Douglas C-54 Skymaster var et firemotors transportfly, som blev benyttet af United States Army Air Forces under 2.verdenskrig og Koreakrigen. Ligesom Douglas C-47 Skytrain var C-54 Skymaster en videreudvikling af et civilt rutefly, Douglas DC-4. Ud over transport af alle slags fragt, transporterede C-54 også præsidenter, premierministre, og militære stabsofficerer. Der blev udviklet et antal varianter af C-54 til så forskellige formål som search and rescue, videnskabelig og militær forskning, brandslukning og sporing af missiler. Under Blokaden af Berlin slæbte den kul og fødevarer til Vestberlin. Efter Koreakrigen fortsatte typen i civil og militær anvendelse i mere end 30 lande. Det var et af de første fly der transporterede USA's præsident.

Det danske flyvevåben opererede med 6 C-54 Skymaster i årene 1959 – 1977.

Design og udvikling thumb|En USAAF Douglas C-54 (s/n 41-37271), ca. 1943

Efter at USA trådte ind i 2.verdenskrig efter angrebet på Pearl Harbor den 7. december 1941, overtog krigsministeriet alle ordrer for Douglas DC-4, som på daværende tidspunk stod lige over for at gå i serieproduktion, og tildelte United States Army Air Forces flyene under betegnelsen C-54 Skymaster. Den første C-54 startede fra Clover Field i Santa Monica, Californien den 14. februar 1942.

For at opfylde de militære krav fik de første civile produktionsfly monteret fire ekstra brændstoftanke i kabinen. Dette gjorde at der kun blev plads til 26 passagersæder. Den efterfølgende serie af fly fik navnet C-54A og fik en del modifikationer ligesom 'lillesøster' C-47: et forstærket gulv, en stor fragtdør med et hejseværk og et spil etc. De første C-54A blev leveret i februar 1943. Med introduktionen af C-54B i marts 1944 blev de ydre vinger modificeret så de kunne indeholde brændstoftanke, hvilket tillod at to af kabinetankene blev flernet. Dette bragte flyets kapacitet op på 49 sæder, eller 16 bårer hvis flyet blev benyttet som ambulancefly. C-54C var en hybrid der tjente som Air Force One til brug for præsidenten; den havde et C-54A skrog med fire kabinetanke og C-54B vinger med indbyggede tanke, for at opnå maksimal rækkevidde.

Den mest almindelige version var C-54D, som gik i tjeneste i august 1944; det var en C-54B med kraftigere R-2000-11 motorer. Med modellen C-54E blev de sidste to brændstoftanke i kabinen flyttet ud i vingerne, hvilket tillod mere fragt eller 44 flysæder.

Fly som blev udleveret til United States Navy fik typenavnet Douglas R5D. Med introduktionen af et fælles navngivningssystem for hær, flåde og luftvåben i 1962, kom alle flyene til at hedde C-54.

Operationel historie C-54 trådte i tjeneste ved USAAF i 1942. Den første version kunne bære op til 26 passagerer, senere versioner op til 50 passagerer. C-54 var et af de mest almindelige langdistance transportfly benyttet af USA's væbnede styrker under 2.verdenskrig. 515 af de fremstillede C-54 blev produceret i Santa Monica, Californien og 655 stk. blev fremstillet i Orchard Place/Douglas Field, i Cook County, Illinois, nær Chicago; Douglas field blev senere til O'Hare International Airport."History of O'Hare Int'l Airport." FAA. Retrieved: 1 May 2015.

thumb|En C-54 lander i Tempelhof under blokaden af Berlin.

VIP-transport Under 2.verdenskrig blev C-54 benyttet af Franklin D. Roosevelt, Douglas MacArthur, og Winston Churchill. De amerikanske delegerede til Casablanca-konferencen benyttede også en Skymaster.Lavery 2007 C-54 blev også benyttet af Royal Air Force, det Franske luftvåben, og af de væbnede styrker i mindst 12 andre lande.

Præsident Harry S. Truman underskrev National Security Act of 1947, som stiftede det moderne U.S. Air Force, om bord på "Sacred Cow" ("Den Hellige Ko"), den VC-54C der fungerede som Trumans Air Force One. Flyet er bevaret og udstillet på National Museum of the United States Air Force nær Dayton, Ohio.

Luftbroen til Berlin Mere end 300 C-54 og R5D tjente som rygraden af det amerikanske bidrag til luftbroen under blokaden af Berlin i 1948. Til at starte med var der næsten ingen C-54 og andre tunge transportfly til rådighed; under den første måned af luftbroen var det de langt mindre Douglas C-47 Skytrain der måtte bære byrderne. Efterhånden som flere og flere C-54 blev fremskaffet, var det denne der overtog jobbet. I Berlin huskes flyene endnu som "Rosinbomberne".

