Heeresgruppe Mitte var betegnelsen på to forskellige tyske armégrupper på Østfronten under 2. verdenskrig. Den første Heeresgruppe Mitte blev etableret den 22. juni 1941, og var en af de tre tyske armégrupper, som deltog i invasionen af Sovjetunionen (Operation Barbarossa).
Den 25. januar 1945 blev Heeresgruppe Mitte, efter at den var blevet omringet i lommen ved Königsberg omdøbt til Heeresgruppe Nord, og samtidig blev Heeresgruppe A omdømt til Heeresgruppe Mitte. Den sidste enhed beholdt sit navn indtil afslutningen på 2. Verdenskrig i Europa.
Heeresgruppe Mitte var en strategisk enhed, som havde kommandoen over en række feltarméer og var selv underordnet OKH under krigen. Armegruppen styrede operationerne i de tilhørende armékorps, reserveenheder, støtteenheder og logistik.
Etablering Øverstkommanderende ved etableringen i juni 1941 Fedor von Bock
Underordnede enheder Juni 1941 Tropper underlagt hovedkvarteret 537th Signals Regiment 537th Signals Regiment (2. geled)
Pansergruppe 2 (Guderian) XXIV Panserkorps (Geyr von Schweppenburg) 1. kavaleri division, 3. panserdivision, 4. panserdivision, 10. motoriserede division, 267. infanteri division XLVI Panserkorps (von Vietinghoff) 2. SS "Das Reich" Division, 10. Panserdivision, Infanteriregiment "Gross Deutschland" XLVII Panserkorps (Lemelsen) 17. Panserdivision, 18. Panserdivision, 29. motoriserede division, 167. infanteridivision XII Armékorps (Schroth) 31. infanteridivision, 34. infanteridivision, 45. infanteridivision. Reserve; 255. infanteridivision
4. Armé (von Kluge) VII Armékorps (Fahrmbacher) 7. Infanteridivision, 23. infanteridivision, 258. infanteridivision, 268. infanteridivision, 221. bevogtningsdivision IX Armékorps (Geyer) 137. infanteridivision, 263. infanteridivision, 292. infanteridivision XIII Armékorps (Felber) 17. infanteridivision, 78. infanteridivision XLIII Armékorps (Heinrici) 131. infanteridivision, 13. infanteridivision, 252. infanteridivision. Reserve: 286. infanteridivision
9. Armé (Strauss) VIII Armékorps (Heitz) 8. infanteridivision, 28. infanteridivision, 161. infanteridivision XX Armékorps (Materna) 162. infanteridivision, 256. infanteridivision XLII Armékorps (Kuntze) 87. infanteridivision, 102. infanteridivision, 129. infanteridivision. Reserve: 403. bevogtningsdivision
Pansergruppe 3 (Hoth) V Armékorps (Ruoff) 5. infanteridivision, 35. infanteridivision VI Armékorps (Forster) 6. infanteridivision, 26. infanteridivision XXXIX Panserkorps (Schmidt) 7. panserdivision, 20. panserdivision, 14. motoriserede division, 20. motoriserede division LVII Panserkorps (Kuntzen) 12. panserdivision, 18. panserdivision, 19. panserdivision
Felttog og operationer Operation Barbarossa
Den 22. juni 1941 indledte Tyskland og de allierede Aksemagter deres overraskelsesangreb på Sovjetunionen. Deres hære, som til sammen var på over 3 mio. mand skulle rykke frem i tre forskellige retninger. Heeresgruppe Mittes indledende strategiske mål var at besejre de sovjetiske hære i Hviderusland og besætte Smolensk. For at opnå dette planlagde armegruppen at foretage en hurtig fremrykning ved hjælp af blitzkriegs taktik, og til det formål rådede den over to pansergrupper. En hurtig og afgørende sejr over Sovjetunionen blev forventet i midten af november. Armegruppens andre operationelle opgaver bestod i at understøtte armegrupperne mod nord og syd, og den operationelle grænse for det sidste var Pripjat-floden.
Offensive felttog i Hviderusland Heeresgruppe Mitte var den stærkeste af de tre tyske armegrupper, og var under ledelse af feltmarskal Fedor von Bock. Den omfattede 4. og 8. armé, Pansergruppe 2 og 3 samt Luftflotte 2. I midten af august 1941 havde den knust de sovjetiske styrker i store omringningsslag: Slaget om Białystok-Minsk og Slaget om Smolensk. Da først de havde erobret områderne i den vestlige del af Sovjetunionen begyndte tyskerne deres folkemord, hvor de afbrændte tusindvis af byer og landsbyer, skød og deporterede civile i hundredtusindvis. Sovjetiske krigsfanger – alene 300.000 efter slaget om Minsk, blev enten dræbt i koncentrationslejre eller sultet til døde i fangelejre, der ofte ikke var andet end marker omgivet af pigtråd.
