thumb|311x311px|Freja Sine Thorsboe (2015), en dansk jurist, blev udnævnt som kommitteret i Rigsadvokaten efter hendes hjemsendelse i FE-sagen. Kommitteret (af latin committere; 'at betro' eller 'overdrage et hverv') er en stillingsbetegnelse for en person, navnlig en embedsmand, der har fået overdraget et særligt hverv eller en afgrænset opgave. Betegnelsen bruges især i offentlig forvaltning, men kan også forekomme i erhvervslivet. Den, der overdrager hvervet, kaldes en kommittent.

I centraladministrationen betegner en kommitteret typisk en højtstående embedsmand på direktør- eller afdelingschefniveau, som placeres uden for det almindelige ministerielle hierarki og som regel uden personaleansvar. Funktionen anvendes ofte som rådgiver eller særlig ressource i nærmere afgrænsede spørgsmål, ofte på tværs af organisationen eller i yderkanten af ministeriets ressortområde, eksempelvis vedrørende it-anvendelse, rationalisering eller internationalt samarbejde. Rollen varetages ofte af personer med betydelig erfaring, herunder tidligere eller nuværende højtstående embedsmænd i ministerier, officerer fra forsvaret, politiembedsmænd eller personer med baggrund i bestyrelser og ledelse i det private erhvervsliv.

Betegnelsen har dog også haft mere faste og historisk fremtrædende anvendelser. Under enevælden blev kommitteret brugt om visse embedsmænd i overordnede stillinger i centraladministrationen, især personer, der var adjungeret de egentlige ledere som hjælpere eller stedfortrædere, eller som ved siden af disse fik overdraget et enkelt, mere forbigående hverv. Særligt betegnede ordet en kategori af medlemmer af Rentekammeret og de kollegier, der efterhånden blev udskilt derfra. De kommitterede rangerede under de deputerede, men havde indtil 1840 ligesom disse stemme i kollegiets anliggender og fungerede ofte samtidig som kontorchefer. Da Rentekammeret og Generaltoldkammeret i 1840 blev delt i sektioner, blev hver sektion ledet af en deputeret med bistand af en kommitteret, der ikke var kontorchef. Disse kommitterede kunne overvære kollegiets forhandlinger, men havde ikke længere stemmeret.

I nyere dansk forvaltning findes betegnelsen fortsat i særlige sammenhænge. Som eksempel kan nævnes Nina Holst-Christensen, der i mere end et årti har været kommitteret i EU- og menneskeret i Justitsministeriet, samt den faste stillingsbetegnelse for afdelingschefen i Statsministeriets juridiske afdeling, kommitteret i juridiske spørgsmål. På forsvarsområdet udnævner forsvarsministeren desuden Den Kommitterede for Hjemmeværnet, oftest en folketingspolitiker, som sammen med den militære chef udgør Hjemmeværnsledelsen. Historisk har betegnelsen også været anvendt om den embedsmand, der ledede fængselsvæsenets arbejdsdrift.

"Elefantkirkegård" Udnævnelser til stillingen som kommitteret er desuden særligt blevet benyttet til fratrædende topembedsmænd i centraladministrationen, der er kørt ud på et sidespor, men som man af forskellige grunde ikke har ønsket at afskedige eller forflytte. Det forhold, at en udnævnelse til stillingen imidlertid langt fra nødvendigvis har denne karakter, har givet titlen en tvetydig klang, og betegnelsen er derfor ikke længere almindeligt anvendt.

I centraladministrationens jargon knyttes dette til udtrykket “elefantkirkegård”, dvs. det arbejdsområde eller den funktion, hvortil en embedsmand, ofte en departementschef eller direktør, overføres, når udviklingen eller andre forhold har overflødiggjort vedkommende i deres hidtidige stilling, hvorefter de udnævnes til kommitteret.

Eksempler +ÅrPersonStilling ved fratrædelseTiltrådt stilling som kommitteret iNote (evt. årsag)1993Peter WieseDepartementschef i StatsministerietStatsministerietDegraderet af Poul Nyrup Rasmussen som følge af Tamilsagen.1997Inge ThygesenDepartementschef i UndervisningsministerietFinansministerietUoverensstemmelse over Tvindskolerne med den daværende minister, Ole Vig (R).2007Thomas BørnerDepartementschef i VelfærdsministerietFinansministeriet2008Torsten HesselbjergRigspolitichefJustitsministerietAfsat af justitsminister Brian Mikkelsen (K) pga. mangelfuld implementering af politireformen samt en række personsager, herunder kritik af valg af uforholdsmæssigt dyre hoteller og for høj hastighed i tjenestebilen.2009Tim SlothForsvarschefForsvarsministerietJægerbogssagen.2012Marianne ThyrringDepartementschef i MiljøministerietØkonomi- og IndenrigsministerietUoverensstemmelse med miljøminister Ida Auken. I sin nye stilling fik hun til opgave at "undersøge lokaldemokratiets tilstand efter kommunalreformen".Peter LoftDepartementschef i SkatteministerietDansk Metrologisk InstitutAfslog tilbuddet, og efterfølgende er ansat og fyret som kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune.2015Claes NilasDepartementschef i Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterStyrelsen for International Rekruttering og IntegrationUkorrekt sagsbehandling af statsborgerskab til 50 palæstinensere fra sin tid som departementschef i Integrationsministeriet.2017Gitte RabølMediedirektør i DRMandfoldighed hos DRTrak sig kort efter udnævnelsen pga. massiv kritik.2019Agnete GersingDepartementschef i Uddannelses- og ForskningsministerietFinansministeriet2020Jens Strunge BondeDepartementschef i Børne- og SocialministerietFinansministerietSammenlægningen af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Børne- og Socialministeriet til Social- og Indenrigsministeriet i Regeringen Mette Frederiksen I, og valget af Sophus Garfiel som fortsættende departementschef.Christian Kettel ThomsenDepartementschef i StatsministerietErhvervsministeriet2020-2021Freja Sine ThorsboeJuridisk chef i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)RigsadvokatenHjemsendt af regeringen med resten af FE-ledelsen i FE-sagen. Ledelsen blev efterfølgende frifundet af FE-kommissionen.2021Jette PetersenDirektør i LandbrugsstyrelsenFødevarestyrelsenKritik af forvaltningen af EU-støtte til landmænd.2024Morten BækDepartementschef i ForsvarsministerietFinansministerietElbit-sagen (mangelfuld redegørelse for indkøb af våbensystemer).

Referencer

Kilde og ekstern henvisning Kommitteret på Den Store Danske

Kategori:Embedsmænd