Verdensmesterskabet i bandy 1971 var det 7. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af International Bandy Federation. Turneringen havde deltagelse af fire hold og blev afviklet i byerne Skövde, Vänersborg, Lidköping, Göteborg, Motala, Örebro, Eskilstuna, Uppsala, Katrineholm, Västerås, Oxelösund og Stockholm i Sverige i perioden 3. – 14. marts 1971.

Mesterskabet blev vundet af de forsvarende verdensmestre Sovjetunionen, som gik ubesejret gennem turneringen, foran værtslandet Sverige med Finland på tredjepladsen. Det var Sovjetunionens 7. VM-titel i træk, og den sovjetiske sejr var en del af en stime på 11 VM-guld i træk. Værtslandet Sverige vandt sølv- og Finland bronzemedaljer for andet VM i træk.

Kampen om guldmedaljerne blev afgjort i mesterskabets sidste kamp mellem Sverige og Sovjetunionen på Söderstadion i Stockholm, hvor svenskerne med en sejr kunne sikre sig VM for første gang. Efter første halvleg førte hjemmeholdet med 1-0, men i anden halvleg fik det sovjetiske hold vendt kampen og vandt til slut med 2-1.Kjerrman.se – Bandyhistoria i Ryssland – Världsmästare i en halvlek (hentet 12. februar 2009) Dermed sluttede VM som det plejede – med guld til Sovjetunionen.

Resultater

De fire hold spillede en dobbeltturnering, så alle holdene mødte hinanden to gange. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point.

DatoKampRes.Spillested3.3.Sverige – Norge 4–2VänersborgFinland – Sovjetunionen 3–5Skövde5.3.Sverige – Finland 3–2GöteborgNorge – Sovjetunionen 1–8Lidköping7.3.Norge – Finland 1–6MotalaSverige – Sovjetunionen 2–2Örebro10.3.Sverige – Norge 3–0UppsalaFinland – Sovjetunionen 2–4Eskilstuna12.3.Sverige – Finland 4–1KatrineholmNorge – Sovjetunionen 1–3Västerås Ifølge Bandytipsets Arkiv blev den anden kamp mellem Norge og Finland afviklet den 14. marts, mens Bandysidan.nu opgiver datoen til den 13. marts.Norge – Finland 1–7Oxelösund 14.3.Sverige – Sovjetunionen 1–2StockholmPlac.HoldKampe+ Mål −Point1. 6 24-10 112. 6 17-9 93. 6 21-18 4 4. 6 6-31 0

Kilder/eksterne henvisninger Bandysidan.nu – World Championships 1970/71 Bandytipsets Arkiv – 1971 Bandy World Championships

Noter

1971 Kategori:Sport i 1971