Juli 1941 Pansergruppe 3, 9. Armé, 4. Armé, Pansergruppe 2. Reserve: 2. Armé
August 1941 Pansergruppe 3, 9. Armé, 2. Armé, Armegruppe Guderian
September 1941 Pansergruppe 3, 9. Armé, 4. Armé, Pansergruppe 2, 2. Armé
Tidlige anti-partisan-kampagne På trods af forfærdelige tab var den sovjetiske modstand stædig og selvopofrende. En partisanbevægelse forstyrrede de tyske forsyningslinjer. Hård kampe i Slaget om Smolensk forsinkede den tyske fremrykning i to måneder på grund af Lötzen-beslutningen. Heeresgruppe Mittes fremrykning blev yderligere forsinket da Hitler gav ordre til en udskydelse af offensiven mod Moskva og erobre Ukraine først.
Moskva-felttoget Operation Typhoon Den tyske offensiv mod Moskva blev genoptaget den 30. september 1941. Forsinkelserne viste sig at få fatale konsekvenser for de tyske styrker, som kæmpede sig frem mod den sovjetiske hovedstad. Efterårsregnen forvandlede vejene til mudder. I november satte en usædvanlig streng vinter ind, og fangede tyskerne dårligt forberedte på vinterkrig. I mellemtiden blev den sovjetiske modstand desperat når infanteri stødte sammen med tyske kampvogne. Med enorme tab lykkedes det endelig for de sovjetiske styrker at stoppe den tyske fremrykning i slutningen af november 1941, da de forreste enheder i den tyske hær kunne se spirene på Kreml i deres kikkerter. Den sovjetiske modoffensiv i Slaget om Moskva, der startede den 6. december 1941 kom til at markere det første afgørende slag mod de tyske invasionsstyrker, og den tyske blitzkrigs endeligt. Heeresgruppe Mitte blev drevet tilbage udenfor rækkevidde af Moskva frem til april 1942. Den holdt imidlertid stand i et smalt frontfremspring (Rzhev fremspringet), som fortsat truede Moskva og ville blive genstand for gentagne sovjetiske angreb i det følgende år.
Oktober 1941
2. Armé (von Weichs) LIII Armékorps (Weisenberger) 56. infanteridivision, 31. infanteridivision, 167. infanteridivision LXIII Armékorps (Heinrici) 52. infanteridivision, 131. infanteridivision XIII Armékorps (Felber) 260. infanteridivision, 17. infanteridivision. Reserve: 112. infanteridivision
2. Panserarmé (Guderian) XXXIV Armékorps (Metz) 45. infanteridivision, 134. infanteridivision XXXV Armékorps (Kempfe) 95. infanteridivision, 296. infanteridivision, 262. infanteridivision, 293. infanteridivision XLVIII Panserkorps (Kempff) 9. panserdivision, 16. motoriserede division, 25. motoriserede division XXIV Panserkorps (Geyer von Schweppenburg) 3. panserdivision, 4. panserdivision, 10. motoriserede division XLVII Panserkorps (Lemelsen) 17. panserdivision, 18. panserdivision, 29. motoriserede division 4. Armé (von Kluge) VII Armékorps (Fahrmbacher) 197. infanteridivision, 7. infanteridivision, 23. infanteridivision, 267. infanteridivision XX Armékorps (Materna) 268. infanteridivision, 15. infanteridivision, 78. infanteridivision IX Armékorps (Geyer) 137. infanteridivision, 263. infanteridivision, 183. infanteridivision, 292. infanteridivision
Pansergruppe 4 (Hoepner), underlagt 4. Armé XII Armékorps (Schroth) 34. infanteridivision, 98. infanteridivision XL Armékorps (Stumme) 10. panserdivision, 2. panserdivision, 258. infanteridivision XLVI Panserkorps (von Vietinghoff) 5. panserdivision, ll. panserdivision, 252. infanteridivision LVII Panserkorps (Kuntzen) 20. panserdivision, SS "Das Reich" motoriserede division, 3. motoriserede division
9. Armé (Strauss) XXVII Armékorps (Wager) 255. infanteridivision, 162. infanteridivision, 86. infanteridivision V Armékorps (Ruoff) 5. infanteridivision, 35. infanteridivision, 106. infanteridivision, 129. infanteridivision VIII Armékorps (Heitz) 8. infanteridivision, 28. infanteridivision, 87. infanteridivision XXIII Armékorps (Schubert) 251. infanteridivision, 102. infanteridivision, 256. infanteridivision, 206. infanteridivision. Reserve: 161. infanteridivision
