Særslev ligger på det nordlige Fyn og er en lille by med , beliggende i Særslev Sogn mellem Søndersø og Bogense. Byen befinder sig i Nordfyns Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Særslev består hovedsageligt af en større vej der går lige gennem byen, med tilhørende villakvarterer. Byens erhvervsliv er således centreret omkring denne vej.

I byen findes desuden en efterskole (Nordfyns Efterskole) og en folkeskole, (Særslev Skole). Særslev Kirke er en åben "vejkirke" og har en tilknyttet præstegård fra 1700-tallet, der især kendes på sine fire skorstene.

Historie Særslev landsby bestod i 1682 af 9 gårde og 7 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 372,0 tønder land skyldsat til 66,58 tønder hartkorn.Pedersen, s. 88 Dyrkningsformen var trevangsbrug.Frandsen, bilagskort

Særslev blev omkring århundredeskiftet beskrevet således: "Særslev {1366: Sersleve, 1390: Serslef), ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøjskole (opr. 1882), to Forsamlingshuse (opf. 1881 og 1890), Kro, 2 Teglværker, Andelsmejeri og Telefonstation"J.P. Trap: Kongeriget Danmark 3. Udgave 3. Bind: Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 492

Særslev havde 395 indbyggere i 1930, 430 i 1935, 399 i 1940, 390 i 1945, 377 i 1950, 371 i 1955, 423 i 1960Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 185 og i 1965 460 indbyggere.Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 23

Noter

Litteratur Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975),

Kategori:Byer i Nordfyns Kommune