Koreakrigen thumb|right| En "Rosinbomber", udstillet i Tempelhof. C-54 tjente også som det primære transportfly under Koreakrigen. Efter Koreakrigen blev C-54 udfaset og erstattet med Douglas C-124 Globemaster II, men fortsatte med at tjene ved U.S. Air Force indtil 1972. Den sidste aktive C-54 Skymaster i tjeneste ved U.S. Navy (C-54Q, ser.no. 56501, tilhørende Navy Test Pilot School, NAS Patuxent River) udtrådte af tjeneste den 2. april 1974."The Seventies 1970–1980." history.navy.mil. Retrieved: 15 May 2012.

Civil anvendelse Sidst i 1945 blev adskillige hundrede C-54 solgt som militært overskud og blev konverteret til civil anvendelse, mange af dem af Douglas Aircraft i firmaets forskellige fabrikker. Flyene blev solgt til flyselskaber verden over. For eksempel opererede SAS en flåde på 10 DC-4 fra 3. juli 1946 til januar 1957"SAS DC4 FLEET" Hilmerby.com Besøgt: 24 april 2017.; selv om flyene er opført som DC-4, var de med meget stor sandsynlighed ombyggede C-54."DC-4" Store norske leksikon. Besøgt: 24 april 2017. Fra januar 1946 havde Pan American Airways Skymasters i fast transatlantisk rutefart; firmaer som SAS fulgte snart efter. Ruter fra San Francisco tværs over Stillehavet til Auckland begyndte den 6. juni 1946.Berry 1967, p. 7.

Brandslukning Efter endt militærtjeneste blev mange C-54 modificeret til civile brandslukningsfly. De fik monteret tanke indeni og under kroppen, og der blev installeret udstyr til dumpning af vand og sprøjtning af vandtåge fra vingernes agterkant. C-54 tjente som slukningsfly til sidst i 1990-erne.

Danmark Flyvevåbnet fik midt i 1950erne oprettet en luftgruppe på Vestgrønland, og dermed opstod der behov for et transportfly med større lasteevne og rækkevidde end de daværende C-47 og Catalina fly havde. USAF tilbød Flyvevåbenet 3 stk. C-54D under et våbenhjælpsprogram, og den første (42-72706) ankom til Værløse 27. aug. 1959. Flyet blev herfra fløjet til USAFE i Tyskland for at uddanne de danske besætninger i flytypen. Den 25. sep. 1959 kom 42-72706 tilbage til Danmark, nu under sin nye registrering N-706, og trådte i tjeneste ved eskadrille 721. De to næste fly ankom i oktober.Stall Aviation Besøgt 30. april 2017

Hovedopgaven for Flyvevåbnets C-54 Skymaster var transport af materiel og personel, men de danske fly deltog også i videnskabelige opgaver, miljø- og olieudslipsbekæmpelse samt flyvninger for FN.

I marts 1965 bestilte Flyvevåbnet yderligere to brugte C-54D fra USAFs overskudslager AMARC (Aircraft Maintenance And Regeneration Center) på Davis-Monthan Air Force Base, Arizona. Flyene ankom til Værløse i hhv. april og juli 1965, efter at have gennemgået et grundigt eftersyn ved Sabena i Belgien.

Den 8. november 1965 fik N-605 motorproblemer under en rutinemæssig flyvning til Grønland, og forsøgte at nå tilbage til Værløse. Piloterne var nødt til at nødlande N-605 i Kattegat nord for Hesselø, ca. 40 km fra Hundested. Alle 19 ombordværende slap godt fra ulykken, endda kun med mindre skrammer. Som erstatning for tabet bestilte Flyvevåbnet et nyt fly, en C-54G fra USAFE i Vesttyskland. Det nye fly fik nummer N-586, og ankom til Flyvestation Værløse 25. marts 1966.Draken.dk Besøgt 30. april 2017

I slutningen af 1960erne blev de fleste fly forsynet med et rullebanesystem i kabinen, som gjorde dem bedre egnet til at nedkaste gods fra luften. Den forholdsvis lille lastedør i siden af kroppen gjorde at typen ikke var ideel til at transportere større fragtmængder. Catalina udtrådte fra tjeneste i 1970, og blev afløst i Narsarsuaq af en C-54, der var fast udstationeret hele året. Opgaverne bestod af isrekognoscering, farvandsovervågning og eftersøgninger.

Flyene begyndte efterhånden at blive gamle, og den 28. marts 1973 kom der bevilling til indkøb af 3 stk. C-130H Hercules transportfly som afløser. C-54 fløj sidste gang i Flyvevåbnet den 7. eller 9. februar 1977. De fem tilbageværende fly blev først opmagasineret og senere solgt til civil anvendelse, tre kom til Zaire og to til Canada.