Pansergruppe 3 (Hoth), underlagt 9. Armé LVI Panserkorps (Schaal) 6. panserdivision, 7. panserdivision, 14. motoriserede division XLI Panserkorps (Reinhardt) 1. panserdivision, 36. motoriserede division VI Armékorps (Forster) 110. infanteridivision, 26. infanteridivision, 6. infanteridivision
November 1941 9. Armé, Pansergruppe 3, 4. Armé, 2. Panserarmé, 2. Armé
Øverstkommanderende 19. december 1941 Günther von Kluge i kort tid inden jul 1941: Günther Blumentritt
Russiske defensive felttog
1942 begyndte for Heeresgruppe Mitte med fortsatte angreb fra sovjetiske styrker omkring Rzhev. Den tyske 9. Armée kunne afvise disse angreb og stabilisere sin front på trods af fortsatte storstilede partisan operationer i dens bagområder. I mellemtiden skiftede det tyske strategiske fokus på Østfronten til det sydlige Sovjetunionen med starten på Fall Blau i juni. Denne operation, som havde retning mod oliefelterne i det sydlige Kaukasus omfattede udelukkende Heeresgruppe Süd og de øvrige tyske armegrupper overførte tropper og udstyr hertil.
Trods fokus på syden oplevede Heeresgruppe Mitte fortsat hårde kampe igennem hele året. Mens de sovjetiske angreb i starten af året ikke havde slået tyskerne tilbage havde de betydet, at adskillige sovjetiske enheder blev fanget bag de tyske linjer. Eliminering af lommen varede indtil juli, den samme måned hvori den Røde Hær gjorde et nyt forsøg på at gennembryde armegruppens front. Forsøget slog fejl, men frontlinjen blev presset tilbage mod Rzhev. Den største sovjetiske operation i armegruppens område det år Operation Mars, fandt sted i november. Den blev igangsat samtidig med Operation Uranus, modoffensiven mod det tyske angreb ved Stalingrad. Operationen blev slået tilbage med meget store sovjetiske tab, selv om den havde den effekt at den fastholdt tyske enheder, som eller kunne være sendt indsat i kampene ved Stalingrad.
Januar 1942 9. Armé, 3. Panserarmé, 4. Panserarmé, 4. Armé, 2. Panserarmé, 2. Armé
Februar 1942 3. Panserarmé, 9. Armé, 4. Panserarmé, 4. Armé, 2. Panserarmé
Maj 1942 9. Armé, 3. Panserarmé, 4. Armé, 2. Panserarmé
Operation Fridericus II Slaget om Voronezh (1942)
Felttoget i det centrale Rusland Efter katastrofen ved Stalingrad og dårlige resultater i de defensive operationer ved Voronezh forventede OKH et nyt angreb på Heeresgruppe Mitte i starten af 1943. Hitler havde imidlertid besluttet at slå først. Inden det kunne ske måtte den tyske hær komme mulige sovjetiske offensiver i forkøbet ved at gennemføre sin egen Operation Büffel — den planlagte evakuering af frontfremspringet ved Rzhev for at forkorte deres linjer.
Januar 1943 LIX Armekorps, 9. Armé, 3. Panserarmé, 4. Armé, 2. Panserarmé Øverstkommanderende 12. oktober 1943 Ernst Busch
Februar 1943 3. Panserarmé, 9. Armé, 4. Armé, 2. Panserarmé
Hviderussiske anti-partisan kampagne Fra begyndelsen af 1942 var der en stigende tendens til at danne bevæbnede modstandsgrupper mod den tyske hær i de besatte områder, og især i det meget vanskelige terræn i det vestlige Hviderusland. Denne indsats blev ledet af et separat Stavka hovedkvarter i Moskva, som benyttede partisanceller, som være optrænet inden krigen, lokale partifolk, som var undsluppet Gestapo og et betydeligt antal tropper fra den Røde Hær der var undsluppet de store omringninger i 1941. I starten af 1943 var denne bevægelse, som kun var løst sammenhængende indenfor regionen oppe på 250.000 kamptropper og støtte personel med avancerede baser, langtrækkende kommunikationsudstyr. De var i stigende grad generende for den tyske hærs styrker i bagområderne og deres kommunikationslinjer.