Alfred Peter Kristian Skjøt-Pedersen (31. juli 1897 i Aarhus – 7. juni 1979) var en dansk arkitekt i overgangsfasen mellem nyklassicisme og funktionalisme. Han arbejdede som arkitekt oftest i kompagniskab med Curt von Lüttichau.
Skjøt-Pedersens forældre var tømrermester Peder Christian Pedersen og Dorothea Skjøt. Han blev tømrersvend 1916, tog afgang fra Teknisk Skole i Aarhus 1916 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole i København fra oktober 1920 indtil afgangen i januar 1926, hvorefter han drev egen tegnestue. Undervejs var han på rejse i Frankrig og Grækenland 1924. Han tog navneskift fra Pedersen til Skjøt-Pedersen 11. marts 1927.
Han blev gift 22. marts 1945 i Holte med Eleonora Kirstine Hansen (f. 22. marts 1912 i København), datter af skibsfører Christian Laurits Hansen og Kristine Hansen.
Værker Sammen med Curt von Lüttichau Villa for skibsreder Arne Schmiegelow, Bernstorffsvej 30, Hellerup (1926-27, haven siden udstykket) Sankt Annæ Plads 5, København, ombygning for Det forenede Oliekompagni (1927) Flere BP-benzintankstationer Forretningsejendom, Østergade 36, København (1929) Ombygning, Østergade 38 (1929) Boligbebyggelsen Tranehusene, Tranegårdsvej 53-69, Hellerup (1930-31) Strandvejen 285, Skodsborg (1941)
Alene Beboelsesejedom, hjørnet af Grundtvigsvej/Henrik Steffens Vej, Frederiksberg (1928) Villa, Vasehøjvej 11, Charlottenlund (1932) Blidah Park, Strandvejen, Hellerup, blok 7-8, 11-12, 16-18, 20-21 (1933-35, under navnet Kooperative Arkitekter, præmieret) Beboelsesejendom, Harsdorffsvej 4 A&B (1934) Slettegården, Dybendalsvej/Tulipanvej/Sallingvej, Vanløse (1933-34) Ringparken, C.F. Richs Vej, Frederiksberg (1934) Jørgenshave, Ordrupvej, Ordrup (1934) Aarhusgaarden, Åboulevarden 41/Frederiksgade 2, Aarhus (1935) Weissbach, Heiko (2017). Arkitekturguide Aarhus. Dalhusene, Sallingvej/Dybendalsvej/Vanløse Allé/Åbakkevej, Vanløse (1936-37) Desuden tegninger til sølvtøj og møbler
Kilder Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994 Henry Voss, Den bastante uvished: Tyver-trediver-huse i København mellem tradition og fornyelse, Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring 1998.
Noter
Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Nyklassicistiske arkitekter Kategori:Personer fra Aarhus Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)