plaza Odense Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Odense