thumb|Ferdinand Ries1784-1838 Ferdinand Ries (28. november 1784 i Bonn – 13. januar 1838 i Frankfurt am Main) var en tysk musiker, bysbarn med Beethoven og senere i Wien en af dennes få elever. Han uddannede sig særlig som klaverspiller og koncerterede år igennem i England, Frankrig, Skandinavien og Tyskland.
Ries levede i en længere årrække i England, siden i Godesberg ved Bonn og ved sin død i Frankfurt, hvor han ledede Cæcilia-Foreningen. Også i Aachen og ved de rhinske musikfester havde han virket som dirigent. Ries har foruden nogle operaer og oratorier skrevet en stor mængde instrumentalmusik. Kendt er hans klaverkoncert i cis-mol.
Sammen med en læge fra Bonn Franz Gerhard Wegeler (1769-1848) udgav Ries de værdifulde Biographische Notizen über L. van Beethoven (Koblenz 1838, nyudgave [Kalischer] 1906) – En senere engelsk udgave er: Ferdinand Ries: Beethoven Remembered: The Biographical Notes of Franz Wegeler and Ferdinand Ries (oversat fra tysk) Arlington, VA: Great Ocean Publishers. 1987. .
Kilde Opslag af kontorchef W. Behrend i Salmonsen , (Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave 20/165)
Kategori:Operakomponister fra Tyskland Kategori:Pianister fra Tyskland Kategori:Personer fra Bonn