Der er ingen af de danske C-54 tilbage i Danmark. N-242 er ejet af Phoebus Apollo Aviation og er udstillet på Rand Airport i den sydøstlige udkant af Johannesburg i Sydafrika. De øvrige fly er ophugget.

Varianter

Der er ikke mindre end 88 varianter af DC-4 og C-54 Skymaster (ved U.S.Navy kendt som R5D). Her er kun en kort oversigt over de vigtigste C-54 varianter:

thumb|Hollandsk C-54A udstillet på Aviodrome.

C-54 Første produktionsserie, ombygget fra civile DC-4, 24 stk. bygget.

C-54A Første militære version med forstærket flystel, forøget brændstofkapacitet og mulighed for omrigning mellem passager- og godstransport. Navy versionen kaldet R5D-1. 252 stk. bygget.

C-54B Forøget brændstofkapacitet i vingerne. En af dem blev benyttet af Winston Churchill. 220 stk. blev bygget.

C-54D Samme som C-54B, men med R-2000-11 motorer, 380 stk. produceret.

C-54E Yderligere ændringer i brændstoftankene, og mulighed for hurtig omrigning mellem passager- og godstransport. 125 stk. bygget.

C-54G Samme som C-54E, men med en anden version af R2000-motoren. 400 stk. blev bestilt, men kun 162 blev færdiggjort. Resten blev aflyst ved krigens slutning.

Canadair North Star Canadisk licensbygget DC-4/C-54.

Operatører thumb|upright=1.14|DC-4 i tjeneste ved Dutch Dakota Association, i KLMs farver som "Den Flyvende Hollænder"

Denne oplistning omfatter typerne Douglas DC-4, Douglas C-54, Canadair North Star og Douglas R5D. Det hele er oplistet sammen, da det i praksis ikke er muligt at adskille de forskellige typer fra hinanden.

Militære operatører (Douglas C-54 medmindre andet er anført)

Argentinas Flyvevåben () - Ingen data. Argentinas Flådes Flyverafdeling () - 5 stk. C-54A og 2 stk. C-54E fra 1947 - 1976 Aeroflight: Argentina Navy Besøgt 25. April 2017

Det Belgiske Luftvåben (, ) - En tidligere R5D1 fra 1950 – 1971, benyttede også en DC-4.

Bolivia's Luftvåben () - 4 stk. C-54D/G fra 1960 - 1991.Aeroflight: Bolivia AF Besøgt 25. April 2017 En anden kilde hævder en tidligere USAF VC-54D og en C-54G, begge indkøbt i 1973.

Brasiliens Luftvåben (Brazilian Air Force, ) - 12 stk. C-54G med tjenestenumre FAB 2400 til FAB 2411, fløjet af "1º/2º Grupo de Transporte" i årene 1960 – 1968.

Cambodjas Kongelige Luftvåben (Royal Cambodian Air Force) - forgængeren, Royal Khmer Aviation (AVRK), benyttede en C-54B til VIP transport, fløjet af "Transport and Liaison Group" (French: Groupe d'Liaison et Transport – GLT) fra 1974 - 1975.Aeroflight: Cambodia AF2 Besøgt 25. April 2017

Royal Canadian Air Force - Et ukendt antal Canadair North Star (en canadisk licensbygget DC-4 med Rolls-Royce Merlin motorer), formodentligt fra 1946 og til en gang i 1970erne.

Chads Luftvåben (Force Aerienne Tchadienne) - Ingen data.

Colombias Luftvåben () - 15 stk. C-54 Skymaster, i brug fra 1954. Det vides ikke hvornår flyene er udgået af tjeneste.Aeroflight: Colombia Besøgt 25. April 2017

Cubas Luftvåben (Cuban Revolutionary Air and Air Defense Force, , DAAFAR) - 8 stk. C-54A fra 1957 - 1967.Aeroflight: Cuba Besøgt 25. April 2017

Flyvevåbnet - Seks stk. C-54 Skymaster i tjeneste fra 1959 til 1977.Aeroflight: Denmark Besøgt 25. April 2017Schrøder, Hans (1991). "Royal Danish Airforce". Ed. Kay S. Nielsen. Tøjhusmuseet, 1991, p. 63. .

Det Salvadorianske Luftvåben () - En enkelt Canadair North Star C4, i tjeneste fra 1967 - 1972,Aeroflight: El Salvador Besøgt 25. April 2017

Etiopiens Luftvåben (Ethiopian Air Force (ETAF); Amharic: የኢትዮጵያ አየር ሃይል, Ye Ithopya Ayer Hayl) - En tidligere USAF C-54D fra 1966, og en C-54G fra 1969.