Rubén de la Red Gutiérrez (født 5. juni 1985 i Móstoles, Spanien) er en tidligere spansk fodboldspiller, der sidst spillede som central midtbanespiller hos La Liga-klubben Real Madrid CF. Han havde, kun afbrudt af et et-årigt ophold hos Madrid-rivalerne Getafe CF, spillet for Real Madrid hele sin seniorkarriere. I 2007 var han med til at vinde det spanske mesterskab med klubben.

De la Reds ene sæson i Getafe CF var sæsonen 2007-08, dét år hvor danske Michael Laudrup var holdets træner. Her var han blandt andet med til at nå kvartfinalerne i UEFA Cuppen, samt finalen i den spanske pokalturnering Copa del Rey. Det var også i løbet af denne sæson at han kom i betragtning til landsholdet.

Den 30. oktober 2008 kollapsede Rubén de la Red i det 13. minut i en pokalkamp mod Real Unión pga. en medfødt hjertefejl. Efter lang tids overvejelse valgte spanieren at stoppe karrieren i 2010 i en alder af 25 år.

Landshold De la Red står noteret for tre kampe for Spaniens landshold, som han debuterede for den 31. maj 2008 i en venskabskamp mod Peru. Efterfølgende blev han af landstræner Luis Aragonés udtaget til EM i 2008. Her var han med til at blive europamester med holdet, selvom han kun opnåede spilletid i gruppekampen mod Grækenland, hvor han også scorede sit hidtil eneste landskampsmål.

Titler La Liga 2007 med Real Madrid CF

EM 2008 med Spanien

Eksterne henvisninger De la Reds egen hjemmeside

Kategori:Fodboldspillere fra Spanien Kategori:Fodboldspillere fra Real Madrid CF Kategori:Fodboldspillere fra Getafe CF Kategori:Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2008 Kategori:Personer fra Móstoles